Kronprinsen og hagekorset

Da stormagterne underskrev Versailles-traktaten i 1919, var de tre dynastier, der havde været i krig siden august 1914, ikke længere eksisterende. Romanoverne (Rusland), Habsburgerne (Østrig) og Hohenzollerne (Tyskland). Skrevet ud af historien skulle man tro, det var slut. Men den preussiske tronprins, Wilhelm, var ikke sådan at slippe af med. Han ventede blot på at kunne blive Tysklands nye kejser. Han politiserede voldsomt – men der var lige en østrigsk korporal han skulle i dialog med. I bogen ”Der Kronprinz und die Nazis. Hohenzollernes blinder Fleck” afdækker historikeren Lothar Machtan sider af denne mærkværdige ”operettehelts” adfærd.

I øjeblikket er det valget af ny Bundeskansler, der optager tyskerne. Slutkampen er begyndt – nok mere spændende end tidligere. Men der er en anden historie, der også optager tyskerne. Prinsen af Preussen, Georg Friedrich, 45 år, er barnebarn af den sidste tyske kejser, Wilhelm II. Der levede i eksil i Holland frem til sin død i 1941. Som sådan er han i dag overhoved for Hohenzollerne – det kejserlige tyske dynasti. I 2019 meddelte han uden at blinke, at Kronprins Wilhelm, der var hans farbror, på ingen måde havde støttet Hitler.” Den bemærkning var et indlæg i forbindelse med familiens krav på dens mistede værdier blandt andet i øst. Flere af deres store ejendomme er blevet ødelagt.

”Bundesverwaltungsgericht” er den øverste tyske domstol i administrative spørgsmål. Her ser man blandt andet på, om personer på den ene eller anden måde har støttet nazisterne både før og efter deres magtovertagelse. I givet fald ryger de ind under den såkaldte ”Unwürdigkeitsklausul”. Og så er løbet så at sige kørt. I Potsdam kæmper Hohenzollerne for retten til mange kostbare malerier, der har tilhørt kejserfamilien. Den nyudgivne bog giver absolut ikke Hohenzollerne nogen som helst form for satisfaktion. Tvært imod må man sige. Wilhelm havde i den grad fedtet sig ind i nazisternes verden og i særdeleshed bakket op om Hitler.

Når billeder siger mere end tusind ord. Den er svær at bortforklare. (BfN foto)

Aber auf deutsch

Bogen er på tysk, men et absolut læseligt tysk. Det er en gåde, hvorfor man har nedprioriteret nabosproget i den danske uddannelsesverden. Trods alt er Tyskland vores største nabo og handelspartner. Tak og lov er der alligevel mange i vores mere modne generation, der kan læse og tale tysk. Det er med afsæt i dette, jeg vil omtale nogle af de spændende bøger om historie, der udkommer på tyske forlag. Her og nu synes det, som om kronprins Wilhelm får megen opmærksomhed. Senere på måneden udkommer et større værk på Propyläen Verlag. Den vender jeg tilbage til.

Ifølge ”der Spiegel” har forfatteren ikke alene haft fri adgang til Hohenzollernes arkiv – tilladelsen givet af Georg Friedrich, Prinz von Preussen – men har også fået sit honorar samt andre udgifter dækket af prinsen. Det forekommer ganske mærkværdigt, da bogen just ikke stiller den tidligere kronprins i et positivt lys.

Wilhelm, 1882 – 1951, havde, efter at Tyskland var blevet republik, stadig fuld adgang til de kejserlige ejendomme. Blandt disse er det især Cecilienhof, kronprinsen foretrækker. Slottet blev i 1945 benyttet til afholdelse af den såkaldte Potsdamkonference mellem de allieredes statsoverhoveder. Han var stærkt optaget af at få kejserdømmet genindført. Derfor måtte han finde folk, der kunne hjælpe med at bane vejen. Finde gode politikere som støtte. Med dette som udgangspunkt møder han en særlig en af slagsen: Adolf Hitler, som han i foråret 1931 inviterer til the på slottet. Tilsyneladende har de to befundet sig godt sammen. Hitler følte tilsyneladende, at han nu var ”hoffæhig” og dermed blåstemplet blandt det såkaldte højere borgerskab. Omvendt tror kronprinsen, at han nu har fået medvind for sine herskerdrømme.

Penge synes ikke umiddelbart at have været noget problem for den kejserlige familie. Imposante udlandsrejser er der absolut plads til. Herunder Rom og besøg hos Mussolini. Noget der i den grad styrkede ” hans uforbederlige egomani”. Han fortæller begejstret den gamle kejser om møderne – uden dog at erhverve megen sympati fra den kant. Det får han heller ikke, da han nu står offentligt frem og erklærer sin støtte til Adolf Hitler. Det sker ved valget af rigspræsident i april 1932, hvor den gamle kansler Hindenburg sikrer sig endnu en periode. I en alder af 85 år. Han var absolut ikke Hohenzoller-tilhænger.

Nazisterne måtte holde på minerne. 3 dage efter valget mødes Hitler og kronprinsen med Göring på dennes landsted Karinhalle. Her talte han ivrigt om egen fremtid – mens hans hustru tilsyneladende uden held forsøgte at smiske for ”die Dicke”, som han med rette blev kaldt. Den tykke. Manden med neglelak på tæerne. I øvrigt mødte kronprinsen op i sin yndlingspåklædning: uniform med knæbukser og de uundværlige ridestøvler. Selviscenesættelsen fejlede ikke noget.

Med hagekorsbind i 1933

Han var bundnaiv og ikke så lidt af en nar

Wilhelm var politisk uerfaren. Dette i kombination med det, tyskerne kalder ein Narr, medførte, at han ikke indså, at så længe Hitler kunne bruge ham, var han af værdi. Og Hitlers mål var som bekendt diktaturet med ingen over eller blot ved siden af Hitler. Da det var lykkedes i 1933, var kronprinsen ”nicht mehr Teil des Systems”. Lothar Machtan konkluderer: ”Schwer wiegt die extreme Verlusterfahrung (oplevelse af tab) : des Verlustes von jeglicher Bedeutung für die grosse Welt…Unseren Hohenzollerprinzen hat er immer weiter in sein eigenes Universum abtreiben lassen…”

Bogen beskæftiger sig kun med en kort årrække. Men dens kildemateriale giver et fint indblik i, hvad man måske med Cervantes ord kunne benævne som: ”Prinsen af den bedrøvelige skikkelse”.

Efter krigen blev han holdt i arrest af franskmændene og levede sine sidste år i en villa med 5 værelser. ”Doch sie blieben leer und banal…” Han måtte leve af sine papirer.

Friedrich Wilhelm Victor August Ernst, Kronprinz des Deutschen Reiches und von Preussen dør i en alder af 69 i 1951.

Bogudgivelsen blev markeret i Berlin. I selveste Kronprinzenpalais. Denne begivenhed kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=CMSbfIP5zLk

Lothar Machtan: "Der Kronprinz und die Nazis. Hohenzollerns blinder Fleck", Duncker & Humblot, 300 sider, € 29.90

Erik Ingemann Sørensen