Museumsnumre 109 - Jernbanen
Jernbanen var længe landets vigtigste transportmiddel over land. Sammen med cyklerne revolutionerede jernbanen persontransporten, og den blev også stor og uundværlig med hensyn til godstransport.
Det begyndte i 1847 med åbningen af den første banestrækning i kongeriget mellem København og Roskilde. I de følgende år blev banen udbygget og nåede Korsør, hvorfra der var dampfærge over Storebælt. En ung fynbo foretog i 1856 en rejse fra Odense til København og har i sin dagbog beskrevet sin første rejse med jernbane fra Korsør: Jernbanetoget skulle først afgaae Kl. 7, saa der var ikke saa lidt Ophold. Vi havde taget Billetter til tredie Plads (2 Rigsdaler, 12 Skilling) og kom til at sidde i den forreste Vogn, næstefter Godsvognen og Locomotivet. Toget gik. Mine Tanker gik ogsaa, ligesaa mine Øjne. Nu var der Noget at see… Vejret var godt. Solen skinnede blankt, og man kunde ret see omkring paa Sjelland. Den ene Bye, den ene Kirke gled os forbi efter den anden, uden at vi vidste andet, end det er en Bye og en Kirke. Jeg saae paa Hans og han på mig, vi smilte ad pure Glæde, og vi kunde ret af Hjertet sige: denne er dog den første Tur, vi har gjort, dette er dog det Morsomste, vi har oplevet. Kl. 7.39" vare vi ved Slagelse Station… Da han nåede Københavns banegård var konklusionen klar: Jeg kan ikke beskrive min Henrykkelse, det var, kort at sige, som et Triumftog. Klokken halvelleve standsede Toget. I 3 timer og 1 Kvarteer var Veien, 14½ Miil, fra Korsøer tilbagelagt.
I løbet af 1800-tallet blev de fleste større byer forbundet med jernbane og den afstedkom grundlæggelse af nye stationsbyer. I 1885 blev de vigtigste jernbanestrækninger samlet under staten i De danske Statsbaner (DSB). På det tidspunkt var lagt 1.500 km. jernbane. Nye private jernbaner blev bygget. Jernbanen nåede sin største udstrækning i 1930 med 2.500 km statsbane og 2.800 km privatbane. Man kan med god mening tale om jernbanens århundrede fra 1850 til 1950.
Efter 1950 blev bilerne den store konkurrent til jernbanen. Der blev investeret massivt i vejnettet. Gradvist opstod et netværk med nye motorveje i stedet for de gamle landeveje. Mange jernbaner blev lukket, da de ikke længere viste sig rentable. I dag er jernbanen blevet mere eller mindre udkonkurreret af biler. Det skyldes en trafikpolitik, som har gjort bilisme fordelagtig og ikke har taget hensyn til miljø og forurening. Nye toner lyder fra Christiansborg angående jernbanenettet, men der er meget at rette op efter årtiers forsømmelser. Flere lande i Europa har derimod løbende investeret i modernisering og effektivisering af deres statsbaner. Det gælder DB i Tyskland, SNCF i Frankrig og SJ i Sverige.
Uniformskasket fra DSB med vinge, hjul og derover krone, Koldinghus Museum
Bortset fra visse mindre øer som Møn, Tåsinge, Ærø og Samsø var jernbanen til stede overalt i Danmark og beskæftigede tusinder. Der var personale på alle stationer, og i nærheden af den gerne et jernbanehotel. Der var ledvogtere, lokomotivførere, billetkontrollører, rengøringspersonale, dragere, banearbejdere, signalfolk og folk i maskinværksteder og i fabrikker, hvor man fremstillede lokomotiver og vogne. Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie i Åbyhøj, Århus var fra 1914 – 1977 leverandør af materiel til DSB og fabrikken Scandia i Randers var en tilsvarende stor arbejdsplads.
Sporskifteviser fra Odder Station, Jernbanemuseet
Det er klart at jernbanen med sin betydning har sat sig spor i de kulturhistoriske museers samlinger. Lad os se hvad de rummer.
Jernbanearbejderne var organiseret. Arbejdermuseet har et par manchetknapper, en afskedsgave fra Dansk Jernbanearbejder Forbund. En fagforeningsfane fra Dansk Jernbaneforbund befinder sig på Koldinghus og en ditto fane fra 1885 af silke er i Den Gamle Bys samlinger. Horsens Museum har et andelsbevis fra Horsens – Odder Jernbane udstedt 1917. Under besættelsen blev jernbanestrækninger saboteret og Odense Bys Museer har en tændmekanisme til sabotage. Fra samme tid har Billund Museum et ”Ausweis” udstedt til en togbetjent ved Odsherreds Jernbane. På Ærø Museum er bevaret et stykke skinne. Øen havde som sagt ikke jernbane, men der var en jernbanefærge til øen og for at få godsvognene i land var et kort stykke jernbane nødvendig. Glud Museum har en pakke tabletter, ”Ceroletter”, og af pakningen fremgår, at de virker mod kvalme og ubehag ved luft-, auto-, jernbane- og sørejser. Banemateriel er sparsomt repræsenteret, men f.eks. billettænger, afgangsfløjter, håndsignallamper og en skinnecykel er bevaret. I afdelingen for uniformer findes adskillige kasketter og jakker. Desuden findes mange arkivalier og fotografier.
To motortog på Jernbanemuseet, forrest det dieselelektriske ME 1501 og bagerst det design-ikoniske MY 1112, Jernbanemuseet
Af det ovenfor omtalte får man indtryk af hvordan den passive indsamling af genstande på landets museer har efterladt tilfældige og sommetider finurlige genstande til eftertiden. Men det er forståeligt, at et lokalmuseum hverken har haft kræfter eller plads til at tage udfordringen op med en sammenhængende dokumentation og fortælling om jernbanen, hverken den lokale eller den nationale. Til alt held har vi et specialmuseum, som har klaret den opgave på forbilledlig vis: Jernbanemuseet i Odense. Takket være støtte fra staten, DSB, kommunen og dygtige jernbaneentusiaster og museumsfolk er her et museum, der viser jernbanens historie og det gamle jernbanemateriel. Museet er indrettet i en gammel remise, hvilket giver et autentisk rum for de historiske lokomotiver og vogne. Der er benyttet figurer for at gøre udstillingen levende, og der er bevaret kørende materiel, så man kan få en lille køretur med et damplokomotiv eller en motorvogn – ja man kan også benytte en dræsine. I øvrigt er der veteranjernbaner flere steder i landet: Maribo-Bandholm, Bryrup-Vrads og Gedser. Der er også jernbanemuseer i Ryomgård og i Struer og historiske remiser i Gedser og Græsted.
Fra 1975 til 2000 udgav DSB hvert år en række plakater som reklame for jernbanen. Plakaterne er udført af dygtige kunstnere. Denne af Rasmus Nellemann er fra 1977, Jernbanemuseet
Jernbanemuseet i Odense er meget børnevenligt og har en lille modeljernbane, hvor de mindste kan få en køretur. Til museets store klenodier hører Danmarks ældste damplokomotiv H40 bygget i 1868 i Newcastle hos Robert Stephenson og Co. Lokomotivet kørte i mange år på banen Fredericia – Vamdrup. Et andet damplokomotiv er FS263 bygget 1888 i Chemnitz til DSB. Toget blev udrangeret i 1933 men fungerede som fast togforvarmningskedel og overlevede på den måde, indtil det kom til museet. Museet har flere motorlokomotiver bl.a. MY 1101 fra 1954 og ME 1501, det seneste dieselelektriske lokomotiv bygget til DSB i 1981. Der findes også små lokomotiver brugt på gasværker og til tipvognsbaner. Personvogne og godsvogne er bevaret fra de forskellige perioder. Mængden af jernbanegenstande er overvældende, og på museet danner de sammenhængende historier, og tit er der særudstillinger om spændende emner, eksempelvis om interrail, en rejseform fra 1970-erne og 80-erne benyttet af en generation af unge. En skare af frivillige har gjort museet til noget særligt. Frivillige har igennem 14 år i Roskilde præsteret at bygge en kopi af landets første damplokomotiv ”Odin”. Lokomotivet kører lejlighedsvis.
”Odin” klar til afgang i 2018, foto jernbanen.dk
Hvis du vil vide noget om jernbanens historie, så tag med familien til jernbanemuseet i Odense – med toget naturligvis! Museet ligger lige ved stationen.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 28. januar 2025]
