Petergruppens blodige spor
Den 9. maj 1947 klokken 03.15 stillede 10 politifolk bevæbnet med geværer sig op fem meter fra den person, der var bundet til en trævæg. Det skete på 2. redan på Bådsmandsstrædes Kaserne – det nuværende Christiania i København. Manden, der skulle skydes, var den 27-årige Kaj Henning Bothildsen Nielsen. På et givet signal blev 10 skud affyret mod den hvide skive, der var anbragt på brystet. Lægen kunne konstatere, at den henrettede var død. Han var en af de mest modbydelige og infame håndlangere, der havde mere end 57 drab, 116 sabotagehandlinger, fem togattentater og tre røverier på samvittigheden.
Her ses det såkaldte henrettelsesskur på Christiania. Når det ikke var i brug, blev de to døre lukket. Efter den sidste henrettelse, der fandt sted den 20. juli 1950, blev skuret fjernet. Det eneste, der er tilbage, er cementgulvet med risten, der ses neden for rebene. Foto: HPN.
I februar 1945 var stort set alle klar over, at krigen nærmede sig sin afslutning. De tyske flygtninge var begyndt at strømme ind i landet, og de allierede trængte frem på alle fronter. Det anfægtede imidlertid ikke den tyske Gestapomand i Danmark, SS-Standartenführer Otto Bovensiepen. Han tilkaldte den såkaldte Petergruppe, der blandt andet havde Bothildsen Nielsen og Henning Brøndum som medlemmer. Bovensiepen krævede, at nu skulle danskerne have en alvorlig lærestreg. Denne skulle udføres i de store provinsbyer, og især forretningsgader, avisredaktioner og teatre skulle rammes. Desuden krævede han, at flere civilpersoner skulle dræbes.
Terroraktionen starter i Odense
Den 19. februar ankom Peter-gruppen til Odense. I de to dage gruppen var i byen, dræbte den syv personer, sprængte ”Fyens Stiftstidende” i luften samt ødelagde 11 andre bygninger.
Resultatet af Peter-gruppens schalburgtage mod Fyens Stiftstidende den 19. februar 1945. Foto: HPN.
Herefter satte de kursen mod Aarhus, hvor de indkvarterede sig på den daværende politistation i Mejlgade. Inden da gik de ind i købmand Kaj Schmidts butik ved Sct. Pauls Plads, hvor de uden videre skød købmanden med de medbragte maskinpistoler.
Herefter gik Henning Bothildsen Nielsen sammen med en anden på en spadseretur rundt i byen. Han kendte den udmærket, da det var hans barndomsby, så han kunne i ro og mag udpege, hvilke mål der skulle rammes om natten.
Tilbage på politistationen sad de andre medlemmer og lavede de sprængladninger, der skulle bruges om aftenen. De havde medbragt en hel del sprængstof fra aktioner mod modstandsbevægelsen. De var således ikke i stand til at vurdere, hvor voldsomme de hjemmelavede ”bomber” i realiteten var.
Ud på aftenen forlod de politistationen og begyndte på deres blodige håndværk. De startede i Ryesgade, hvor de placerede to sække på tilsammen 16 kilo ved ”Lems bolighus”. Her isatte de en sprængblyant, der var indstillet til sprængning 10 minutter senere.
Resultatet af 16 kilo sprængstof placeret ved Lems Bolighus. Foto HPN
Herefter fortsatte de til Nørregade 3 – 9, hvor de yderligere placerede store sprængladninger – uden på nogen måde at advare de 50 beboere i opgangen. Eksplosionen var ualmindelig voldsom. Det lykkedes alligevel for størstedelen af beboerne at redde sig. Men et ægtepar omkom sammen med deres seksårige datter. To kvinder ville redde sig ved at springe ud fra 4. sal. Men de døde begge – den ene umiddelbart, den anden efterfølgende. I alt omkom syv personer ved dette voldsomme schalburgtageangreb.
Peter-gruppen vendte tilbage til politistationen efter at have placeret sprængstofferne. Man mener, det blot tog gruppen 20 minutter at udføre denne del af denne voldsomme terrorhandling.
Men det stoppede ikke her. Terrortogtet fortsatte vestpå og nordpå.
Her bringes et par billeder fra sprængningerne i Aarhus den 22. februar:
Først kørte håndlangerne til Silkeborg og Randers og derfra til Hobro, hvor Bothildsen Nielsen anbragte en kuffert med en tidsindstillet sprængladning i den fyldte Jyllands Ekspres. Da toget var nået til Tobberup, udløstes sprængladningen med det resultat, at 10 mennesker blev dræbt og over 30 kvæstet.
Henning Bothildsen Nielsen blev taget til fange af modstandsbevægelsen den 12. maj 1945. Efter hans sag var kørt gennem retsinstanserne, blev han dømt til døden for sine usædvanligt grove forbrydelser. Foto: HPN.
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler i serien i anledning af 80-året for Danmarks befrielse
[Historie-online.dk, den 19. marts 2025]
