Museumsnumre 112 - kaffekande og kaffedåse
Da kaffedrikning blev udbredt, fik man brug for kaffekander og kaffekopper. Det skete i 1700-tallet, og kaffedrikkere hørte ubetinget til i samfundets højere lag, da kaffe var en kolonialvare, dvs. en dyr importvare. Af samme grund blev kaffekanderne også smukt håndværk, som viste husets formåen. Kaffebønnerne blev ristet, derefter stødt i en morter eller formalet i en kværn, og kaffepulveret kom i kanden, som blev fyldt med kogende vand. Man hældte forsigtigt op og undgik det meste kaffegrums. Den første filterkaffekande blev opfundet af Benjamin Thompson i 1806. Den bestod af en øverste del, som filtrerede kaffen og en nederste del, hvor kaffekandens tud var anbragt.
Sølvkaffekande af den tidlige filtertype fra ca. 1820, H.C. Andersen Museum
De ældste kaffekander er fra omkring 1750, og de er ofte lavet af sølv og står på tre ben eller på en rund fod. Som andet sølvsmedearbejde fulgte kaffekanden tidens stil, dvs. de ældste kander er i rokokostil, derefter Louis Seize, klassicisme og senempire. Kandernes korpus går fra pæreformet, til cylinderformet og ægformet. Deres håndtag er af hensyn til varmen af træ, gerne ibenholt.
Sølvkaffekande med ligeknækket korpus, stemplet Jens Christensen, sølvsmedemester 1721-1734, Københavns Museum
I 1700-tallet var handlen mellem Europa og Kina livlig. Da europæerne efterspurgte kaffekander, var man i Kina hurtige til at fremstille kaffekander i porcelæn. Disse kaffekander var ret høje og forsynet med kinesiske blomsterdekorationer. De blev snart en importvare, som stod i høj kurs i europæiske fyrstehuse og blandt velhavere. Da man i Europa fandt ud af selv at fremstille porcelæn, fabrikken i Meissen i Sachsen var den første, så blev kaffekander også en fast del af vareudbuddet fra de nye porcelænsfabrikker. Porcelænskaffekanden blev mere udbredt efterhånden som produktionen blev effektiviseret og prisen faldt.
Musselmalet porcelænskaffekande 1820-1830, Den Kgl. Porcelænsfabrik, Horsens Museum
I Danmark har de store porcelænsfabrikker som Den Kongelige Porcelænsfabrik, Bing og Grøndal samt Porcelænsfabrikken Danmark i Lyngby i tidens løb sendt stribevis af kaffekandemodeller på markedet. Klassiske porcelænskander er den musselmalede kande, Mågestellets kande og Rosenborg kanden. Porcelænskander forblev dog længe dyre for menigmand. Billigere kaffekander blev fremstillet i fajance, kobber og tin. Fra England kom mange fajacekaffekander med transferprintede dekorationer. Allerbilligst var de sorte jydepotter, små keramiske kander, som blev falbudt med andet lertøj til køkken og bryggers på torve og markeder.
Sort kaffekande af jydepottetypen, Tønder Museum
Forniklede og forsølvede kaffekander blev også solgt, men den folkelige kaffekande, som omtrent hver husholdning ejede, blev ”Madam Blå”, fremstillet af Glud og Marstrand fra omkring 1901. Det var en blåemaljeret jernkande, og den blev lanceret i en serie af ditto køkkentøj. Kanden var forsynet med en løs overdel med stofpose. I 1930-erne kunne kanden fås i forskellige nye farver: rød, grøn, gul og cremehvid. Produktionen af ”Madam Blå” ophørte i 1966. Aluminiumskaffekander fandt i 30-erne også god afsætning.
Et eksemplar af folkekaffekanden ”Madam Blå” fra 1960-erne, Viborg Museum
Efter anden verdenskrig kom nye kaffekander i rustfrit stål, bl.a. en Stelton kande designet af Arne Jakobsen. De nye kaffekander var designet i funktionalismens nøgterne stil. En ny kaffekande, som på samme tid vandt stor udbredelse, var termokanden. Den var opfundet af en skotsk fysiker James Dewar i 1892 og blev sat i produktion af det tyske firma Thermos i 1904, deraf navnet. Kanden består af en ydre del og en indre isoleret glasbeholder.
Kaffekander er for længst blevet samleobjekter, og museerne har gennem tiden modtaget deres part af denne markante brugsgenstand. Der er dog få af de gamle kander. Museernes kaffekander er især fra tiden ca. 1840 til 1960.
Kaffe på restaurant, tegning af Paul Fischer, Københavns Museum
Da kaffedrikning i løbet af 1800-årene blev udbredt til størstedelen af befolkningen både i byen og på landet, blev der brug for dåser til at opbevare kaffen. Ligesom kaffekanderne blev omfattet med en vis kærlighed, så blev kaffedåserne også genstand for opmærksomhed. De stod i de fleste køkkener til udstilling og inden for rækkevidde. Dåserne blev udført i hvidblik, og som regel var de cylindriske med et låg. Det som gør dem til noget særligt, er deres udsmykning. Der udfoldes ofte en dekorativ kreativitet ud over det sædvanlige.
Kaffedåse fra Nordisk Kaffekompagni. På dåsen ses et billede af artilleriskibet ”Niels Juel”. Dåsen kommer fra et fiskerhjem i Gilleleje, Nordsjællands Museum
De ældste dåser i museerne er fra starten af 1900-tallet. Fra mellemkrigsårene til vore dage har kaffedåser været populære anskaffelser. Dåserne havde tætsluttende låg og rummede et halvt pund formalet kaffe eller kaffebønner.
Dåsernes producenter var kaffeforhandlere og efterhånden også store levnedsmiddelbutikker. De fleste dåser fungerede som reklame: Mortensens Kaffe, Jeppesens Kaffe, Skandinavisk Kaffe osv. Brugsen lavede egne karakteristiske kaffedåser til deres Cirkelkaffe dekoreret med et billede af en afrikansk kvinde tegnet af Sikker Hansen.
To kaffedåser fra Brugsen, 1950-erne, Ballerup Museum
Butikskæden ”Irma” forstod også kaffedåsens særlige signalværdi og lancerede i 1970 en ny serie dåser, som alle var dekoreret af danske kunstnere. Per Arnoldi var mester for den første dåse. Det er farverige dåser, som i dag er blevet samlerobjekter.
Samling af Irma- kunstdåser, design museum
Der er god mulighed for at lave en samling af kaffekander eller kaffedåser. Priserne for at anskaffe dem er moderate og overkommelige. Gamle sølvkander og sjældne stykker koster naturligvis mange penge.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her.
[Historie-online.dk, den 18. februar 2025]
