Angrebet på Aarhus Universitet den 31. oktober 1944

Gestapo havde i efteråret 1943 oprettet hovedkvarter i kollegierne 4 og 5 på Aarhus Universitet. Herfra ledte Gestapochefen SS Sturmbannführer Eugen Schwitzgebel den intense jagt på modstandsbevægelsen i Jylland godt hjulpet på vej af storstikkersken Grethe Bartram. Adskillige sad nu fængslet, og den 7. oktober havde man fået fat på den kvindelige kurér Ruth Phillipsen. Nu frygtede man, at hun ikke kunne holde stand mod torturen, hun givet ville blive udsat for. Lederen af modstandsbevægelsen i Jylland, Vagn Bennike, måtte den 15. oktober 1944 bede England om hjælp.

Af Erik Ingemann Sørensen

På billedet ses de engelske Mosquito bombemaskiner i færd med at tømme lasten ned over Aarhus Universitet. Billedet er taget fra en fjerde af maskinerne. Det er kollegiebygningerne, der er ramt. Foto: HPN

Gestapo havde fart på i optrævlingen af den jyske modstandsbevægelse. Fem unge var i forbindelse med sprængningen af Langå-broerne blevet taget, dømt til døden og henrettet uden for Aarhus den 2. december 1943 i besættelsens første massehenrettelse, og i Sønderjylland havde man ramt voldsomt – nærmest hele modstandsbevægelsen var blevet ramt. I Aarhus havde storstikkersken Grethe Bartram medvirket til, at den kommunistiske gruppering var taget.

Den 7. oktober var det lykkedes at arrestere Grethe Phillipsen, der var kurér for modstandsbevægelsen. Hun lå inde med vigtige oplysninger. Hvor længe kunne hun udstå det, tyskerne kaldte ”skærpet forhør” – regulær tortur.

Derfor kontaktede lederen af den jyske modstandsbevægelse, oberstløjtnant Vagn Bennike fra Den lille Generalstab, England den 15. oktober 1944. Her så man den voldsomme trussel og gik i gang med planlægningen af et luftangreb på Gestapos hovedkvarter, der var indrettet i universitetets to kollegier – kollegie 4 og kollegie 5.

Det var en udfordrende opgave, da bygningerne lå tæt på Aarhus Kommunehospital, boligkvarterer og Fødselsstiftelsen.  Og lige på den anden side af gaden lå Langelandsgades kaserne fyldt med tyske soldater. Katastrofescenarier var der nok af. Men RAF gik omgående i gang med at planlægge et luftangreb.

Det blev tre såkaldte Sqadrons – Nos 21, 464 RAAF og 487 RNZAF – der blev tildelt opgaven. De blev betragtet som de bedste i de såkaldte angreb fra lav højde og i fuld fart. Det var dem, der i februar 1944 havde gennemført det succesfulde angreb på fængslet i Amiens. Her havde man præcisionsbombet fængslets mure, så fangerne kunne slippe væk – hjulpet af den franske modstandsbevægelse.

Planlægningen af angrebet

Group commander AVM Basil Embry var den omhyggelige planlægger af angrebet. Foto HPN

Angrebet skulle udføres af 25 Mosquito bombefly – den samme type der blev benyttet i angrebet på Shellhuset i 1945. Med sig havde de to 500 pund bomber. Som beskyttelse mod tyske jagerfly blev de ledsaget af en gruppe Mustang jagerfly.

Formation med tre Mosquito bombefly der blev benyttet ved RAF’s specialoperationer. De kunne komme ind i høj fart fra lav højde. Foto HPN

Flyene tordnede ind over Jylland i lav højde, så tyskernes radar ikke opdagede dem. Ved Aarhus fulgte de jernbanen for ved Ringgadebroen at vippe op og flyve mod universitetet. Her slap de bombelasten med stor præcision over målene, bygningerne brød i brand og brød sammen, hvorefter kursen atter blev sat mod hjembasen i England.

På billedet ser man, at man også ramte hovedbygningen. Men hovedkvarteret var ødelagt. Under angrebet lykkedes det Grethe Phillipsen at flygte. Også en anden af fangerne, pastor Harald Sandbæk, der sad til forhør, kunne grave sig fri og slippe bort. Desværre var der civile ofre, men da man fik overblikket, kunne det konstateres, at 65 var blevet dræbt. Blandt disse var Gestapochefen Eugen Schwitzgebel og hans nærmeste medarbejder Hermann Rothenberg, der var ham, Grethe Bartram arbejdede sammen med. Langelands Kaserne var ligeledes ramt voldsomt. 37 tyskere mistede herunder livet.

Og så kunne tyskerne konstatere, at størstedelen af deres arkiv var gået til. RAF derimod havde gennemført det, de betragter som den mest vellykkede præcisionsbombning under hele 2. verdenskrig.

Erik Ingemann Sørensen

Se de øvrige artikler i serien "80-året for Danmarks befrielse" her

[Historie-online.dk, den 30. oktober 2024]