Museumsnumre 105 - Telefon
Telefonen er blevet mobil og ligger i tasken eller i lommen. Den er ikke længere kun en telefon men en mobil pc, som man kan bruge til www og dermed kontakt til nettes mange digitale muligheder. Der er stadig folk, som har såkaldt fastnettelefon, men de bliver færre og færre. Fastnettelefonen, som for blot 30 år siden var det almindelige, er ved at være en museumsgenstand. Lad os se på museernes bestand af fastnettelefoner og følge den 100-årige udvikling af telefonen i Danmark.
Telefonens oprindelse ligger i forlængelse af telegrafens opfindelse. En række opfindere arbejdede i 1870-erne på at sende lyd gennem en ledning. Amerikanske Graham Bell var den, som fremstillede et elektrisk apparat. Bell fik i 1876 patent på sin telefon. Den fungerede med mikrofoner, som kunne overføre lyden. En lille generator med et håndsving skulle bruges til at levere den nødvendige elektricitet. Telefonen gennemløb hurtigt tekniske forbedringer. De første telefoner var såkaldte magneto-telefoner med håndsving, et hørerør og et talerør, hvilke dog snart blev erstattet af telefonrøret med mikrofon og hørerør sammen. Man drejede håndtaget, når man skulle ringe op og ringede af ved atter at dreje håndtaget.
Vægtelefon fra Ericsson 1892, Vestfyn Museum
De første telefoner i Danmark kom i 1877. Staten fik 1897 eneret på anlæg og drift af telegrafi og telefoni, men man valgte at udstede en række koncessioner, i alt 11 til forskellige private telefonselskaber. Fra 1900 blev de mindre selskaber samlet i Københavns Telefonaktieselskab (1881), Fyn kommunale Telefonselskab (1884) og Jysk Telefonaktieseskab (1895). Hertil kom efter genforeningen i 1920 det statslige Tele Sønderjylland.
Den største udfordring for telefonens brug var etableringen af et telefonnet. Der skulle trækkes telefonledninger mellem alle huse i byerne og mellem byerne og landsbyerne. Ledningerne skulle samles i telefoncentraler, som skulle omstille de forskellige telefonopkald til det kaldte telefonnummer. På centralerne var omstillingsborde, og telefondamer sørgede for at foretage omstillingerne. Det var et af de eftertragtede jobs, som unge kvinder kunne få omkring 1900. Telefonistinderne måtte ikke være gift, de måtte ikke tale dialekt eller jargon og skulle have en høflig og velopdragen omgangsmåde.
Omstilling i Telefonhuset i Nørregade, København 1935, kbh.billeder
Det var dyrt at få telefon i starten, og kun firmaer og institutioner havde råd til telefon. I 1881 kom den første telefoncentral i København oprettet af Kjøbenhavns Telefon Selskab, og den havde 22 abonnenter. I landsbyerne var det f.eks. tit købmanden, som først fik telefon, og folk kunne komme og ringe mod betaling. I 1910 havde Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, KTAS, 47.000 telefonabonnenter. Når en linje var i brug, meldte telefonistinden: Optaget. Senere lød blot en optaget tone i røret. Efterhånden fik telefonlinjerne batteristrøm fra centralen, så håndsvinget forsvandt. Fra 1939 kunne politiet foretage telefonaflytninger. og de skulle ikke have tilladelse til den slags. De viste sig også, at tyske agenter i 30-erne havde aflyttet telefonsamtaler i Danmark.
Et udtryk for at telefonen langt fra var hver mands eje, var de telefonbokse som telefonselskaberne opstillede. Man opsøgte en telefonkiosk eller en telefonboks, når man absolut skulle ringe og foretog opringning ved at kaste en tiøre i mønttelefonen, når telefondamen meldte klar til samtale. Vi kan stadig bruge udtrykket ”Er tiøren faldet?”, når nogen er lidt langsomme med at forstå det sagte.
Langdistancesamtaler var dyre. Telegrafen blev stadig foretrukket pga af prisen. I 1956 blev et undersøisk telefonkabel mellem New York og London taget i brug.
Efterhånden blev det billigere at blive telefonabonnent. Flere samtaler kunne foregå på samme linje. I 1960 havde 500.000 danskere telefon, og i de følgende år fik endnu flere egen telefon. KTAS havde flere centraler i de forskellige bydele. På Østerbro havde man Øbro og Tria. Man kunne også dele et telefonnummer og så lød et partnummer hos KTAS f.eks. på Øbro 1424 u (ulla) eller v (vega), eller x (exstra), eller y (yrsa). Partnumrene havde den ulempe, at man kunne høre med på de andre partneres samtale. Centralerne blev i 60-erne automatiserede, og mange kvinder mistede dermed deres arbejde.
Vægtelefon fra Emil Møllers fabrik i Horsens, Vejle Museum
Den første danske telefonproducent var Emil Møllers fabrik i Horsens, grundlagt i 1892. Virksomheden blev et a/s i 1917 med Møller som direktør. Han afløstes af Kristian Kirk i 1923, og virksomheden skiftede i 1937 navn til Kirks Telefonfabrikker. Fabrikken blev opkøbt af udenlandske interesser og i 2016 lukket. Produktionen flyttede til Kina. Den svenske telefonproducent LM Ericsson fik også en afdeling i Danmark. Virksomheden udviklede sig til verdens største producent af fastnettelefoner, men blev hårdt ramt af den økonomiske krise i 2001 i telekommunikation.
De forskellige tiders telefondesign ses i museernes samlinger af telefoner. Post og Telegrafmuseet, nu Enigma, Struer Museum og Teknisk Museum har de største samlinger af fastnettelefoner.
De ældste bevarede fastnettelefoner er vægtelefoner. Vægtelefonerne er veludførte i ådret eller mahognibejdset træ. Telefonen består af en træplade med ringeklokker for oven, en skrå skriveklap, rum til batterier samt mikrofon til tale og hørerør ophængt i en krog. Et firma i København, Ferdinand E. Sørensen, havde patent på produktion af mikrofon og hørerør til telefoner i 1890-erne, og Lolland- Falster Museum har en bevaret vægtelefon med firmaets produkter.
Teknisk Museum har er amerikansk vægtelefon, som vides anvendt i 1899 i en forsøgscentral. Bornholms Museum ejer en vægtelefon fra 1910 brugt i Hjorts keramiske fabrik i Rønne. Vejlemuseerne har i deres samling en velbevaret vægtelefon fra 1916 lavet hos Møller i Horsens, mens Willemoesgården i Assens har et meget fint eksemplar af en Ericsson vægtelefon med taletragt og høretelefon dateret 1892.
JTAS Kirk bordtelefon 1935, Energimuseet
Fra 1920 blev bordtelefoner med telefonrør vægtelefonens afløser. Meget udbredt blev en model med håndsving fra Horsens med stor sort batterikasse i metal og derover en gaffel, hvori telefonrøret af bakelit hvilede. JTAS og KTAS anvendte denne såkaldte magnetotelefon til deres kunder i mange år.
KTAS drejeskivetelefon, P&T museet
Drejeskiveapparater i sort bakelit blev lanceret af tyske Bauhaus designere og kom frem i 1930-erne, og flere fabrikker bl.a. Siemens var på markedet med den nye telefon. KTAS solgte en sort drejeskivetelefon med forniklet klokke og telefongaffel og sort bakelit telefonrør. Kirks fabrikker lavede en sort drejeskivebordtelefon i 1951. Med Kirk model F 68 fik denne telefontype i hårdt lysegråt plastik en moderne plastisk udformning. Et særpræget design, nu en klassisk model, blev LM Ericsson Cobra bordtelefon, hvor drejeskiven var i bunden af telefonen.
Kirk model F 68, drejeskivetelefon, wikipedia
Herefter fulgte tastaturtelefonen. Kirk 76 E, et design af Jacob Jensen fra 1976 blev solgt som verdens første elektroniske trykknaptelefon. Apparatet blev en eksportsucces. Flere modeller af trykknaptelefoner kom på markedet fra Kirk og Alcatel.
Tastaturtelefon, Kirk model 76 E, Nordsjællands Museum
B & O markedsførte fra 1985 Beocom, et nyt telefondesign som med sit flade look skabte opmærksomhed. Telefonen fra Struer havde også en fin lydteknik og den blev en stor salgssucces.
Tastaturtelefon Beocom 2000, Struer Museum
Trådløs telefoni kom frem i 1980-erne, men teknikken krævede udbygning af sendemaster og mobilnetværk, hvilket tog tid og krævede store investeringer. Beocom satte en trådløs model, Beocom 6000, på markedet, og det blev sidste skud på stammen. Danmark kom aldrig med på mobiltelefonbølgen. Forsøg blev gjort af Dancall og Philips, men produktionen af mobiltelefoner flyttede til Fjernøsten. Motorola og Nokia blev store mærker for lommetelefoner indtil firmaet Appel i 2007 lancerede I-phone. Det var den første ”smartphone”, og denne type telefon har nu overtaget markedet. Fra 2021 er udfasningen af fastnettelefoni begyndt.
Fastnettelefoner er ikke blevet nostalgi og samleobjekter. En 100 år gammel vægtelefon kan købes til omkring 1000 kr., en Kirk magnetotelefon fås til omkring halvdelen og drejeskivetelefoner som Kirk F 68 til et par hundrede kroner. Tastaturmodeller fås for hundrede kroner. Men mon ikke de gamle fastnettelefoners design og charme bliver opdaget af flere samlere?
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 17. december 2024]
