Museumsnumre 108 - Raket
Heldigvis er de fleste danskeres kendskab til raketter begrænset til nytårsaften, hvor der købes stort ind og himlen i byerne kl.24 forvandles til et gigantisk festfyrværkeri med tusindvis af raketter. Ja og så er der jo rumraketter. En dansk astronaut, Andreas Mogensen, er med en raket blevet sendt ud i rummet som besætning i den internationale rumstation.
Men raketter bruges i dag og brugtes tidligere til militære formål, og de har og havde en ødelæggende virkning. Raketten er en kinesisk opfindelse, som er mere end 1000 år gammel. Kineserne brugte i 1232 raketter mod angribende mongolsk rytteri, men raketterne var for små og for upræcise til militært brug. Vi skal langt op i tiden, før raketter blev effektive til krigsbrug.
Storbritannien var omkring 1800 verdens absolut dominerende flådemagt og havde et verdensomspændende net af kolonier, som sikrede landet indflydelse og værdifulde råstoffer. Men på kontinentet var Storbritannien udfordret af Frankrig i disse år, og krigen på land gik briterne imod. Franskmændene gik fra sejr til sejr. Det britiske admiralitet havde ansat en opfinder, William Congreve, som arbejdede med udviklingen af en raket, som kunne bruges af flåden. Efter flere års arbejde havde han i 1807 nået et resultat, som i forsøg viste sig effektivt. Nu manglede bare en afprøvelse af raketten i en krigssituation. Den bød sig snart, for da den danske konge nægtede at udlevere den danske flåde til briterne, så angreb man København. En stor flåde landsatte tropper, og København blev omringet af britiske styrker til lands og til søs. Den danske konge og hæren var for størstedelens vedkommende ved grænsen til Tyskland, så de belejrede kunne ikke udrette stort, men bemandede voldene. Briterne begyndte d. 2. september om morgenen 1807 at beskyde byen med artilleri, bombekastere. Samtidig begyndte man at affyre de af Congreve konstruerede brandraketter. Congreve var selv til stede og kunne glæde sig over resultatet. Der blev affyret lidt over 300 brandraketter. Den tredje nat efter starten af bombardementet syntes hele byen set fra englændernes position af være i brand og det store tårn, Vor Frue kirke, brød i brand og styrtede ned. Folk i byen flygtede rædselsslagne til Christianshavn, og liv og ejendom gik tabt. General Peyman, den danske øverstkommanderende, underskrev kapitulationen d.7. september. Flåden blev udleveret, og Holmens magasiner plyndret, og hvad briterne ikke kunne tage med sig blev ødelagt. Det blev starten på krigen mod England og en række ulykker for Danmark-Norge. For første gang var verden vidne til et raketbombardement og det vakte bestyrtelse og protester i mange lande som en barbarisk form for krigsførelse rettet mod civile. I vore dage ville man bruge ordet krigsforbrydelse. I Orlogsmuseets samlinger findes to eksemplarer af Congreves brandraket.
To af Congreves raketter, den ene med en påmonteret bombe, Orlogsmuseet
C.W. Eckersbergs skildring fra Landemærket i København under bombardementet i 1807, wikipedia
Som det går med nye våben, så blev militæret i de andre europæiske lande straks interesseret i selv at udvikle og benytte det nye raketvåben. Og Danmark kom lynhurtigt med i den udvikling takket være en dygtig ingeniørofficer, A. F. Schumacher. Med Congreves raket som udgangspunkt fik han konstrueret en dansk brandraket i 1811. Arbejdet og forsøgene foregik i Frederiksværk, og i 1813 kunne kongen oprette Raketcorpset, som fik egen kaserne i Frederiksværk. Dette var endda før, England selv fik et raketkorps. Mange andre lande fulgte efter Danmark: Prøjsen, Østrig, Polen, Rusland, Frankrig og Sverige.
Aalborg Museum har en æressabel fra 1822. På messingskeden læses: Bombardeer P.J.F. Copman af Raketcorpset til Erindring om den 22. April 1822. Desværre er der ingen oplysninger om hvad der passerede den 22. april 1822. Men Frederiksværk Krudtværk var et farligt sted. Trods alle sikkerhedsforanstaltninger forekom der eksplosioner med tab af menneskeliv. Raketterne var også farlige. Måske har Copman resolut forhindret en ulykke eller reddet liv? Måske kunne sagen opklares og sablen udstilles på Krudtmuseet i Frederiksværk, hvor den kan fortælle historie? Krudtmuseet er et seværdigt og velbevaret industrielt anlæg. Krudtfabrikationen startede med general Classen i 1756 og sluttede med Hærens Krudtværk, som lukkede i 1966.
Sablen fra 1822, Aalborg Museum
Brandraketterne gik af brug. Raketkorpset blev nedlagt i 1838. Artilleri viste sig mere anvendeligt i krig. Først under Anden Verdenskrig kom de tyske ”Vergeltungswaffen”, V1 og V2 raketter, i produktion og blev sendt mod England. Atter var det civile mål, som blev ramt. Under den kolde krig blev flere raketsystemer som amerikanske Nike og Hawk udviklet, og nu er et større arsenal af raketter til disposition for diverse krigsførende lande inklusive interkontinentale raketter, som kan medføre atombomber og resultere i ragnarok. Nogle mindre raketter kan ses på danske museer. En Nike-Hercules raket er udstillet på Museum Stevnsfort og et Hawk raketbatteri er udstillet i kanonhallen i Tøjhuset.
Har museerne andre raketter? Javist. Raketter kan også bruges til at redde menneskeliv i stedet for at ødelægge dem. Raketter blev nemlig brugt af redningstjenesten langs Vestkysten, og flere museet i det jyske har bevaret sådanne raketter og raketudstyr.
Nødstedt skonnertskib strandet ved Skagen. En redningsraket er affyret fra land, gammelt postkort
Strandede et skib på kysten i dårligt vejr var skibets besætning i livsfare. Når først skibet stod på grund gik havet til angreb på skibets skrog, og især træskibene modstod ikke i længere tid havets kraft. Først faldt rigningen, skibet brækkede over og ombordværende blev skyllet i havet, sikre på druknedøden. Redningsbåde placeret langs kysten og bemandede med fiskere reddede strandede søfolk. Men vejret kunne være så stormende, at det ikke lod sig gøre at nå gennem brændingen med båd til de nødstedte. I stedet kunne man benytte en raket. Den blev affyret fra stranden og bragte en tynd line med sig. 500 m. kunne raketten række. Man sigtede efter tilbageværende rigning og skibets mandskab fiskede linen og ved hjælp af den kunne man trække en trosse ud til skibet. Med en redningsstol på trossen kunne mandskabet én efter én trækkes ind til land. Redningsraketterne reddede mange søfolk. De første danske redningsraketter kom i brug i 1862. De var lavet i Søetatens Laboratorium på Holmen. Raketterne var ikke ufarlige. Det hændte ved flere lejligheder, at de eksploderede.
Redningsraket på Skanderborg Museum. Raketten blev stjålet i 1940 for evt. at blive brugt til sabotageaktioner under besættelsen
Nødraketter bruges til søs. I sin tid tændte man nødblus om bord i skibe, men pyrotekniske fremskridt gjorde det mulig at fremstille raketter, som kunne varsko om, at et skib var i vanskeligheder. Nødraketterne skulle godkendes af Statens Skibstilsyn og fastgøres på fartøjet. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har adskillige nødraketter i deres samling. I dag medfører skibe og lystbåde håndholdte raketter, som opsender en rød ildkugle, der daler langsomt ned i en faldskærm. Ildkuglen kan ses på lang afstand og skal meldes til Søværnskommandoen og Lyngby Radio, som alarmerer skibe i nærheden af den position, som opgives. Det er naturligvis forbudt at affyre nødraketter for sjov, og det kan få alvorlige konsekvenser. I 1992 brændte taget på Christiansborg Slotskirke og kuplen styrtede ned i kirkerummet. En deltager i karnevallet havde for sjov affyret en nødraket fra en båd i Slotskanalen.
Nødraket fra havundersøgelsesskibet ”Dana”, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg
Tilladelse til festfyrværkeri skal indhentes fra kommunen, og almindeligvis skal en fyrværker forestå fyrværkeriet. Mest berømt er Tivolis fyrværkeri. Greve Museum har en række Tivoli raketter, attraper af det fyrværkeri, som blev lavet i Tivolis Fyrværkerifabrik, der lå i Tune i årene 1967 – 2004. Man kan stadig nyde Tivolis fyrværkeri hver lørdag fra juni til september, men fyrværkerisagerne fremstilles nu i Spanien.
Fyrværkeriraket, Greve Museum
Lad os slutte med rumraketten. Mange ældre læsere har sikkert stiftet bekendtskab med den i litteraturen – f.eks. Jules Vernes: Rejsen til månen – og i 1969 blev Vernes fantasi til virkelighed, da de første mennesker, satte foden på månens overflade. En måneraket kan man ikke se på museum, men Teknisk Museum lavede i 2023 udstillingen: Rumrejsen, i anledning af Andreas Mogensens rumfart.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her
[Historie-online.dk, den 21. januar 2025]
