Museumsnumre 95 - Kam

En kam havde engang to formål, dels at rede håret, dels at holde lopper og lus væk fra hårpragten. Disse små blodsugende insekter var meget udbredte, og selv om vi herhjemme nu kan holde dem stangen, så er hele verden stadig fuld af lus og lopper. Lopperne, som man stadig kan få besøg af, stammer ofte fra fugle, katte og hunde i ens omgivelser.

Hvis man i fortiden skulle af med krapylet, var der ikke andet at stille op end omhyggeligt at rede sit hår og sit skæg med en kam med tætte tænder. Så kunne man få parasitterne og deres æg væk. Kamme kendes i kulturhistorien fra oldtidens samfund, fra Perserriget, faraonernes rige, etruskernes og Romerriget. I Danmark er der fundet mange kamme i forbindelse med et våbenofferfund fra romersk jernalder i Viemose på Fyn. En kam var tydeligvis en del af krigerens personlige udstyr ligesom ildstål og en lille kniv.  

 Kam fra Viemose datering ca. 150 evt. med ejernes navn indridset HARJA, Nationalmuseet

 En kam af ben fra vikingetiden, smukt udskåret med to dragehoveder og ornamenter, Randers Museum

De ældste kamme blev lavet af hjortetak eller ben. Man udsavede møjsommeligt ben eller tak til en kam eller satte udsavende stykker sammen med nitter til en kam. Langt senere kom andre materialer som horn og skildpadde i brug. I middelalderen var fremstillingen af kamme et håndværk. Den gængse form for kam var en flad type med skaft og udsavede tænder, ofte var der tale om dobbeltkamme, en tættekam og en redekam. Ved udgravninger i vore gamle byer er kommet mange fragmenter af kamme frem. Det er dels fortidens kasserede kamme og kasseret materiale fra kammagerne. Der er langt mellem gamle velbevarede kamme på museerne.

En velbevaret dobbeltkam fra 1810, Holstebro Museum

I 1800-tallet begyndte man at lave kamme af horn. En særlig type hårkam til opsætning af kvinders hår vandt frem, og disse hårkamme var lavet af horn eller skildpaddeskjold, senere af imiteret skildpadde og celluloid og bakelit. Man begyndte at have sin kam i etui, og der produceredes sæt til kvinders sminkebord med kam, hårbørste, spejl og saks. Ofte var overfladen på disse sæt forsølvet eller forniklet.

Hårkam af horn til kvinde fra Mandø. Måske er kammen hjemtaget af en sømand. Ribe Museum

Der synes ikke at være nogen særlig forskel mellem almindelige redekamme til kvinder og til mænd, men der er ikke tvivl om at i alt fald kvinder, der har langt hår, må kæmme og vaske deres hår hyppigere end mænd, hvis hårpragt desuden ofte aftager meget med alderen.

Omkring 1890 var moden ligesom i dag langt hår for kvinder. Edgar Degas har lavet denne farvetegning af en kvinde foran sit sminkebord i færd med at rede sit hår, Ordrupgård

Trækamme blev produceret omkring 1910 og findes på flere museer. Kammene blev fremstillet på maskiner i en aflang version og dobbeltkammen havde som før forskellig tandafstand, men nu var de to sæt kamme i forlængelse af hinanden. Det er en type kam, som er almindelig den dag i dag. Trækammen blev erstattet af kamme fremstillet af celluloid og bakelit.

 Trækam af en udbredt gængs type, Djursland Museum

Plastikkamme kom frem efter 1950. De blev fremstillet i en sort og en brun udgave, men senere også i grelle farver, f.eks. rød, blå eller gul plastik. Kamme til småbørn blev fremstillet i lyserød plastik. Herre- og damefrisører havde forskellige typer kamme i deres saloner. Særlige aluminiums klippekamme var meget anvendt. Desuden brugtes touperingskamme, når kvinders hår skulle gøres mere fyldigt og farvekamme, når håret skulle farves.

Kam i blå plastik, Viborg Museum

Plastikkammene var lommekamme og gik hurtigt i stykker eller tabtes, når de f.eks. lå i en baglomme. Man begyndte i 1950-erne at sælge en aluminiumskam, som kunne fås i forskellige udgaver, bl.a. en med langt spidst håndtag.

Aluminiumskam i etui. Her er tale om en særlig skurvognsmodel med øloplukker, Nordsjællands Museum

Der produceres stadig et stort udvalg af redekamme, mange i plastik andre i aluminium, og man kan altid få kam til sit hår både i praksis og sikkert også i overført betydning.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 8. oktober 2024]