Minervas døtre
Hvert år i midten af juni måned fyldes gader og stræder af unge mennesker med hvid hue, studenterhuen. Denne eksamen har altid været det gyldne stempel til at skaffe sig adgang til de videregående uddannelser.
I dag er det en selvfølge, at alle unge, der har evnerne til og interessen for at tage en bred almendannende ungdomsuddannelse, kan gøre det. Hverken social status, økonomiske krav eller køn sætter længere grænser for, hvem der får adgang til landets gymnasier.
For bare 100 år siden så det anderledes ud. Ikke kun var landets lærde skoler udelukkende forbeholdt det ene køn, drengene, men også blandt dem blev der sondret: de lærde skoler, latinskolerne, var for de velhavende folks børn og for åndselitens børn. Gymnasiet var for de udvalgte få.
Gymnasiet for begge køn
Vendepunktet kom med systemskiftet i 1901. Partiet ’Venstre’ havde aldrig været venligt stemt over for ’Den sorte Skole’. Idealet var almenskolen, hvor det var den enkeltes evner og ikke gamle standsrettigheder, der afgjorde, hvor langt man kunne nå. Det var disse tanker, der lå bag ’Loven om højere Almenskoler’, der blev vedtaget i april 1903. Målet var at demokratisere adgangen til gymnasiet og dermed øge antallet af gymnasiaster. Og det er lykkedes: hvor det i 1903 var lige knap 1% af en ungdomsårgang, der tog studentereksamen, er det i dag over halvdelen af hver ungdomsårgang, der benytter sig af den lige og frie adgang til de gymnasiale uddannelser.
Gymnasiet er således ikke længere for de udvalgte få. Det er heller ikke længere reserveret det ene køn. Med den nye skolelov af 1903 vedtog man nemlig samtidig, at ’Gymnasiet kan omfatte baade Drengeskoler, Pigeskoler og Fællesskoler for Drenge og Piger’.
De to første i Århus
Den 19. august 1903, startede 2 unge piger deres 3-årige gymnasiale uddannelse på Aarhus Katedralskole. Det var starten på en ny æra på byens gamle hæderkronede Latinskole og samtidig afslutningen på et århundreder gammelt drengemonopol.
Demokratiseringsprocessen i uddannelsessystemet har været lang og fyldt med forhindringer. Hele debatten om kvinders adgang til de offentlige gymnasier startede for mere end 100 år siden, og debatten startede på netop Aarhus Katedralskole.
Pige på katedralskolen i 1881?
I skoleåret 1881-82, godt 20 år før lovens vedtagelse, modtog skolens daværende rektor, rektor Lund, en forespørgsel fra en officer, som netop var flyttet til byen sammen med sin familie. Forespørgslen gjaldt hans datters optagelse i skolens gymnasiale klasser.
Det var en anmodning som rektor ikke kunne overskue konsekvenserne af. Han forelagde derfor spørgsmålet for Kirke- og Undervisningsministeriet. Også her var der usikkerhed. Der var tale om et skelsættende brud, hvis tilladelsen blev givet. I ministeriet var man dog ikke uvidende om, hvilke nye vinde der langsomt, men sikkert var i gang med at bryde murene ned til det univers, som mændene havde haft monopol på gennem århundreder, de videregående uddannelser. Således havde universitetet i København, landets eneste, 6 år tidligere, i 1875, måttet åbne dørene for kvinder, der ønskede en videregående uddannelse og som gennem private kurser havde erhvervet sig kvalifikationerne dertil.
"Manden besidder større Tænkekraft.."
Alligevel var Ministeriet stærkt i tvivl om dette var nok til, at også dørene på landets gymnasier skulle åbnes for pigerne. De valgte derfor at lave en høring hos samtlige landets lærde skoler, 13 i alt, og ingen gik ind for nyskabelsen. Begrundelserne for afslaget var stort set enslydende: dels havde man bekymringer for den megen undervisnings konsekvenser for pigerne i teeanage-årene, hvor det hårde arbejde i værste tilfælde kunne medføre ’Svækkelse i de vigtigste Livsfunktioner og Udygtighed til at opfylde hendes fremtids Bestemmelser’, dels frygtede man, at kvinders adgang ville få store konsekvenser for metoden og kvaliteten i undervisningen, fordi ’Manden besidder større Tænkekraft og Abstraktionsevne, mens Kvinden lettere tilegner sig, hvad der fremstilles i individuelle og anskuelige Former’. Sidst, men ikke mindst ville en sådan beslutning også influere på hele skolens indretning, idet man ikke kunne tillade, at drenge og piger var sammen i frikvartererne, man frygtede simpelthen for de unge disciples sædelighed.
For farligt!
Disse besvarelser lod ingen tvivl tilbage i ministeriet. At indlemme kvinder i de offentlige lærde skoler var simpelthen for farligt et skridt at tage, og rektor Lund fik derfor meddelelse om, at officersdatteren ikke kunne optages. Diskussionen ophørte. Det skulle nu være op til senere slægter at træffe andre beslutninger.
Det skete 22 år senere, med den nye skolelov af 1903. Med et pennestrøg gav Kong Christian den 9. pigerne den ret, som der var blevet kæmpet for siden høringen i skoleåret 1881-82.
Dette brud var imidlertid så voldsomt, at man besluttede at indføre loven lempeligt. Implementeringen af loven på de enkelte skoler skulle ske efter et frivillighedens princip, ’når man var klar’, og dette udnyttedes på flere af landets lærde skoler. Således udtalte rektoren for Odense Katedralskole, at der ikke ville blive udklækket kvindelige studenter i hans tid. Det blev der heller ikke! Han blev siddende i sit embede indtil 1918, og først da – 15 år efter lovens vedtagelse – blev der optaget piger på Odense Katedralskole.
Piger gjorde alvoren ringere
Sådan gik det ikke i Aarhus. Her accepterede såvel rektor som lærerstab, at nye tider nu indtraf. Dog ikke uden betænkeligheder. Og da rektor Engell dimitterede Katedralskolens to første kvindelige studenter i 1906, gav han udviklingen disse ord med på vejen:’ Ved at give Piger Adgang til Skolen er Alvoren i Skolens Arbejde blevet ringere’.
I løbet af de år som er gået siden dengang, har vi bevæget os gennem et århundrede, hvor traditioner, vaner og moral er blevet udfordret og ændret radikalt.
Hvor det for 100 år siden var skolen, der sad med magten til at vælge eller fravælge pigerne, er det i dag pigerne, der vælger skolen. Det er blevet naturligt, det er blevet en selvfølge. Og denne udvikling er sket, uden at alvoren og niveauet i uddannelsen har lidt skade, sådan som det blev spået for 100 år siden. Historien viser, at unge kvinder kunne og turde – og stadig kan og tør – satse lige så højt som drengene.
Det er langt fra de to første piger på katedralskolen til nutidens gymnasium, hvor 2/3 er piger. (Fotos fra Kvindemuseets samlinger)
