Museum på Rejsen 61: Bern, Schweiz

Der er stadig levende bjørne i ”Bärengraben” i Bern. Turister læner sig over det solide rækværk for bedre at se bamserne. Den ene har fundet en siddeplads i skyggen, mens den anden vandrer hvileløst rundt ad samme korte rute. Hvad laver vi her? tænker den siddende bamse måske. Og svaret er, at de er ofre for en myte, en gammel historie fra byens grundlæggelse. Akkurat som ”the Tower of London” skal have sine ravne, så skal Bern have sine brune bjørne… ellers går det galt.

Bern er hovedstaden i Schweiz, alperepublikken, og det er på den halvø, som en bugtning af floden Aare danner, at historien om Schweiz starter, altså den stat vi i dag kender. 

Som gæst i Bern får man på hotellet udleveret et gæstekort, og det giver gratis transport med offentlige transportmidler samt reduceret entré til byens forskellige besøgssteder. Det er en glimrende ordning, som også praktiseres i andre byer i Schweiz. Man undgår derved, at bilende turister kører rundt i byen og beslaglægger de alt for få parkeringspladser. Schweiz har gode offentlige transportmidler, i byerne sporvogne og busser og imellem byerne jernbane.

Står man af bussen eller sporvognen på Bahnhofplatz eller Bärenplatz, kan man spadsere forbi landets store parlamentsbygning, kigge ud over floden og krydse denne over broen Kirchenfeld. Så når man over til Helvetiaplatz, hvor hele fem museer befinder sig i nærheden: Alpenmuseum, Kunsthalle, Naturhistorische Museum, Museum für Kommunikation samt Historisches Museum, som er målet for vores besøg, for det er her at historien om Bern fortælles.

Museet er grundlagt i 1889 og er et af de betydeligste kulturhistoriske museer i Schweiz. Det har til huse i en bygning opført mellem 1892 og 1894 i historistisk bygningsstil, et veritabelt museumsslot, tegnet af André Lambert. Samlingerne rummer omkring 500.000 objekter fra stenalderen til vor egen tid. Foruden de faste udstillinger vises skiftende særudstillinger, som man altid kan orientere sig om på www.bhm.ch. Til de faste udstillinger hører omfattende etnografiske samlinger fra Asien, Polynesien, Mellemøsten og de indianske kulturer i Amerika. Dertil kommer den ægyptiske samling. Man må vælge, og her er vi på sporet af byen Bern, altså starter vi i kælderen med genstande fra stenalderen, keltisk tid og romersk tid. Stenalderens mennesker levede ved søerne, og den fugtige søbund har gjort gode arkæologiske fund mulige. Husene stod på pæle ved søbredden og var bygget af træ og ler, og man skiftede ofte boplads. Fra keltisk tid er gjort mange fund, og kelterne havde handelsforbindelser til grækerne og romerne. De byggede befæstede landsbyer, bl.a. lidt uden for det nuværende Bern, og man har fundet redskaber og smykker, sågar tøjstumper fra denne tid. I år 15 f.v.t. blev de keltiske stammer i området overvundet af romerne, og en provins Raetia blev dannet. Fra den tid er fundet grave, rester af templer, teatre og bade alt sammen typisk for den romerske bykultur.

Romersk bronzehoved, dateret 100 e.v.t.,  formentlig en ung romersk kommandant, foto om.

Næste etage rummer beretningen om byen Bern fra tidlig middelalder til 1700-tallet. Der er 16 rum med museumsgenstande – ganske overvældende. Fortællingen om Berns grundlæggelse ses på nogle malerier fra rådsstuen i Bern. Malerierne er dateret 1585/86. Fortællingen er, at hertug Berthold d. V ville grundlægge en by på den halvø, som floden dannede. Byen skulle navngives efter det første dyr, som blev nedlagt, og det blev en bjørn. Grundlæggelsen skete ifølge en skriftlig kilde i 1191, og i året 1218 blev byen fri rigsstad. I en krig 1339 mod de omkringliggende adelsborge sejrede byens styrker. Byen indgik alliancer med kantonerne Uri, Schwytz og Unterwalden og tilsluttede sig 1553 ”Eidsgenosscenschaft”, det schweiziske edsforbund. Reformationen blev indført i 1528, hvorunder byens klostre blev nedlagt.

Maleri Bjørnejagten fra rådsstuen i Bern, foto om

I et rum vises genstande fra Berns og byens allieredes kamp mod de burgundiske styrker. Det er en nok så interessant udstilling med gode figurer. Karl d. Dristiges død på slagmarken, og den burgundiske ridderhærs nederlag 1477 blev indledningen til en ny tid, hvor krigsførelsen skiftede karakter. Schweizernes våben og kampteknik blev så efterspurgt, at de kunne få tjeneste som lejesoldater i adskillige lande. Den militære styrke sikrede det schweiziske edsforbund mod angreb udefra. Til gengæld gjorde bønderne 1653 oprør over deres elendige leveforhold, et oprør som rådsherrerne slog ned med stor brutalitet.

Kampscene fra burgunderkrigen, 1477, foto om

Bern udviklede sig til en stor og velhavende by, en af de største nord for Alperne og en særlig afdeling viser genstande fra byens glansperiode i 1700- og 1800-tallet, prægtige møbler, malerier, musikinstrumenter, porcelæn og sølv. Det gamle patricierstyre blev i 1830-erne forandret til et borgerligt styre med frihedsrettigheder og lighed for loven.

På øverste etage følges udviklingen i det 20.århundrede. Det sker ved at vise tidens nye eller typiske genstande og ved at fremhæve de forskellige fremtrædende personer i byen lige fra Lenin, som opholdt sig en årrække i Bern, og til skuespillerinden Ursula Andress, der 1962 deltog i den første James Bond film.  

En anden schweizisk berømthed har fået sin helt egen afdeling: Albert Einstein. Man skal betale en særlig tillægsbillet for at se udstillingen, og det gør man gerne, når man interesserer sig for denne store personlighed. Udstillingen er temmelig ny, godt sat op, og man får god besked om Einsteins jødiske slægt, barndom og studietid i München og Zürich og hans første tid som videnskabsmand i Bern. Bl.a. oplyses det, at han havde et forhold til en medstuderende serbiske kvinde, Mileva Maric, som fødte et barn uden for ægteskab. I det konservative borgerskab i Bern en slem sag. Den gravide kæreste blev sendt bort til hendes forældre i Ungarn. Einstein så aldrig sit barn, og hvad der blev af datteren ”Lieserl” vides den dag i dag ikke. Men moderen kom tilbage til Bern, og de blev gift og fik nu en søn sammen. Hustruen, som var fysiker, måtte opgive sin karriere og blev husmor. Man kan måske her indskyde, at kvinder først i 1968 fik stemmeret til byrådsvalg i Bern. Det havde kvinderne kæmpet for i 100 år! Udstillingen er hvad angår Einstein som videnskabsmand, filosof og fredsforkæmper skuffende. Vi får kun meget lidt at vide, dog lidt om relativitetsteorien, som Einstein præsenterede i 1905.

Fra museets udstilling om Albert Einstein, foto om

Efter flere timers indlæring og opdagelsesrejse er det rart at kunne tage elevatoren ned og søge ud i byen. Den er gammel og smuk med torve og gader. I hovedstrøget Gerechtigkeitsgasse og Kramgasse findes smukke gamle stenbygninger med arkader og i disse en lang række af specialbutikker – mest i luksuskategorien. F.eks. kan man købe et Rolex ur til 6.000 chf. Svarende til 41.500 dkr. Går man over Nydeggbrücke kan man stige op til Rosengarten og derfra har man en smuk udsigt over Altstadt og mod bjergene syd for byen. Og mod nordvest ligger den berømte Emmertal, som absolut er et besøg værd med lokalmuseet Chuechilhus i en bygning fra 1526 samt landsbyen Trub, i 1999 udnævnt til den smukkeste i Schweiz.  

Udsigt fra Rosengarten over den gamle bydel i Bern, foto om.

 Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museum på Rejsen” her

[Historie-online.dk, den 29. september 2020]