Frederikshavn Bedding
Frederikshavn bedding er det yngste af de fire træskibsværfter som har eksisteret i Frederikshavn. Værftet blev startet af Morten Rasmus Mortensen i 1904.
Han var født i Bangsbostrand, i dag den sydlige del af Frederikshavn, den 8. august 1880. Han blev udlært som skibsbygger hos Harald Valdemar Buhl og kom senere til orlogsværftet, hvor han lærte konstruktion og blev skibsbygmester i 1904. 24 år gammel vendte han hjem til Frederikshavn og søgte den 24. maj 1904 om et lejemål på havnen, 20 alen bredt og 12 alen langt, hvor han kunne bygge skibe op til 66 favne. Allerede inden han opførte sit første skibsbyggeri i Gammelhavn var han begyndt at bygge mindre klinkbyggede skibe i Bangsbostrand enten på Saltebakken eller på Havmarken ved Sofievej.
Værftet udvides adskillige gange inden det flyttes til den nye ophalingsplads op mod Frederikshavn Kirke i 1910. Dette areal udvides også op gennem årene frem til M.R. Mortensens død i 1948.
Ved M.R. Mortensens død i 1948 overtager sønnerne Olaf og Poul Mortensen værftet og driver det frem til 1979.
1 1952 vedtages det at bygge en helt ny fiskerihavn i Frederikshavn. Denne står færdig i 1956, og de tre gamle træskibsbyggerier flytter frem til 1960 ind på det nye areal i fiskerihavnen. Hjørne & Jacobsen, der var blevet overtaget af B&W Alpha Diesel, fik den nordligste plads, mens Brink & Sørensen der havde overtaget Jens Nicolai Olsens skibsbyggeri fik den sydlige plads og brødrene Mortensen fik den mellemste plads.
På den nye placering på Langerak opførtes op til 1960 en helt ny bygning med maskinværksted, lager og skibsbyggeri i stuen og kontor, lejlighed og badefaciliteter på første sal. Desuden blev det gamle træværksted med den nu over 100 år gamle stoksav flyttet fra den gamle til den nye placering.
Som helhed skønnes værftet at være bevaringsværdigt ud fra en kulturhistorisk målestok. Idet der findes bygninger og maskiner som dækker hele perioden fra værftets start i 1904 med alle udviklinger fra træ- til metalbyggede skibe. Der ligger også en bevaringsværdi i, at værftet stadigt fungerer som reparationsværft. Såvel maskiner som beddinger fungerer stadigt og anvendes af det foreningsejede værfts medlemmer til vedligeholdelse af ejerforeningernes skibe.
Værftet er også vigtigt at bevare fordi det er det sidste håndværksmæssigt drevne træskibsværft i den by, som om nogen var drivkraften i det højt specialiserede rødspættefiskeri i Kattegat og i Nordsøen.
Historien om værfterne i Frederikshavn
Dansk skibsbygningsindustri blev med udgangen af 1999 et værft fattigere. Det var det 139 år gamle værft DANYARD i Frederikshavn.
I Danmark har vi gennem mere end 1000 år bygget skibe. De sidste 150 år har skibsbygningsindustrien været en af hovedhjørnestenene i dansk økonomi med masser af vigtige arbejdspladser. Forretningen var så stor, at man kunne aflæse handelen af et skib ud af den kvartalsvise opgørelse af betalingsbalancen.
Industrien var så vigtig, at den blev statssubsidieret både med hensyn til billige lån, eksportkreditter og skattefordele.
I dag er der kun et af de store værfter tilbage og skibsbygnings-traditionen fortsætter på mindre bådebyggerier rundt om i landet.
Også Frederikshavn har været afhængig af skibsbygningsindustrien, og med lukningen af byens to store nybygningsværfter står byen med et identitetsproblem og et beskæftigelsesproblem. En alt for stor del af byens beskæftigelse, økonomi og uddannelsessystem har været hængt op på denne ene store industri, og de kommende år må vise, om byen kommer til at gå i stå som købstad, eller om der viser sig en helt ny niche, byen kan hænge sin fortsatte udvikling op på.
Se Nordjyllands Kystmuseums hjemmeside her
[Historie-online.dk, 19. august 2020]