Voldsom start på 1945
Ved indgangen til januar 1945 fornemmede danskerne vel, at krigen nærmede sig sin afslutning. Ikke med tyskerne som sejrherrer. Via BBC’s informationer var der klare tegn på, at de allierede ville knække Hitlers tusindårsrige i det endelige slutopgør. Men der var store forhindringer undervejs.
Resterne af B&O’s radiofabrik i Struer efter at have været udsat for Schalburgtage 14. januar. Foto: HPN.
Den 7. januar 1945 var eksprestoget fra Fredericia til København standset ved Aarup Station på Fyn. Toget skulle have vand på kedlerne. Et kvarter i et kørte toget videre med de over 100 passagerer, der var med. Pludselig hørte passagererne lyden af flyvemaskiner. Da de kiggede ud, kunne de se, at maskinerne dykkede ned mod toget og begynde at skyde med maskinkanonerne. Det forårsagede vildt kaos – nogle smed sig på gulvet, andre flygtede ud af vognene, nogle blev apatisk siddende på deres pladser.
Maskinerne vendte om og tog endnu et raid mod de 20 togvogne og fyrede løs, inden de steg til vejrs og forsvandt.
Der herskede totalt kaos. Blod, lig og ligrester var spredt over det hele. En af passagerne fortalte senere, at hun måtte skræve over en død person for at komme hen til døren. Den kunne hun imidlertid ikke åbne. Der lå døde og spærrede. Til sidst måtte hun kravle ud gennem et vindue. Hun fortalte senere, at der lå døde passagerer uden for toget – sandsynligvis var de blevet skudt, da de forsøgte at løbe i dækning.
Redningsmandskab kom hurtigt til stede og tog sig af de sårede. Andre bar ligene væk. Én af dem, der hjalp, var isenkræmmer Aage Fich – der boede i Aarup: ”Blandt andet kan jeg huske en kraftig dame, der havde Leopardpels, hun var totalt knust, så vi måtte samle hende og bære hende ud i hendes kåbe”. (Fra bogen: ”På sporet” af A. Mogensen, O. Lundemann og H.J. Andersen, 2008.)
Det var ikke det eneste sted i Danmark, hvor de allieredes jager angreb.
Jyllands-Posten den 8. januar 1945
Modstandsbevægelsen er aktiv
Året var kun to dage gammel, da frihedskæmpere fra Holger Danske fandt frem til Carl Erik Malmros, der sad i Palæ-Cafeen på Frederiksberg. To mand gik ind og skød Malmros, der blev dræbt på stedet. Men der var også en kvinde, der blev skudt. Det drejede sig om en Fru Bjørn Petersen, Lunagervej i Hvidovre. Hun blev kørt til det nærliggende Frederiksberg Hospital, men døde kort tid efter. Den dræbte arbejdede for det tyske politi i dets forsøg på at optrævle modstandsbevægelsen.
Den 13. januar fik Holger Danske ram på Kathrine Thomsen, der ligeledes var i tæt kontakt med tyskerne. Den 17. januar får den jyske L-gruppe ram på købmand Søren Rasmussen Skaade, der sad på en restaurant nær Tivoli Friheden i Aarhus.
Men samme dag gik det galt på Gentofte Amtshospital.
Fire modstandsfolk var i en bil med lægeskilt på vej ud af København. Imidlertid bliver de spottet af en bil med to hipo-folk, der fattede mistanke på grund af, der var fire personer i en lægebil. De stoppede bilen ved at skyde et dæk i stykker. Det lykkedes for tre af dem at slippe væk. Frederik Damsgaard var blevet klemt fast og blev arresteret. Efter et voldsomt forhør blev han sendt til Frøslevlejren, hvor han sad til befrielsen.
En anden af modstandsfolkene, Egon Johan Petersen, var blevet ramt i maveregionen. En ambulance blev tilkendt, hvorefter han blev kørt til Gentofte Amtssygehus. Han flygtede imidlertid og nåede frem til Kommunehospitalet.
Hipo-folkene havde fået at vide, at Egon Johan Petersen var blevet kørt til Gentofte Amtssygehus – endnu en stikker var på spil – så de gik ind på hospitalet. Det kom til en skudkamp, der resulterede i, at den ene af dem blev ramt af 50 skud. I kampen blev frihedskæmperen Ejnar Hurtigkarl ramt dødeligt.
Sporene efter skudkampen på Gentofte Amtssygehus der kostede Ejnar Hurtigkarl livet. Foto: HPN.
Tyske håndlangere slår igen
Tyskerne og deres danske håndlangere valgte at slå igen med den såkaldte schalburgtage. Det skete natten mellem den 13. og 14. januar. Omkring klokken 02 mødte 4 personer op ved porten ind til B&O-fabrikken i Struer. De var medlemmer af den såkaldte Peter-gruppe – nok den mest modbydelige terrorgruppe. Den stod bag mordet på præsten Kaj Munk og i perioden 31. december 1943 til 4. maj 1945 begik gruppen 94 drab, foretog 0tte togattentater med 26 dræbte til følge. Sammenlagt stod gruppen for 160 dræbte. Hertil kom et stort antal invaliderede. De tre mest kendte var: Ib Nedermark Hansen, Henning Brøndum samt Kaj Henning-Bothildsen Nielsen.
Henning Brøndum føres bort fra Byretten under bevogtning. Foto: FHM
De indtrængende slog vagten ned. Herefter trængte otte mand ind. De placerede store sprængladninger rundt om i fabrikken. De tog sig god tid – faktisk mere end to timer. Herefter stak de af. Forinden havde de advaret befolkningen om, at de skulle åbne vinduerne, da en sprængning ville finde sted. (Herved formindsker man trykbølgens effekt).
Eksplosionerne var voldsomme – bygningen blev totalskadet. I forvirringen lykkedes det terrorgruppens medlemmer at smutte væk.
Besættelsesmagten og de danske håndlangere havde for alvor vist, at man nu strammede grebet. Men. Det skulle blive meget værre.
Ruinerne af B&O efter Schalburgtagen
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler med fortællinger fra tiden op til Befrielsen i 1945 her
[Historie-online.dk, den 15. januar 2025]
