Museumsnumre 103 - legetøj
Kommer man som bedstemor eller -far ind på et børneværelse i dag, bliver man mødt af en mængde legetøj, undertiden så meget at man skal være varsom med, hvor man træder. Situationen er udtryk for, at også børnene er blevet storkunder i forbrugersamfundets butikker. I dette samfund er besiddelsen af ting alfa og omega, og alle forældre vil gerne sørge for at deres egne børn er velforsynede med legetøj.
Det var en helt anden situation for nogle generationer siden, hvor dels udbuddet af legetøj var ret begrænset, og hvor legetøj i mange familiers ganske små budgetter hørte til som dyre og næsten unødige anskaffelser. Husleje, mad, tøj og sko kom i første række. Ofte måtte man klare sig med ting og sager, der var for hånden og en god portion fantasi. Knud Erik Pedersen skriver i ”Puslingelandet” en fortælling fra en gård nær Løgstør, hvordan nogle sten kunne gøre det ud for en flok får og en hulsten blive udnævnt til vædder. Fædre, som var fingernemme, kunne fremtrylle legetøj af træ, et træsværd, en kæphest, og mødre kunne hækle små dukker og sy dukketøj. Med papir, maling, saks og lim kunne der opstå små kunstværker.
Den flamske maler Pieter Breugel d. ældre har i et maleri fra 1560 skildret de mange lege som på den tid var i brug. Det er tydeligt, at det er lege, som ikke kræver det store udstyrsnummer, f.eks. fangeleg, lege skjul, springe buk, slå kolbøtter, lege blindebuk, bage kager af sand/ ler, lege købmand osv. Men der var også dengang legetøj som terninger, lerkugler, dukker, stylter, tøndebånd, snurretoppe og kæpheste.
Oliemaleri af Pieter Breugel 1560
Set fra antikvitetshandlernes synspunkt er brugt legetøj ikke værdifulde genstande. Meget legetøj gik i øvrigt til, blev så at sige slidt op af børnene. Bamsen blev krammet i stykker, og hjulene faldt af bilen. Men for forståelsen af børns vilkår og trivsel førhen er legetøjet værdifuldt. Heldigvis finder vi i museerne under betegnelsen legetøj en stor rigdom af genstande, særligt fra de sidste 100 år, da legetøj blev en vare. Her må vi nøjes med et lille udsnit. Lad os først kigge på noget af det legetøj, som i dag er næsten ukendt.
Ærtebøssen hører til i den afdeling. Den er et kort rør, som man kan lægge en gul ært i og ved hjælp af en elastikanordning, kan man afskyde ærten. Formålet er ligesom med pusterøret og slangebøssen at ramme en eller anden, gerne fra en uset position. Et andet navn for ærtebøssen er hyldebøsse, fordi en hyldegren uden marv blev benyttet som afskydningsrør.
Ærtebøsse drejet og bemalet træ ca. 1930, Lolland-Falsters Museum
Et trillebånd var et bånd af hassel fra en kasseret tønde eller et fad. Man benyttede en pind til at få båndet til at løbe. Kunsten var at holde trillebåndet i gang, mens man selv løb ved siden af med pinden. Da træbåndene forsvandt, blev jernbånd og til sidst fælgen af et cykelhjul brugt til at trille med. Trillebånd gav god motion.
Forsiden af Henrik Ringsteds læseværdige barndomserindringer fra Østerbro i København viser i overensstemmelse med titlen en dreng i matrostøj med trillebånd og pind
Snurretoppen var et legetøj for piger og drenge. Det var en drejet kegle af træ. De små snurretoppe bevægede man ved fingrene, mens de større blev sat i fart ved hjælp af en omviklet snor og en holder. Kunsten var at se, hvem der kunne få sin top til at snurre længst på et hårdt fladt underlag. Børnenes ven, H.C. Andersen, har skrevet et lille eventyr om toppen og bolden. Toppen sagde til bolden: ”Skulle vi ikke være Kjærestefolk siden vi dog ligger i Skuffe sammen?”. Men kærligheden blev ikke gengældt.
Kridtpiben købte man hos købmanden. Der var ofte et lille anker eller anden dekoration på piben. Legen foregik på den måde, at man stak pibehovedet i en kop sæbevand, og så pustede man varsomt en større eller mindre sæbeboble op, som man slap fri og så svæve bort indtil den opløstes. Der blæses stadig sæbebobler, men ikke med kridtpiber.
Angående det musikalske kunne man spille på jødeharpe eller redekam. Harpen var et lille instrument, en fjeder man bragte i svingninger og satte for munden, hvor man så kunne forme lyden. Redekammen kunne bruges med et stykke pergamentpapir og sattes for munden. Når man pustede kom en summende tone.
For de mindste var en bamse en kær ven. Pigebørn havde dukker. De fine havde porcelænshoveder. Dukketøjet var som regel hjemmelavet. Til dukken eller dukkerne hørte en dukkeseng og en dukkevogn. Dukkehuse var ofte hjemmesløjd. Huset havde en antal tapetserede værelser og kunne møbleres. Beboerne var små dukker. Meget populære blev også påklædningsdukker. Nogle kunne fås ved køb af varer som indpakning af Marie Kiks, eller klippes ud af blade, men de fleste var trykte ark, man købte. De blev klippet ud og dukken kunne så iklædes de forskellige klædningsstykke. Piger samlede på glansbilleder, som man byttede. Sjippetov og hinkesten var også brugt i pigernes udendørs lege.
En ledig toværelses… Dukkehus af den simple type, Give Egnens Museum
For drengenes vedkommende var biler, tinsoldater og jernbaneskinner og tog på ønskelisten. Løbehjul og trædecykler hørte til favoritterne udendørs.
En erhvervsopdragende slags legetøj var bondegården med tilhørende heste, grise og køer, købmandsbutikken med diverse købmandsvarer og kasseapparat samt posthuset med brevsortering og frimærker. I landets statsfængsler kunne fangerne arbejde og tjene nogle lommepenge til tobak og andet. Arbejdet havde tillige et socialiserende og pædagogisk formål. I træværkstedet var det især legetøj som blev fremstillet, f.eks. legetøjsheste på hjul, fæstninger, dukkehuse, købmandsbutikker og tilbehør til samme. I Horsens Museums fængselssamling findes eksempler på legetøj fremstillet af fangerne i statsfængslet.
Noris trykkeri i en papæske hører også til i rækken af erhvervsinspireret legetøj. Fredericia Museum
Producenter af legetøj begyndte allerede fra omkring 1900 at lave mekanisk legetøj, f.eks. tog og biler som med et fjederværk kunne bringes til at køre. Nogle producenter fremstillede byggesæt og ingeniørsæt i metal, som kunne bruges til at lave broer, tårne, biler, huse m.m. Meccano var et af de firmaer. Det blev startet i 1898 i Liverpool, og byggesæt bestod af perforerede metalstykker, som kunne samles med maskinskruer. Meccanos byggesæt var meget populære i perioden 1930 – 1950. Et andet anerkendt mærke var den danske legetøjsfabrik Tekno, som startede i 1928 i Vanløse. De lavede byggesæt og de populære ”teknobiler”. Tekno havde også sin bedste tid i 30-er og 50-erne. Fabrikken lukkede i 1972. Legetøj er som sagt ikke samleobjekter, men undtagelsen er det mekaniske legetøj. Teknos produkter er i dag eftertragtede og sælges til pæne priser på auktioner og blandt private.
Teknosæt fra 1940, Billund Museum
Livagtige dyrefigurer blev i 1930-erne lavet i kunststoffer fra producenter som tyske Lineol og Elastolin. Dyrene kunne samles til en hel lille zoologisk have. Da pladsen i de fleste hjem var trang, måtte elefanter, aber, giraffer, løver, kameler og krokodiller bo i en kasse, som kunne stuves af vejen i et skab. Danolin var et dansk mærke, som fremstillede dyrefigurer i efterkrigsårene.
Påvirkning af børn ses i det meget krigslegetøj, som blev fremstillet. Under nazismen i Tyskland var veludførte og virkelighedstro kampgrupper af soldater på mode i mange hjem. Med Koreakrigen som bagtæppe blev plastiksoldaterne amerikanske.
Andre figurer var af pelsjægere og indianere. Karl Mays bøger om ”Winnetou” og ”Old Shatterhand” og 50-ernes mange cowboyfilm smittede også af på børnenes legetøj. Lille Peter fik måske overtalt mor og far til at spendere en seksløber med hylster og en cowboyhat. Udstyret kunne bruges, når der blev leget ”kovboj” og indianer og selvfølgelig til fastelavn.
I 1932 blev Lego grundlagt i Billund, og en af deres artikler var byggeklodser i træ. I 1949 begyndte Lego at lave legoklodser af plastik. Herfra har legoklodserne udviklet sig til et verdensomspændende legetøjsfirma med en stor markedsandel. Klodserne slap fantasien løs. Man kunne bygge frit. Men Lego solgte også forskellige samlesæt. Lego fik i 1975 konkurrence fra det tyske firma Playmobil, som fremstillede små plastikfigurer, der kunne iføres forskellige beklædninger.
Flere museer har små samlinger af legetøj. Den Gamle By i Århus har i Legetøjsmuseet nok den fineste udstilling af gammelt legetøj i Danmark.
Lego byggesæt fra 1955, Sorø Museum
I dag er meget fysisk legetøj blevet afløst af digitalt legetøj. Her kan børn træde ind i en todimensionel fantasiverden, hvor de bliver aktiveret ved forskellige udfordringer. Meget ofte er det noget med at skyde sig frem i en fremmed, farlig verden. Hvad denne efterhånden dominerende form for legetøj og spil kommer til at betyde for børns fysiske og mentale udvikling, ved vi meget lidt om, men upåvirket bliver de ikke. Alene de mange, mange timers ophold dagligt foran en skærm vil sætte sig spor. Teknologibegejstring og stærke økonomiske interesser forhindrer en kritisk og afbalanceret holdning til den digitale fantasiverden.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[HIstorie-online.dk, den 3. december 2024]