Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 90 - Tændstikker

Kategori: Temaer
Visninger: 718

 

Spejdere, bedsteforældre og andre med god tid har sikkert prøvet at lave ild på den ældgamle måde med at rotere et stykke træ med en bue, så der opstår så meget varme at halm, blade eller andet tørt materiale bryder i brand. Så kan man starte bålet og lave snobrød eller riste pølser. Besværligt er det. Derfor blev opfundet forskellige fyrtøjer, som kunne lave gnister og derved antænde et brandbart materiale, f.eks. fyrsvamp. Rigtig nemt at lave ild blev det dog først, da tændstikkerne blev opfundet. H.C. Andersen har skrevet det lille sørgelige eventyr om pigen med svovlstikkerne, og det var på H. C. Andersens tid at tændstikkerne for alvor kom i brug.

Tændstikpakker fra de to førende danske fabrikker, Ballerup Museum

Tændstikkernes opfindelse startede i Frankrig under Napoleons kejserdømme. En fransk kemiker eksperimenterede med en svovlstik, dvs. en brændbar masse som blev anbragt på en pind og kunne antændes med svovlsyre. Næste udviklingstrin, som foregik i England i 1820-erne, var en svovlstik, som kunne antændes ved, at man strøg den mod sandpapir. ”Lucifers” kaldte englænderne disse svovlstikker. En tysker forbedrede svovlstikken ved at tilføje lidt fosfor. Men fosfor var giftig, og lige som de foregående svovlstikker var de nye letantændelige og derfor farlige. Problemerne blev først løst i 1844, da svenskeren Gustav E. Pasch fjernede fosfor fra tændstikhovedet og anbragte rødt fosfor som strygeflade uden på den æske, hvori svovlstikkerne var anbragt. Dette produkt blev markedsført som sikkerhedstændstikker og blev en stor succes. Svenske tændstikfabrikker blev førende. Fabrikationen blev startet i 1845 i Jönköping og fabrikken vandt medalje for dens sikkerhedstændstikker ved verdensudstillingen i Paris 1855. Senere fik Sverige en tændstikkonge, Ivar Kreuger, som i 1917 samlede svensk tændstikproduktion i ”Svenska Tändsticks Aktiebolaget” med fabrikker og salg af tændstikker i hele Europa og Nordamerika. Også tændstikkonger lever livet farligt. Krueger blev myrdet i Paris 1932 formentlig af økonomiske årsager og koncernen blev opsplittet til glæde for konkurrenterne.

 Tændstikfabrikken på Falkoner Allé i 1867, Frederiksberg.

Danmark fik egen fabrikation af tændstikker. Mindre fabrikker dukkede op i København i løbet af 1840-erne. Fabrikker opstod også i Ålborg og Odense. På Falkoner Allé på Frederiksberg havde Anders Sørensen i 1857 startet en tændstikfabrik. En del af tændstikfabrikationen, fremstilling af æsker, foregik i øvrigt i hjemmene. På Christianshavn etablerede Ludwig Hintze i 1864 en fabrik i Bådsmandsstræde 79. Han og hans salgschef Heinrich Gosch kom begge fra Slesvig, hvor de havde fremstillet tændstikker. Da fabrikken ikke gik så godt, solgte Hintze til Anders Sørensen, mens Gosch fortsatte som salgschef. I 1865 lancerede fabrikken en tændstikæske med et portræt af Tordenskjold uden på. Meningen var, at man som Tordenskjold ville slå de svenske konkurrenter. I 1876 overtog Gosch fabrikken og eneretten til varemærket. Mange små tændstikfabrikker lukkede i 1880-erne og 1890-erne og andre blev opkøbt af Gosch, bl.a. Kjøbenhavns Tændstikfabrik. Gosch samlede fabrikationen i De Forenede danske Tændstikfabrikker, som blev dominerende på det danske marked. I 1909 åbnede Gosch på Islands Brygge en moderne fabrik, som lå ud til havnen, så man kunne losse de store mængder træ der gik til fabrikationen af tændstikker. Fabrikken havde 300 ansatte.  

 Tændstikfabrikken på Islands Brygge 1923, Tordenskjold Tændstikker

En tændstikæske, som længe var i brug, var med et portræt af kronprins Christian, den senere kong Christian 10. Disse tændstikker blev fremstillet af Hellerup og Glødefri Tændstikfabrik. Hellerup Tændstikfabrik var startet i 1904 men blev overtaget af svenske interesser og i 1921 sammenlagt til Hellerup og Glødefri. I 1944 blev fabrikken ødelagt af Schalburgkorpset, danske nazister, som følte sig provokeret at kongens billede på tændstikæsker. Kongen var blevet et nationalt samlingsmærke i kampen mod besættelsen. Også Gosch på Islands Brygge blev bombet af nazisterne.

Tændstikæske med Frederik d.8.s spejlmonogram, Den Gamle By

Tændstikker fremstilles af asp eller poppeltræ. Børn var beskæftiget i de første tændstikfabrikker, hvor det giftige fosfor medførte sygdomme især blandt børn og yngre mennesker. En kronisk forgiftning kan opstå ved jævnlig kontakt med fosfor. Fosfornekose hedder sygdommen, mand og mand imellem kaldtes den benæder. Afsmitning fra hænderne til mundhulen forårsagede at kæbebenet blev angrebet og gik i forrådnelse. Sygdommen var i de værste tilfælde dødelig. I Anders Sørensens fabrik på Frederiksberg blev ved en undersøgelse konstateret ni tilfælde af fosfornekose og to dødsfald. Forholdene på tændstikfabrikkerne blev kritiseret af den anerkendte læge Emil Hornemann, og det resulterede i 1874 i ”tændstikloven”, som forbød anvendelse af gul fosfor i fabrikationen af tændstikker. I stedet gik man over til den ufarlige røde fosfor. Samtidig med ”tændstikloven” kom også loven om børnearbejde, som forbød børn under 10 år at arbejde på fabrik og regulerede arbejdstiden for børn til maksimalt 6,5 timer.

En samler har åbnet Dansk Tændstikmuseum. Det er ikke statsanerkendt men et privat foretagende. Tændstikker har også fundet vej til de kulturhistoriske danske museer, f.eks. har Nordsjælland Museum en samling af tændstikæsker. Odder Museum ejer et album, hvor en samler har anbragt en lang række tændstiketiketter.

Tændstikker var en daglig forbrugsvare, typisk en købmandsvare. Flere museer ejer gamle købmandsbutikker og til deres hylder er fremskaffet gamle tændstikæsker. I øvrigt blev forskellige slags tændstikker markedsført. Der var lommetændstikker, køkkentændstikker og bordtændstikker. Stormtændstikker var en vare, som fandt stor afsætning til nytårets fyrværkeri. Under krigen blev gasgeneratorer på bilerne tændt med særlige tændstikker og særlige tændstikker brugtes til sabotageaktioner. Struer Museum har en sådan pakke sabotagetændstikker.

Reklametændstikæske, Nordsjællands Museum

Reklametændstikker kom frem efter anden verdenskrig. Der fandtes både reklameæsker og en flad type med paptændstikker beregnet til at rive løs fra emballagen. De blev især benyttet på værtshuse og barer, hvor der blev røget mange cigaretter. Der solgtes også tændstikker til velgørende formål f.eks. Red Barnet og Hollandshjælpen 1953, efter katastrofen dér med ødelagte diger.

Tændstikæske fra Hollandshjælpen, Glud Museum

Tændstikæskerne blev efterhånden dekoreret med meget forskellige motiver f.eks. veteranbiler, sejlskibe og H.C. Andersens papirklip.

Tændstikker har sekundært været brugt til meget forskelligt f.eks. til hjemmesløjd, til ammunition i tændstikkanoner, til kastanjedyr, i munden når man skærer løg, eller når man skal se spekulativ ud osv.

Model af fyrtårn bygget af tændstikker, Fiskeri- og Søfartsmuseet

I 1972 lukkede Gosch. Fabrikken blev opkøbt, og fabrikationen flyttede til Sverige. Varemærket Tordenskjold ejes i dag af ”Swedish Match”. Som i så mange andre brancher er produktionen herhjemme ophørt, men Tordenskjold er altså stadig hos os i en tid, hvor rygning er blevet en sjældenhed. Der er dog stadig brug for tændstikker til brændeovne, gasblus, grill, stearinlys, petroleumslamper og juletræslys.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 3. september 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 91 - Hilde og tøjrepæl
Museumsnumre 73 - Toilet og WC
Museumsnumre 18: Anskuelsestavler