Museum på Rejsen 36: Novi Sad, Serbien
Langs Donau ligger nogle af Europas mest spændende gamle byer: Passau, Linz, Wien, Bratislava, Budapest og Beograd. Floden har altid været en betydningsfuld færdselsåre i Centraleuropa, og kontrollen med flodens skibstrafik skete fra fæstninger og borge. En af disse fæstninger er Petrovaradin, kaldt "Donaus Gibraltar". Fæstningen er det historiske anker i Novi Sad, den næststørste by i Serbien, en by der i øvrigt er præget af ungdom og liv. Byen har universitet.
Et forbjerg, hvor floden slår et knæk, udgør et naturligt kontrol- og forsvarspunkt. Her er rester af anlæg fra bronzealderen udgravet. Romerne byggede senere et fort på stedet som led i deres "limes", idet Donau længe udgjorde grænsen til barbarerne. I middelalderen byggede cisterciensere fra Frankrig et kloster på resterne af det romerske fort.
I 1500-tallet angreb sultanen i Istanbul de østeuropæiske kristne lande. I 1526 efter kun to ugers belejring erobrede tyrkerne et ungarske fort, som var opført på forbjerget. Tyrkerne satte sig fast i Ungarn, men måtte 1529 opgive at erobre Wien. De forsøgte dog igen i 1683, atter forgæves og derefter tog den østrigske kejsers styrker initiativet. De erobrede fortet i 1687 og begyndte på byggeriet af en ny fæstning. Allerede 1694 ankom en hær ført af den tyrkiske storvizir for at generobre stedet, men hæren opgav belejringen og returnerede til Beograd. Den østrigske hærfører prins Eugen besejrede tyrkerne ved Senta, og en fredsaftale blev underskrevet; dog krigen ulmede, og den tyrkiske hær angreb igen i 1716 med 150.000 mand. Det kom til slag ved Petrovaradin fæstning, hvor den tyrkiske hær blev fuldstændig besejret. Det blev afslutningen på tyrkerfaren for Europa.
Fæstningen blev bygget efter Vaubans system af 1690 og dertil kom et netværk af underjordiske gange i fæstningen. Datidens belejringskunst indebar, at belejrerne gravede minegange og fyldte dem med sprængstoffer. Målet var at vigtige dele af forsvarsværkerne brød sammen ved eksplosionen. Men forsvarerne kunne grave tunneller i forvejen til forsvar og derved komme angriberne i forkøbet. Det var det, man gjorde i Petrovaradin. I alt 16 km er gravet. Byggeriet blev afsluttet i 1776. I dag kan man komme på tur under jorden - med museumsfører forstås.
Petrovaradin fæstningen set fra broen over Donau. foto om
Fæstningen var i 1800-årene militært støttepunkt og garnison i det østrig-ungarske monarki. Den blev i 1848 ved det ungarske oprør overtaget af oprørerne, og de bombarderede med fæstningens kanoner byen, hvor størstedelen af indbyggerne måtte flygte bort, indtil freden blev genoprettet. Senere mistede fæstningen sin militære betydning, og den var dømt til nedrivning som andre gamle fæstninger, men Petrovaradin blev skånet, fordi den ledende ingeniør Delosevic fandt den for smuk til at ødelægge. Det kan vi takke ham for i dag. Fæstningen er meget velbevaret med porte, grave, løbebroer, bastioner og raveliner.
Opgang til fæstningen under bastion. foto om.
Bymuseet befinder sig midt i fæstningen i en toetages gulkalket murstenbygning, engang det gamle tøjhus/arsenal. I stueetagen er under hvælvene en udstilling om fæstningens historie med våbensamling, uniformer m.v. Der er genstande fra den tyrkiske tid og frem til omkring første verdenskrig. Tekstningen er delvis på engelsk.
Næste etage har en udstilling, hvis tema er det civile byliv i Novi Sad fra 1700-tallet til anden halvdel af 1900-tallet. Det drejer sig om en stor antikvitetssamling med fine gamle møbler, oliemalerier, ure, små kunstværker m.v. – alt sammen genstande, som har tilhørt folk fra det højere borgerskab eller adlen.
Museets samling af værdifuldt indbo ses på første sal. foto visit novi sad.
En del af fæstningens kasematter kan ses på museet. De tjente militære formål som magasiner for krudt og våben, og her var også fangeceller. En stor brønd sikrede vandforsyningen i fæstningen.
Museet er værd at besøge, men hovedattraktionen er selve fæstningen. Tilbring noget tid her. Se klokketårnet og nyd den dejlige udsigt og husk også at se de gamle huse og gader neden for fæstningen. Det er et stemningsfyldt 1700-tals byrum præget af tidens tand. For øvrigt findes også et kunstgalleri lige i nærheden af bymuseet. Her har byens og omegnens kunstnere udstillet deres værker.
Gade med gamle huse i bydelen neden for fæstningen. foto om.
En gang om året vendes der op og ned på Petrovaradin. Så indtager "Exit", en musikfestival, fæstningen. Store navne har spillet her f.eks. Sex Pistols, Pet Shop Boys m.fl. Festivalen trækker unge fra flere land i fem dage i juli måned.
Fra Petrovaradin når man ad den ny bro over til Novi Sad. Den gamle bro blev bombet af NATO i 1999, hvis bomber desuden ødelagde de to andre broer, et hospital og mange andre bygninger. Såkaldte klyngebomber blev også nedkastet. I dag er det ødelagte genopbygget. Inde i byen findes flere museer, afdelinger af bymuseet, samt et regionalt museum for Vojvodina. Byen er smuk med gamle huse, gader og pladser og mange små forretninger. Der er nok at se på. Det kan være varmt i Novi Sad sommerdage, men så er der råd for det. En dejlig sandstrand inviterer til badning i Donau, og at dømme efter de mange lokale, som boltrer sig i vandet, er det ikke farligt.
Stranden ved Novi Sad en varm sommerdag. foto om.
Med tog eller bus kommer man hurtigt og billigt videre til Beograd, hvis man da ikke vil overnatte i byen på et af de stilfulde hoteller, f.eks. "Hotel Leopold 1" oppe i fæstningen med udsigt over byen.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her
[Historie-online.dk, den 26. februar 2020]
