Menu

Museumsnumre 113 - lås og nøgle

Kategori: Artikler
Visninger: 260

 

”Det er ikke nemt at holde den lås lukket, som alle har nøgle til!” siger ordsproget. Lås og slå brugtes for at beskytte hus og ejendom. Porte og døre blev låst, og der blev sat lås for skabe og skrin, som indeholdt vigtige papirer eller penge.

Husherren, familien øverste, havde nøglerne til låsene, men i samfund af søfarende var det kvinderne, som stod for hus og hjem og havde nøglen til hus og fadebur. Det gjaldt i vikingetiden, når mændene drog i viking eller på handelsfærd, og det gjaldt på Fanø og Læsø i 1800-tallet. Nøglen var tegn på myndighed. I vikingetiden var nøglen så vigtig, at den nogle gange kom med i graven.

De første kendte låsesystemer var portlåse, som er dokumenteret i Ægypten og Persien 2.000 år f.v.t. Det var træbjælker, som kunne skydes for porten og holde ubudne gæster borte. Byerne var omgivet af forsvarsværker og havde porte, som også kunne låses og holde fjender ude.

I romerriget blev mindre låse af metal fremstillet. De bestod af en fjeder og en rigel, dvs. en skyder, som gjorde det muligt at åbne og lukke. En tilholder fastholdt riglen i dens yderstilling og kun med nøgle kunne riglen bevæges. Romerne opfandt også hængelåsen.

Vikingetidens låse var af jern. Det var hængelåse som sattes på porten eller døren, og rejsende handelsmænd medførte pengeskrin med hængelåse. Nationalmuseet har en række nøgler fra vikingetiden. De er små, og nogle er af bronze og kunstfærdigt udformet, sikkert fordi nøglerne blev båret på personen og på samme tid var et statussymbol og et smykke.

Bronzenøgler fra vikingetiden, Roskilde Museum

I den kristne kirke blev nøglen også symbol på autoritet og magt. Forestillingen om himmerige som en by med en port findes i Matthæusevangeliet 17.13 og 19.23. Sankt Peter modtog nøglen til himmerigs port. Nøglen blev et kendetegn for den kristne kirkes ledelse. To krydsede nøgler ses på pavens våbenskjold. Som Guds stedfortræder på jorden ejede han nøglerne til både himlen og helvede. Den til himlen var forgyldt og den til helvede var sortsværtet jern.

Apostlen Peter modtager af Jesus nøglerne til himlen og helvede. Maleri fra 1500-tallet af Vincenzo Catena, Museo del Prado

I middelalderen var hængelåsen stadig meget anvendt herhjemme, typen kaldes boltlås. Den optræder meget hyppigt som fragment i det genstandsmateriale, som er fremkommet ved søgninger med metaldetektor, og typen forekommer i hele Norden. Bolthængelåsen afløstes i senmiddelalderen af en trekantet type hængelås. På denne tid fremkom også pladelåse med fjeder og rigel, som sattes på port eller dør og kun kunne åbnes med tilhørende nøgle. Disse var af jern og er fundet ved udgravninger rundt omkring i landet. Købstæderne var omgivet af volde og grave og for at komme ind i staden, måtte man gennem en af byportene. Portene blev om natten forsvarligt lukket og låst og portnøglerne taget i forvaring af den lokale øverstbefalende. I kongens København blev nøglerne afleveret i hovedvagten.

Meget velbevaret boltlås med nøgle fundet ved Solbjerg Sø, Tiset sogn, Horsens Museum

Middelalderlig nøgle fra udgravning på Klosterpladsen, Svendborg og Omegns Museum

Låse af træ var benyttet i middelalderens landsbyer, men da træ rådner, er det vanskeligt at afgøre deres udbredelse. Trælåsen var måske den mest udbredte form for låsetøj til bygninger på landet. På de sydfynske øer Lyø og Drejø har man helt frem til 1900-årene benyttet låse af træ. Også på Færøerne er trælåse blevet benyttet langt op i tiden. I etnologien taler man om reliktområder og netop øsamfund fremhæves som steder, hvor gammel skik og brug holdt sig.

Trælås fra gammelt hus på Drejø, Svendborg og Omegns Museum

I byerne kom i 1600-årene flere og flere jernfjederlåse. De sad på porte og døre i borgernes huse, og låsenes udbredelse er indirekte et tegn på den voksende ulighed i byerne og dermed udbredelsen af tyveri. I pengeskrin benyttede man særlige låse med mange tilholdere og flere nøgler. Skrinene var af jern. Nøglen var stadig et magtsymbol under enevælden. Kammerherre var en adelig rangtitel ved hoffet. Kammerherren var betroet nøglerne til kongens gemakker.

I 1700-tallet blev jernlåse sat på indvendige døre og i skrin og skabe. Låsene var forsynet med en udvendig plade og bagpå låsemekanismen. De blev sat fast i dørens træ og et beslag sat i dørens karmtræ passede til riglen. I kister sattes låsen indvendig og nøglehul sad udvendig. Sådanne kasselåse af jern holdt sig langt op i tiden, men fra slutningen af 1700-tallet brugte man at indfælde hele fjederlåsen i døren, både i udvendige og indvendige døre. Nøglehullet i døren blev beskyttet af et nøgleskilt. Til dørlåsen hørte også et par dørhåndtag, ofte af messing eller tombak. Til de indvendige døre benyttede man låsetøj med en københavner eller danziger nøgle. Disse låse kan let dirkes op. En lås med såkaldt rexnøgle er mere sikker. 

Indstukken dørlås. For oven er hul til dørhåndtag og for neden til nøgle, Den Gamle By.

At fremstille låse var et speciale inden for smedefaget. Låsesmedene gennemgik en læretid og blev specialister på deres område, og der blev stadig gjort forbedringer. Låsetøj udviklede sig i årene frem mod 1900 med forskellige former for sikkerhedslåse, kombinationslåse, som indeholdt et større antal tilholdere. I 1860-erne opfandt amerikaneren Linus Yale cylinderlåsen. Den består af en række stålstifter med en fjeder. Låsens nøgle har udfræsning,og de bevirker, når nøglen sættes ind, at tapperne stiller sig, så låsen åbnes. Smæklåsen var en modernisering af kasselåsen, og den sattes som denne udvendig på døren. Industrialiseringen gjorde produktionen af låse billigere, og efterhånden havde alle råd til at købe låse. Der kom kuffertlåse, cykellåse, hængelåse til pulterkammer og kælderdør, låse til køkkendør, låse til køretøjer og motorer osv. Der blev efterhånden så mange nøgler, at man måtte have nøgleringe og nøglebrætter for at holde orden på dem.

Et kendt dansk låsesystem er Rukolåsen, opfundet af Rudolf Koreska i 1930. Ruko var en cylinderlås med særlig høj sikkerhed, så høj at politiet anbefalede folk at gå over til Rukolåse. Ruko blev et større firma med produkter i kategorierne kasselås, cylinderlås og indfældningslås. Firmaet blev solgt flere gange og er i dag en del af det svenske Assa Abloy låsefirma, en global aktør.

Rukolås af smæklåstypen, Museum Nordsjælland

I den digitale tidsalder er låse også blevet digitale. Man skal igennem forskellige låsesystemer med koder og passwords for at komme f.eks. til sin bankkonto eller til diverse myndigheders meddelelser. Desværre har det vist sig, at tyve i stigende grad har lagt brækjern, handsker og lygter fra sig og i stedet opererer på internettet, hvor det i stor stil lykkes dem at stjæle penge fra troskyldige borgere.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 25. februar 2025]

Se relaterede artikler
Museumsnumre 82 - talerstol
Museumsnumre 83 - fiskekrog
Museumsnumre 40 - Hestesko