Jens Winther og Jørgen Lønborg Friis - Historiens Aktører nr. 25

Arkæologi er en gammel videnskab i Danmark, og det siger sig selv, at et landskab som det danske beriget med talrige dysser og gravhøje i generationer har fået folk til at spørge sig selv, hvem var her før os? Oldnordisk Museums grundlægger Christian Jürgensen Thomsen var den første, der satte disse spørgsmål ind i et kronologisk system med stenalder, bronzealder og jernalder, og efter ham fulgte direktør Worsaae, som fik faget  videnskabeligt udviklet og anerkendt, iværksatte registrering af landets oldtidsminder og skrev bogen "Danmarks Oldtid". Udgravninger foregik under stor opmærksomhed og med interesse fra befolkningens øvre lag. Som bekendt var kong Frederik d. 7. en ivrig deltager i forskellige arkæologiske udgravninger.

I slutningen af 1800-årene voksede interessen for arkæologi fra at være et nationalt anliggende til at være et lokalt fænomen. Godsejer N.F.B. Sehested på herregården Broholm begyndte udgravninger på Østfyn og publicerede sine udgravninger. De første lokale museer så dagens lys i byerne, og visse steder spillede arkæologien en afgørende rolle for oprettelsen af museet. Et sted, hvor den lokalarkæologiske interesse tidligt blev udfoldet, var på Langeland. Her havde en købmand ved navn Jens Winther med energi og dygtighed kastet sig over opgaven at foretage udgravninger for på den måde at få rede på øens forhistorie. Han var født i Rudkøbing i 1863. Kun 10 år gammel begyndte han at samle på oldsager, og som 15 årig kunne han på øen Lindø i Lindelse Nor opsamle flintredskaber og konkluderede, at her havde været et værksted for oldsager. Året efter foretog han en udgravning af en gravhøj i Løkkeby sammen med provisor Jørgen Lønborg Friis og apoteker Christian Bauer. Og på trods af aldersforskel og den kendsgerning at Lønborg Friis flyttede til København for at uddanne sig til tandlæge, bevarede de to et livslangt venskabeligt forhold. De havde samme idé om at oprette et lokalt museum for deres samlinger af oldsager.

Da Jens Winther overtog sin fars købmandsforretning i 1892 fik han bedre økonomisk mulighed for at foretage udgravninger. Det foregik dog altid om søndagen. Til fods og senere på cykel gik det ud til udgravningspladsen, i mange år på Lindø. I 1900 blev Langelands Museum grundlagt i Rudkøbing med vedtægter og bestyrelse, og seks år senere kunne museet åbne dørene for besøgende. Museet omfattede 2713 genstande fra stenalderen samt et mindre antal fund fra bronzealder og jernalder, en omfattende samling anbragt i skabe. Jens Winther havde bekostet den arkitektegnede museumsbygning. 10 år senere var samlingen vokset til 15.000 oldtidsgenstande og 900 genstande fra historisk tid. Jens Winthers udgravninger og indsamling til det lokale museum kom i konflikt med den indstilling, Nationalmuseets nye leder havde. Direktør Sophus Müller, der afløste Worsaae, insisterede på at håndhæve Danefæ-lovgivningen og ønskede alle betydelig fund overført til Nationalmuseet. Det førte ligefrem til fjendskab mellem Jens Winther og Sophus Müller, som ikke var velkommen på Langelands Museum.

Jens Winther fotograferet i sin have Østergade 25, foto Langelands Museum

I Hjørring åbnede Lønborg Friis som nyuddannet tandlæge sin tandklinik i 1883, landsdelens første, og fortsatte sin interesse for arkæologien. Han udvidede sin samling af oldsager, og med støtte fra andre af Hjørrings fremtrædende borgere grundlagde han i 1889 Vendsyssel Historiske Museum og fungerede som leder af museet, der i 1902 fik egen bygning. Han foretog flere udgravninger i Vendsyssel, bl.a. jernaldergrave, og reddede på en måde et vigtigt arkæologisk materiale. Han døde i 1912, men hans arbejde fortsattes af sønnen Holger Friis, der gik i sin fars fodspor som tandlæge og museumsleder og arkæolog.

 Lønborg Friis, fotograferet omkring 1885

Jens Winther gravede stadig på Lindø og 1915-1917 kom Holger Friis til Langeland og deltog i udgravningsarbejdet. Da Jens Winther i 1919 blev ejer af en bil, blev nye gravefelter inddraget, først og fremmest stenalderbopladsen Troldebjerg, som blev udgravet i en årrække. Han benyttede en ny udgravningsteknik, fladegravning, som gav gode resultater i undersøgelsen af forhistorisk bebyggelse. Udgravningerne fik deltagelse af en række arkæologistuderende, som derved fik en praktiske uddannelse på Langeland. Man taler om de formative år, og en generation af arkæologer og kulturhistorikere fik på Langeland lært et og andet. Det var bl.a. P.V. Glob, den senere rigsantikvar, C.J. Becker og Ole Klindt-Jensen, begge senere professorer, J. Troels-Smith, senere leder af Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling, Holger Rasmussen, senere leder af Nationalmuseets afdeling for nyere tid, arkæologerne Norling-Christensen og Thorkild Ramskou, Peter Rismøller, senere leder af Aalborg historiske Museum og Kristjan Eldjarn, senere Islands præsident. Jens Winther og hans husholderske frk. Hornum sørgede for, at de unge mennesker fik logi og god forplejning. De unge bragte liv og munterhed ind i de wintherske stuer. Der måtte ikke tales arkæologi, når man om aftenen kom sammen, men om alt muligt andet og ofte tilsat underholdning med musik og sang af Jens Winther. Kulminationen på "studentertiden" blev i 1938 en udflugt med 15 deltager i to biler og en motorcykel med sidevogn.

Besættelsen ændrede forholdene også for arkæologien, men Jens Winther fortsatte sine udgravninger på Langeland, nu på bopladsen Blandebjerg og publicerede som før de resultater, han nåede. I 1955 afgik han ved døden, men han havde lagt et solidt videnskabeligt og økonomisk fundament for det lokale museum, som blev overtaget af øens kommuner. I Hjørring fortsatte Holger Friis sit arbejde. Han udgravede en lang række pladser, sørgede for lokale fredninger, bl.a. nogle oldtidsagre, og udbyggede museet. I 1952 modtog han Hjørring bys hæderspris. Og efter ham overtog sønnen Palle Friis i 1960 ledelsen af museet og holdt roret indtil 1997. Netop i 1990-erne begyndte de kommunale besparelser at gøre ondt på mange museer og gradvist blev spørgsmålene: Hvem er vi? Hvordan var livet i fortiden? erstattet af spørgsmålet: Hvordan kan vi bedst underholde de besøgende, heraf mange turister og børn? Succes blev ensbetydende med store besøgstal, ikke store udgravninger og tykke bøger om  fortiden. 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "HIstoriens Aktører" her

[Historie-online.dk, den 18. maj 2021]