Museum på Rejsen 1: Edinburgh

Historie online har givetvis blandt sine læsere mange, der rejser med kulturhistorie i tankerne. Måske var det en idé om nogle af os omtalte / anmeldte nogle af de museer, som vi møder på vores rejse. Hvis læsere indsender sådanne beretninger bliver vi alle sammen en smule klogere på, hvad der venter derude. Her er en prøve på en kommende rubrik …

WRITERS' MUSEUM, EDINBURGH

Skotland er et naboland, som hurtig nås med fly, og den skotske hovedstad Edinburgh er et rejsemål, der sikkert står på ønskelisten hos mange af historie – onlines læsere og med god grund. Byen er UNESCO – mindesmærke med en lang og spændende historie. Byen har en fæstning, som troner over Old Town med de middelalderlige gadeforløb og over New Town, som aldeles ikke er ny men anlagt i 1700-tallet og et eksempel på glimrende byplanlægning med luft og lys og grønne områder.

Udsigt fra fæstningen – the Castle – til den gamle by, Edinburgh

Skotterne er stolte af deres fortid og det skotske parlament, dannet i 1999, lægger vægt på kulturen. Det ses bl. a. af det store antal glimrende museer og de investeringer som sker i museerne – pt. i "National Museum of Scotland", som netop nu åbner en stor ny etnografisk udstilling. Dette museum er et ”must” for enhver gæst i den skotske hovedstad. Der er store samlinger inden for naturhistorie, teknologihistorie, skotsk historie fra den ældste tid til vore dage samt nu også etnografi. Der er gratis entré, og det samme gælder de allerfleste andre museer. Skotterne har den idé, at kultur skal være tilgængeligt for alle – noget vi her til lands kan lære af i stedet for at opkræve større og større beløb i entré. Også de store nationale kunstsamlinger er i allerhøjeste grad seværdige. Det drejer sig om "Scottish National Gallery" og "Scottish National Portrait Gallery". I øvrigt er alle tre nationalmuseer hjemme i fremragende historiske bygninger bygget som museer. Nationalmuseerne har også cafeer og museumsbutikker. Man kan bruge dage på disse museer. Hertil kommer en perlerække af mindre museer, som alle kan besøges til fods.

Et af disse mindre museer er WRITERS' MUSEUM, som befinder sig i et hus bag gaden Lawnmarket på the Royal Mile. Bygningen er oprindelig fra 1600-tallet, men renoveret i 1895 og i 1907 indrettet til museum.

Writers' Museum, Edinburgh

Et forfattermuseum lyder spændende, og vi kender fra Danmark den slags – H.C. Andersens Museum i Odense, Emil Årestrups hus i Nysted, Åkjærs kunstnerhjem Jenle for blot at nævne nogle. Oftest er der tale om en forfatters bopæl, som er indrettet som mindestuer. Det er udstillingsmæssigt ikke så lidt af en udfordring at sætte en eller flere forfattere på museum og trods de bedste intentioner går det tit galt: Her ses H.C. Andersens høje hat, her er den seng som H.C. Andersen har sovet i osv.

Writers' Museum er et museum for de tre store skotske forfattere Robert Burns (1759- 1796), Walter Scott (1771 -1832) og Robert Louis Stevenson (1850-1894). I historien lys står de tre som den skotske nations mest fremtrædende forfattere. Det handler om fejringen at tre store forfattere, men ikke mindst om tre mænd, som satte Skotland på verdenskortet. Det var der brug for, da Skotland efter utallige krige med England blev en del af United Kingdom, og med slaget ved Culloden i 1746 blev drømmen om et selvstændigt kongedømme i Skotland knust. I stedet satte en række skotter ind på inden for UK at fremhæve værdierne i den særlige skotske kultur.  Tit resulterer nederlag og tilbagetog i folkelig national samling. Det var også tilfældet i Skotland.

Det gamle hus, hvor de tre forfattere er sat på museum, består af tre etager med trapper og små rum.  Der er ikke meget plads. Hver forfatter har fået et par rum. Robert Burns og Walter Scott på første sal og Robert Louis Stevenson i kælderen. I stueetagen er de alle tre sammen og en museumsbutik.

Hvordan fungerer udstillingen? Jo man kan gå på opdagelse i finurligheder og studere portrætter og buster af forfatterne. Robert Burns var åbenbart forfalden til snus, at dømme efter hans snustobaksdåser, han havde en stok med en klinge skjult i stokken, sad ved en lav skrivepult og i simple egetræsstole. En akvarel i ramme viser manden, og det samme gør en gibsafstøbning af hans hovedskal.

Fra Walter Scott er overleveret en gyngehest fra hans barndom, et skakspil, et par hjemmesko og en merskumspibe… men undervejs i tekster får vi også at vide, at Goethe satte stor pris på Scott og hans historiske roman ”Waverley” (1814), og at Scott forblev anonym indtil 1827. Allerøverst på museet ses også den trykpresse som brugtes til trykning af ”Waverley”, Scotts første roman.

Endelig Stevenson, som har efterladt sig en kikkert, en elegant fiskestang, fiskekroge, en botaniserkasse og mange fotografier fra sine rejser bl.a. i Stillehavet. Han lejede en lystskonnert i Californien og sejlede med sin familie ud i Stillehavet, anduvede Marquesas, Tahiti og Honolulu. Med en anden skonnert fortsatte han rejsen og bosatte sig i 1889 på Samoa, hvor han endte sine dage. Fra Samoa stammer et par ridestøvler og en hat, som synes at vise en mand med lange fødder og et lille hoved. Interessant er en lille trykkemaskine – en såkaldt fluesmækker – som Stevenson og hans hustru købte i San Francisco på deres bryllupsrejse i 1880. Trykpressen kom med hjem til Edinburgh og fulgte med videre bl.a. til Schweiz og blev anvendt til trykning af digte og indbydelser.

Mindestue for Walter Scott med bl.a. hans hjemmesko

Måske er det uladsiggørligt at få forfattere på museum? Man kan ikke få ånden ind i flasken. I alt fald må man konstatere, at et besøg på Writers Museum ikke giver besked om, hvem disse tre ”capital writers” var. Dette museum og alle lignende museer er lavet til glæde for folk, som har læst forfatterne. For en generation eller to siden var i alt fald alle britiske gæster bekendt med de tre, men i dag?  Hvor mange i Danmark kender dem i dag? OK en lynrepetition: Burns, en bondesøn, som skrev digte fra sin ungdom. Han blev i 1787 ”poet laureate i Edinburgh”. Han levede livet stærkt og døde ung – lidt som vores egen Johannes Ewald. Han bliver stadig læst, betragtes som Skotlands nationaldigter. En sang som ”Auld Lang Syne” er nok stadig kendt i Danmark. Scott – forfatter til en række store historiske romaner, som den dag i dag er europæisk kulturgods: ”Waverley” og ”Ivanhoe”. Vi kan sammenligne hans forfattergerning med vores B.S. Ingemann. Scott var bannerfører for skotsk kultur og blev, mens han levede et nationalt skotsk ikon. Et iøjnefaldende mindesmærke til hans ære er bygget i Edinburgh– et nygotisk tårn, som minder lidt om en raket. Stevenson, søn af en berømt ingeniør, var også en mand som satte sig store spor med sine romaner, der stadig er kendte, ”Skatteøen” og ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde”. Den sidstnævnte med forbillede i en virkelig historie om en mand, Deacon Brodie, som var en højt agtet borger i Edinburgh, men om natten begik forskellige forbrydelser og blev pågrebet, anklaget og hængt i 1788. 

Skal man undlade at besøge et museum som ”Writers' Museum”? Nej bestemt ikke. Kig ind. Der er gratis adgang, et besøg kan gøres på ret kort tid – ½ til 1 time, og der er finurligheder nok at studere. Så kan man trave videre ud i byen og måske falde ind på en af de utallige pubber og høre den dejlige skotske dialekt, eller man kan standse op og lytte til en af de ”bagpibers”, der i fuld ornat næsten hele dagen er at finde et sted på the Royal Mile.    

OG læs / genlæs forfatterne, når du kommer til de hjemlige kyster. De er ordstærke!

Burns:

Ae Fond Kiss:

Had we never lov’d sae kindly,

Had we never lov’d sae blindly

Never met – or never parted,

We had ne’er been broken-hearted.

Og PS: Edinburgh, ”City of Litterature”, leverer store forfattere som J.K. Rowling kendt for Harry Potter og Ian Rankin, som skriver om politikommissær Rebus i Edinburgh.

Ole Mortensøn

[Historie-online.dk, den 6. februar 2019]