Jagten på medlemmer af modstandsbevægelsen intensiveres

Gestapo og danske håndlangere gør flere store fangster. Truslen er nu særdeles alvorlig, da modstandsbevægelsen skal kunne sættes ind i det endelige opgør med besættelsesmagten. Det vil være altafgørende for, at Danmark kan betragtes som en allieret. Likvideringerne tager til – og modterroren kommer igen og igen. Shellhuset har nu ledende modstandsfolk anbragt øverst oppe for at forhindre et luftangreb.
Den berygtede Peter-gruppegruppe stod bag terrorbomberne i Guldsmede gade i Aarhus den 22. februar 1945. Syv mennesker mistede livet ved eksplosionerne. En tilfældig forbipasserende blev skudt og dræbt. Foto: FHM.
Den truede modstandsbevægelse satte ind mod stikkerne, der indkasserede penge, når de gav besættelsesmagten vigtige oplysninger. Det eneste våben, frihedskæmperne havde, var at skaffe disse landssvigere af vejen. Det blev til fem i februar måned. Den 15. fik man ram på Frantz Erik Lomborg, der var medlem af Birkedal-gruppen. Det skete ved Vognmagerparken ud for nr. 18.
På trods af grundige undersøgelser, før likvideringen fandt sted, skete der også tragiske fejltagelser. Vagtværnsmand Victor Louis Corlin blev skudt på Nyelandsvej i København. Det viste sig at være en frygtelig misforståelse. Det var ulykkeligvis ikke den eneste under besættelsen.
Tysk modsvar
”Øje for øje – tand for tand” var besættelsesmagtens svar på modstandsbevægelsens aktioner. Den 19. februar sprængte Holger Danske gruppen 14 togvogne, der holdt ved Husum Station i København. De var bestemt for Værløse flyveplads.
Tre dage senere slog den såkaldte Peter-gruppe til i Aarhus i Guldsmedegade. Man anbragte fosfor- spræng- og brandbomber i beboelsesejendomme. Terrorhandlingen var voldsom i sin karakter. Syv af beboerne omkom, da husene styrtede sammen. Brandbomberne gjorde deres, og fosforbomberne havde det modbydelige træk, at det klæbede sig til alt og ikke lod sig slukke. Det var en af årsagerne til skadernes omfang. Syv omkom i forbindelse med schalburgtagen, mens en tilfældig forbipasserende blev skudt og dræbt af et af gruppemedlemmerne.
I København var det lykkedes Gestapo at arrestere en lang række personer fra modstandsbevægelsen. Det drejede sig blandt andet om Ebbe Wolfhagen, der var chef for 3. kompagni, Poul Bork Andersen, der var forbindelsesofficer til Special Forces, orlogskaptajn B. V. Clausen og kaptajn Ahnfeldt-Mollerup. De sad nu i Shellhuset og kom under voldsomme forhør, hvor de blev gennempryglet i timevis.
Et angreb på Shellhuset var nu altafgørende.
Opgør med Peter-gruppen.
Efter befrielsen fulgte retsopgøret. Dødsdom var atter indført i Danmark. Der blev afsagt 78 dødsdomme, men kun 46 endte med henrettelse. Her måtte medlemmer af Peter-gruppen så stå til regnskab for deres frygtelige terror. Følgende blev dødsdømt:
Kaj Henning Bothildsen Nielsen Henrettet den 9. maj 1947
Henning Emil Brøndum Henrettet den 9. maj 1947
Robert Lund Henrettet den 9. maj 1947
Helge Erik Lundquist Henrettet den 9. maj 1947
Aage Thomas Mariegaard Henrettet den 9. maj 1947
Ib Nedermark Hansen Henrettet den 9. maj 1947
Svend Thybo Sørensen Henrettet den 9. maj 1947
Det eneste der i dag er tilbage af henrettelsespladsen. Det findes på det nuværende Christiania. Redan 2. Foto: HPN
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler i anledning af 80-året for befrielsen her
[Historie-online.dk, de 12. februar 2025]