Blodig start på december 1944
For modstandsbevægelsen sluttede november 1944 katastrofalt. Inden for få dage, havde man mistet både ”Flammen” og ”Citronen”. Man havde foretaget seks likvideringer af stikkere, men alligevel kunne flere føle, at tyskerne var ved at få overmagten. Og i Århus blev december nu et ganske blodigt sted.
Facaden på Aarhus Haandværkerforening efter at have været udsat for schalburgtage den 3. december 1944. Foto: FHM
Modstandsbevægelsen havde fået viden om, at admiral Wormbach og general Pancke skulle overnatte på hotel Royal ved siden af domkirken. Man gik derfor over til en ny taktik, hvor man indtelefonerede, at en bombe ville blive bragt til sprængning. Det tog tyskerne særdeles alvorligt.
De slog omgående til. Rundt om i byen opsporede man en række prominente gidsler. Man fandt ikke borgmesteren hjemme, så i stedet tog man hans hustru, Gerda Stecher Christensen med. Herefter kom turen til viceborgmester I.C.Willumsen, direktør P.J.Østergaard. tømmerhandler Niels Barnow samt Aarhus Stiftstidendes chefredaktør Louis Schmidt. De blev kørt til hotel Royal, hvor de blev anbragt på stole på trappeafsatserne. Her måtte de sidde hele natten – i realiteten uvidende om, hvorfor og hvad der skulle ske med dem. Først om formiddagen dagen efter blev de sluppet fri igen.
Nu havde tyskerne taget en strategi i brug, der var kendt fra deres terrorvirksomhed rundt om i de besatte lande. Den 10. juni 1944 dræbte man i den franske by Oradour-sur-Glane 643 indbyggere, hvoraf 247 var børn.
I denne familie var det kun faderen, der overlevede. Foto: HPN
Lidt uden for Rom blev over 300 gidsler anbragt i grotten Ardeantine og skudt af tyskerne, hvorefter indgangen blev muret til.
I Aarhus eksploderede den 3. december en bombe i Aarhus Haandværkerforening, hvorved en yngre servitrice blev dræbt. Men det var ikke modstandsbevægelsen. Her var der tale om schalburgtage – noget borgerne i Aarhus få måneder senere skulle stifte uhyggeligt bekendtskab med. Den blev udført af medlemmer af den såkaldte Peter-gruppe: Henning Brøndum og Kai Henning Bothildsen Nielsen.
Vejen frem mod befrielsen syntes både tung og blodig.
En smilende Henning Brøndum efter at være blevet hentet efter befrielsen. Han blev henrettet den 9. maj 1947
[HIstorie-online.dk, den 4. december 2024]
