Museumsnumre 100 - tandbørste
Der er den historie eller skrøne om den gamle emir i ørkenstaten Oman, en meget ortodoks enehersker, at da der ikke stod noget om tandbørster i Koranen, forbød han brugen af sådanne i sit land. Med en meget konservativ indstilling har andre også hævdet, at tidligere generationer kunne leve uden tandbørster, så hvorfor anskaffe sådanne. Men tandbørsten har vist sig som et yderst nyttigt redskab for menneskers helbred og velvære.
Tandbørster er ingen ny opfindelse. Det startede tilbage i oldtiden, i Ægypten og Mesopotamien, da man brugte en særlig aromatisk pind, trevlet op i den ene ende, til at rense tænderne med. Selve tandbørsten er en kinesisk opfindelse. Omkring 1200 begyndte man i Kina at sætte stive grisebørster på en bambuspind, som man så børstede sit tandsæt med, og i 1500-tallet var tandbørster et velkendt fænomen i Kina. Tandbørstning fandt via handel med Kina vej til Europa, hvor velhavende i 1700-tallet begyndte at benytte tandbørster, svinebørster monteret i et sølvgreb.
Sagen var, at dårligdom i tænderne ramte mange, da tandhygiejne var et ukendt fænomen. Og tandpine var, det ved enhver, der har prøvet det, en lidelse som kunne formørke ens tilværelse. H.C. Andersen var tit hjemsøgt af tandpine og skrev i sin dagbog i 1834: ”Jeg havde imidlertid faaet den meest fortvivlede Gigt-Tandpine, jeg gik, kjørte, vred mig, fortvivlede, Smerten vexlede i flere Tænder, som spillede det en heel Symphonie”. Ændringer i kosten i 1800-årene, frem for alt indtagelse af sukker og kandis, betød en vækst i udbredelsen af caries og dermed tandpine.
En dårlig tand måtte man trække ud, også en lidelse for den person, det gik ud over. Den affære blev klaret af den lokale smed eller barber. Mange unge fik derfor alle deres tænder trukket ud, så man ikke skulle have bøvl med dem. Proteser var derfor almindelige.
Allerede i årene omkring 1800 fik fremtrædende mænd proteser. George Washington havde et gebis skåret i elfenben. Også andre menneskers tænder, bl.a. sorte slavers, blev brugt til gebisser for velhavere. Om en anden af den amerikanske revolutions store skikkelser, Benjamin Franklin, berettes, at han havde et gebis skåret i træ. Franklin var en inkarneret piberyger,og det resulterede i at han kom til at sætte ild til sine tænder. En god historie, men en skrøne, da træ aldrig brugtes til kunstige tænder. I oplysningstiden kom de første tandlægeinstrumenter og den første bog om tandkirurgi, skrevet af franskmanden Pierre Fauchard (1678-1761), der arbejdede som læge i den franske flåde.
I Danmark fortsatte man på landet med præventivt at trække sunde tænder ud langt op i 1800-tallet. Karle og piger investerede i anskaffelse af et gebis. Men i slutningen af 1800-årene begyndte tandpleje at vinde frem. En dansk pioner for tandlægevidenskab var Viktor Haderup (1845-1913), som i 1879 udgav bogen: ”Tændernes Pleje”. På dette tidspunkt begyndte en masseproduktion af tandbørster, hvilket gjorde en tandbørste til almindeligt eje. Tandpasta på tube dukkede op omkring 1900.
Den første tandlægeskole blev oprettet i 1888. De første kommunale skoletandplejer kom i begyndelsen af 1900 årene, og de betød et kæmpe fremskridt, hvad tandhygiejne og tandbørstning angik. Eleverne fik regelmæssigt tandeftersyn, og det medførte, at de som voksne fortsatte med at gå til tandlæge.
Danske museer har selvfølgelig også noget at vise på området: tandbørster og tandhygiejne.
Lolland-Falster Stiftsmuseum har et jordfund fra Gråbrødreklostret i Nykøbing på Falster. Det er et skaft 10 cm langt og dateret til middelalder. Skaftet formodes at være fra en tandbørste, hvilket ville være en sensation. En anden ukendt anvendelse må formodes.
Ved en udgravning i Thorsminde er fundet et par tandbørsteskafter. Børsterne er for længst gået tabt men skafterne bevidner af fiskerne i Thorsminde omkring 1810 har været i besiddelse af tandbørster, hvilket er overraskende. Måske er der tale om strandingsgods?
Tandbørsteskaft fra Thorsminde ca. 1810, Holstebro Museum
Vendsyssel Museum har en gebisbørste. Det var givers mormor, der på en gård ved Hørmested brugte denne lille karskruppe til sit gebis. Også Glud Museum har en sådan børste af piassava bevaret. Flere af samme type findes.
Gebisbørste, Vendsyssel Museum
De ældste tandbørster har skafter af træ eller ben og gullige børster. Denne type var længe standard. Efter anden verdenskrig kom tandbørster af nye materialer, plastik til skafter og nylon i stedet for naturbørster. Djursland Museum har en velbevaret tandbørste fra 1918 med træskaft og naturbørster, typisk for tiden. Mens Glud Museum har en plastik tandbørste i original emballage af plastik. Den stammer fra en købmandsbutik fra omkring 1970.
Tandbørste fra 1918, Djurslands Museum
Plastiktandbørste ca. 1970, Glud Museum
Tandbørster kom før badeværelser med rindende vand og wc, og derfor findes fajancer med tandbørstekrus, servantekande og natpotte som sæt i samme design beregnet til opstilling på servanten.
Prisen for tandbørster var forskellig. Herolds Varehus på Øresundsvej på Amager har en tandbørste med træskaft og svinebørster fra ca. 1920. Den kostede 30 øre. Den blev købt af arbejdere og tjenestefolk. En finere tandbørste kostede 1 krone og 20 øre.
Toiletgarniturer til rejsebrug indeholder almindeligvis en tandbørste. Glud Museum har et rejsegarniture fra 1865. Tandbørsterne har benskafter. Et overdådigt rejsegarniture i en brun læderkuffert har Arbejdermuseet. Indholdet rummer en sort aflang og rund børste, ovalt håndspejl, firkantet baberspejl, neglefil, -renser, -saks, kam, tandkrus i læderetui, tandcremedåse, to aflange flakoner, aflang flakon indh. gazebind og sytråd, lang flakon indh. tandbørste, blank æske med sikkerhedsnåle, knappenåle og knap, flaske, snørebånd, briller, smal klædebørste fra restaurant Franck-A i Odense samt bemærkelsesværdigt … en cigarklipper (mærket Berlin). Kufferten har tilhørt statsminister Thorvald Stauning, den socialdemokratiske leder af fem regeringer i mellemkrigstiden. Han var udlært cigarsorterer og en lidenskabelig cigarryger.
Rejsekuffert med toiletsager, Arbejdermuseet
Tandbørster blev produceret i Danmark. Mærket Halex blev fra 1933 produceret af Schous fabrikker. Arbejdermuseet har en Halex tandbørste med nylonbørster fra 1950-erne. Den Gl. By har en reklameplakat for Halex tandbørsten fra 1970-erne. Tandbørsten promoveres med følgende svada:
”Kort hoved med effektive, men skånsomme nylonbørster "
"Den helt rigtige facon, når man forlanger grundig tandbørstning "
"Skaftet udformet, så det ligger godt og naturligt i hånden "
"Alt i alt en tandbørste, som tandlæger siger den skal være "
"Verdensmærket blandt TANDBØRSTER "
Men der importeredes også mange tandbørster. Museet på Koldinghus har en tandbørste produceret i Indien.
Toiletgarniture, konfirmandgave 1942, Vejle Museum
Kendte tandbørstemærker var Garantie, Halex, Colgate, Spekter, Jordan, Tandex, Aquafresh m.fl. Der fandtes et tilsvarende stort udbud af tandpasta. Prisen for bedste navn for denne salgsartikel må tilfalde mærket Perletand.
Tandpastareklame på husgavl, Aalborg lokalarkiv
Fra omkring 1990 blev tandbørsteskaftet mere ergonomisk. Indtil da var de fleste skafter rette. Også nylonbørsterne blev raffineret med forskellig længde og hårdhed.
For den travle rejsende kom et nyt produkt. Holbæk Museum har indsamlet noget så nyt som en engangstandbørste fra Taiwan fra 2010-erne.
Da Roskilde Museum sammen med DR i 2006 fik nogle arkæologistuderende til at udgrave en campingplads, var et af fundene selvfølgelig en tandbørste mærket Colgate.
Giveegnens Museer har et par tandbørster, som har tilhørt en skærslipper, et bevis på at tandbørster virkelig var hver mands eje. Kvindemuseet har en hvid plastiktandbørste fra ca. 1980, som har tilhørt en husassistent / husmoderafløser i København/ Århus. Samme museum har også en elektrisk tandbørste fra 2008 af mærket Braun. Giveren Lissi noteres som korrespondent i Århus. En ældre elektrisk tandbørste fra 1960-erne af mærket Bosch ejer Energimuseet.
El-tandbørste, Energimuseet
Tandbørster blev anvendt til meget andet end tænders pleje. Museerne har eksemplarer anvendt til diverse rengøring, til farvning af hår og til skopleje.
I dag er tandhygiejnen herhjemme god og meget bedre end for 100 år siden, men ikke desto mindre møder tandlægerne stadig folk, som har forsømt deres tænder. Det er tilfældet både for unge og gamle, mænd og kvinder. Som for mange andre sygdomme gælder det, at problemet socialt vender den tunge ende nedad. Vejen frem er oplysning og tandpleje, der er til at betale for alle.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 12. november 2024]
