JULI

Romersk statue af Apollon

I den romerske kalender, der dateres tilbage til Romulus, blev årets femte måned benævnt Quintili – svarende til tallet 5. Karakteristisk for denne var, at man fejrede guden Apollon i en hel uge med de såkaldte Ludi Apollinares – hvor det især var hestevæddeløbene på Circus Maximus, der udgjorde højdepunktet.

Scene fra en af de mange filmatiseringer af væddeløb i Circus Maximus til ære for guden Apollo. (Foto HPN).

Fra filmen ”Ben Hur” kan man her se en gengivelse af et løb. (https://www.youtube.com/watch?v=frE9rXnaHpE)

Som årene gik, var den gamle romerske kalender aldeles misvisende. Det fik i år 46 f.Kr. Julius Caesar til at reformere hele systemet. Året blev opdelt i 12 måneder, og hvert 4. år anbragte han en ekstra dag i februar – det såkaldte skudår. På den måde sikrede kalenderen, at man hele tiden var ajour med ”realis tempus”. den egentlige tid.

Dette nye kalendersystem – opkaldt efter Caesar som også kom til at give måneden navn – en hyldest til ham, efter han blev myrdet den 15. marts år 44 f.Kr. Efterfølgeren – Kejser Augustus – lagde så navn til den næste måned.

Den julianske kalender holdt i 1.628 år – frem til år 1582. Her var der kommet slinger i valsen, da den i forhold til solåret var 11 minutter og 6 sekunder for lang. Det blev justeret af pave Gregor den 13, hvorfor vi siden taler om den gregorianske kalender. Lidt pudsigt at tænke sig, at det først er i år 3210, den gregorianske kalender har fungeret længere end den julianske.

Statue af Julius Caesar uden for Trajans Forum på Via Imperiale. Foto Erik Ingemann

Erik Ingemann Sørensen

[Historie-online.dk, den 28. juni 2023]