Kunst fra Villa dei Quintilii i Rom
Ingen romersk rigmand med respekt for sig selv havde en bolig uden kunst. Kunst med både religiøs og verdslig tilknytning. Brødrene Quintilii sørgede blandt andet for smukke interiører. Da kejser Commodus tilranede sig villaen og lod de to brødre henrette, lod han sig portrættere i den græsk-klassiske stil. Og når man nu var kejser, ja så måtte der noget af en ganske imposant stil til.
Kejser Commodus som guden Hercules
Det er manddom for fuld styrke. Modpolen fandt man også under nogle af udgravningerne. Som nævnt var der en kraftig dominans fra det græske. Meget havde romerne taget til sig, omformet det og så betragtet det som en særlig imperial kunst. Guderne er et fint eksempel.
Men modpolen dukkede op under udgravningerne. Ét er jo history – men den anden side skal med. Den der kaldes herstory. (Ordet er skabt af en gruppe kvindelige historikere, der fik nok af, at det altid var mændene, der blev skrevet om).
Gudinden Arthemis – her dog statuen fra Ephesoss, da jeg ikke måtte fotografere på Vatikanets museum
Gudinder for frugtbarhed eller symboler på frugtbarhed findes i talrige kulturer. En af de måske mest kendte er Venus fra Willendorf – en lidt over 11 centimeter høj statue af en imponerende opulent kvinde med stor barm. Den dateres til ca. 25.000 år f.vt. Hun symboliserer ganske enkelt alt det, der skal til for at få børn.
Artemisfiguren har udsmykninger på brystet, der har givet anledning til mange overvejelser/spekulationer.
Der er en vis logik i at mene, at det er de kvindelige attributter. Med denne mangfoldighed skulle frugtbarheden vælte ud til de nyfødte.
Men der er også en vis logik i at mene, at det er æg, der er hængt op på Artemis. Det signalerer igen stor frugtbarhed.
Så er der den tredje tolkning: det er tyretestikler, hun har fået rundt om halsen. Også dette giver jo god mening. Det kunne være testikler fra de tyre, der var blevet rituelt slagtede.
Artemisfiguren, der blev udgravet her i Rom er en kopi af den græske. Og det er ikke kun her, en sådan kopi findes. Romerne havde masser af kopier, der oprindeligt kom fra det klassiske Grækenland. Som nu Jason:
Jason med det gyldne skind og køllen
Naturligvis finder vi også chefen for de græske guder:
Den græske gud Zeus
De mange fund, hvoraf kun en lille del vises her, understreger, hvor stor pris den romerske overklasse satte på kunsten. Men også på det luksuriøse i boligens indretning. De mange gulve var ofte dækket af mosaikker, der enten var mønstre eller scener fra livet. Vi kender det fra Pompei med de mange mosaikker, hvoraf nogle i øjeblikket er udstillet på British Museum i forbindelse med den store udstilling: ”Nero – the man behind the myth”.
(Den mest kendte er nok Alexandermosaikken).
Til sidst skal det endnu engang nævnes, at de skader, der er på mange af de klassiske skulpturer, også hænger sammen med de voldsomme ødelæggelser, der fulgte i de kristnes fodspor, efter kristendommen var blevet den officielle religion. Jeg vender tilbage senere med en fortælling om dette.
Romerne søger ud af byen, skolebørnene har haft sommerferie siden den 8. juni og skal først tilbage i midten af september. Rom lukker mere og mere op. Nu venter man på turisterne.
Rigtig god sommer til alle – og på gensyn.
Davvero una buona estate a tutti. E ci vediamo di nuovo.
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler i serien "Det hemmelige Rom" her
[Historie-online.dk, den 7. juni 2021]
