Henrettelser af Fredericia-modstandsfolk

Godt 14 dage før Danmarks befrielse dødsdømte den tyske krigsret medlemmer af en modstandsgruppe fra Fredericia – Taulov. Alle vidste, at krigens afslutning var tæt på. Men det rørte ikke tyskerne. Der var ingen nåde at hente. Hvidsten-gruppen var blevet optrævlet i 1944. Her blev 8 medlemmer den 29. juni henrettet i Ryvangen. Denne gruppe kendes af stort set alle takket være bøger og filmen om dem. De 10 fra Fredericia-Taulov er ikke kendt af mange. Her følger deres historie.

Just Petersens gartneri i Fredericia blev sprængt i luften af tyskerne i marts 1945. Gestapo havde fundet både sprængstof og våben, som modstandsbevægelsen havde gemt. Foto: Privateje

Siden 1943 havde der eksisteret flere modstandsgrupper i Fredericia. De havde modtaget våben med mere via nedkastninger fra RAF. De udførte desuden flere sabotager blandt andet mod jernbanen, hvor Fredericia var et trafikalt knudepunkt. Med indgangen til det sidste år af den tyske besættelse blev jernbanesabotagen intensiveret. De medlemmer, der var ansat ved DSB, kunne hele tiden informere modstandsbevægelsen om, hvornår der ville komme transporter af særlig vigtighed. Herefter kunne man tilrettelægge sabotagerne.

Da det gik galt

Den 2. marts 1945 gik det galt. Ole Christensen og Ib Schermer Schaltz, der begge kom fra Fredericia havde besluttet sig for at udføre en sabotageaktion mod jernbanen. Men de stødte ind i en tysk vagtpost, der greb dem. Da de ikke havde kontaktet resten af gruppen og fortalt om deres aktion, fik Gestapo en kæmpe mulighed for at få fat i gruppen. Men det forudsatte, at man fik dem til at røbe den viden, de sad inde med.

Pjedsted forsamlingshus hvor Gestapo tog de to arresterede frihedskæmpere, Ib Schermer Schaltz og Ole Christensen under voldsom tortur. Ulykkeligvis havde Gestapo heldet med sig. Nogle mener, at det var den 22-årige Ole Christensen, der brød sammen og røbede de øvrige medlemmer af gruppen. Andre kilder peger på Ib Schermer Schaltz. Begrundelsen er, at han ude i Ryvangen, hvor han så den ene efter den anden af sine kammerater blive henrettet, pludselig fik at vide, at hans dødsdom var blevet ændret til fængsel på livstid. Foto: HPN

Da de to arresterede havde røbet alt, gik Gestapo i gang med at opspore frihedskæmperne. Da der ikke var nogen, der var vidende om, hvad der var sket, blev de ganske enkelt ”taget på sengen”. Herefter blev de otte anholdte kørt til Koldinghus. Her blev de sat i den store celle på Staldgården, der var blevet anvendt af Gestapo, hvilket den bar – og bærer - tydeligt præg af.

Den 18. april kom de 10 frihedskæmpere for en tysk krigsret. Her blev alle dømt til døden. Efter dommen blev de kørt til København og indsat i Vestre Fængsel. Man kan undre sig over denne transport. Tyskerne havde flere steder i Jylland, hvor de henrettede modstandsfolk. Umiddelbart har det ikke været muligt at finde en begrundelse.

De 10 havde alle søgt om benådning. Men det var blevet afslået. De vidste vel, at henrettelserne ville finde sted dagen efter dommen. De fik et sidste måltid, hvorefter de i en såkaldt prærievogn og kørt ud til ingeniørkasernen ved Ryvangen – det er den, der i dag kaldes Svanemøllens kaserne.

De første tre blev ført frem til pælene, hvor de blev bundet fast og fik en sort hætte over hovedet. For at soldaterne kunne ramme præcist, var der projektører, der oplyste henrettelsesstedet. De, der ventede på at blive henrettet, måtte stå, så de kunne se deres kammerater dø. Frihedskæmperne, der blev henrettet, var:

Henry Jacobsen                  26 år

F. Emil Andersen               27 år

H. C. Just Petersen             58 år

H.C.H. Herman                  24 år

Karl Gustav Kolding:         28 år

Hans Eeg                            19 år

Ivar Peder Lassen:              21 år

Ole Christensen:                 22 år

Elof P. Månsson                 25 år

Og så sker det underlige. Ib Schermer Schaltz føres ikke frem til henrettelsespælene. I stedet fik han meddelelse om, at hans dødsstraf var blevet ændret til livsvarigt fængsel. Herefter blev den martrede frihedskæmper kørt tilbage til Vestre Fængsel.

De døde blev smidt op på trækvogne og kørt op på et nærliggende jordstykke. Her blev ligene smidt ned – uden nogen form for markering. Det var der i begyndelsen i form af en træplade med nummer. Navnet på den dræbte blev lagt i en flaske, der blev lukket. Det var man holdt op med. Alene i april måned var 17 frihedskæmpere blevet henrettet i Ryvangen.

Familierne til de henrettede fik disse dødsannoncer indrykket i avisen. Ingen misforstod de triste meddelelser

Annoncen, som tyskerne krævede, blev bragt i Fredericia Dagblad. Læg mærke til at frihedskæmperne kaldes for terrorister.

Ligene blev gravet op og identificeret den 2. juli. To dage senere førtes de med tog til Fredericia, hvor de skulle begraves. Her fulgte en tusindtallig skare højtideligheden, hvor de henrettede frihedskæmperes kister blev nedsat på forskellige af byens kirkegårde. Senere blev der sat mindesten for dem rundt om i omegnen. Som denne, der findes ved Taulov Station, hvor de dræbte arbejdede.

Stenen der blev sat over de tre henrettede, der var tilknyttet Taulovgruppen. Foto: HPN

Just Petersens gravsten på Christianskirkens kirkegård i Fredericia. Foto: HPN

Hvad skete der med Ib Schermer Schaltz? Det blev kun til få ugers fængselsophold. Da han kom ud, kunne han genoptage sine studier på Polyteknisk Læreanstalt. Han blev indkaldt til marinen – noget han kunne få lov til at bruge ferierne på. Han arbejdede blandt andet i Sverige, blev gift. I ægteskabet kom der to børn til. Så måske gik det den rette vej. Men han kom egentlig aldrig til hægterne efter den grusomme oplevelse i Ryvangen. Han afgik ved døden den 7. februar 1968. I en af fortællingerne om ham hedder det, at han var ”en syg, psykisk nedbrudt mand.”

Det er nu ikke så svært at forstå.

Inden henrettelserne fik de dødsdømte papir og blyant, så de kunne skrive til familien. Det gjorde flere af dem. Hvis man vil læse dem, så findes de i bogen ”De sidste timer”. Den er tilgængelig som e-bog på bibliotekerne. Jeg føler det ikke rigtigt at citere fra dem her. For hvad skal man plukke ud?

Men læs dem gerne. De er udtryk for en utrolig styrke i de sidste timer.

Erik Ingemann Sørensen

Se de øvrige artikler i serien om 80-året for befrielsen her

[Historie-online.dk, den 22. april 2025]