Museumsnumre 117 - Bælte og seler

At ”gå med livrem og seler” er på dansk en parafrase for overdrevne sikkerhedsforanstaltninger. Ingen går nemlig med livrem og seler, en af delene rækker.

Bæltet hører hjemme i oldtiden. De ældste fund af bæltespænder er fra yngre bronzealder, og bæltet eksisterede, længe før bukser blev et almindeligt beklædningsstykke. Man havde i vikingetid og middelalder et bælte om livet oven på kjortlen eller koften, og bæltet tjente til at fæstne personlige brugsting. Både mænd og kvinder brugte i middelalderen bælter. I bæltet kunne pung, taske, fyrtøj og nøgler anbringes, ligesom kniv, værktøj og våben. Bæltet var typisk lavet af læder og forsynet med et bæltespænde af metal, som gjorde det muligt at lukke bæltet. Gennem tiden var bæltets udseende bestemt af brug samt herskende mode. Snart var bæltet smalt, snart bredt og bæltespændet var et yndet dekorationsstykke. Et stykke tovværk kunne også gøre det ud for et bælte, og den slags brugte middelalderens tiggermunke i Danmark, sortebrødre og gråbrødre.

Fragmenteret bronzealder bæltespænde med spiraldekoration, Horsens Museum. Nationalmuseet har flere lignende velbevarede bæltespænder til kvinder

Lange tætsiddende uldne hoser eller knæbukser af skind til mænd og kjoler til kvinder vandt frem i senmiddelalderen, og som vi bl.a. kan se på flamske malerier af folk i landsbyerne, blev bæltet stadig brugt. I mændenes tilfælde oftest til et kortsværd og i kvindernes til at holde den lange kjole sammen og fremhæve taljen.

I renæssancen blev knæbukserne vide og spraglede. Landsknægtene angav omkring 1600 moden og bælter blev stadig brugt, nu også som skulderbælter til våben og til de krudtbeholdere, som musketererne skulle føre med sig.

Et borgervæbningsbælte til sabel fra 1850, Museum Sydøstsjælland

Da uniformering vandt frem i 1700- og 1800-tallet indgik bælter såvel i embedsmandskorpsets beklædning, f.eks. vægtere og politi, som i hærens og flådens uniformer. Bælte med kårde-gehæng eller sabel-gehæng og taske til krudtbeholder, fænghætter senere patroner samt skulderbælte brugtes til og med de danske uniformer model 1923 og model 1947. Bæltet blev båret uden på uniformsjakken eller våbenfrakken.  Arbejdsbukser med bælte blev brugt af håndværkere, søfolk, brandmænd, skorstensfejere m.fl. Jægere brugte bælte til deres patroner og hagl, og spejderbælter blev en del af spejdernes uniform. I 30-erne begyndte konservativ ungdom inspireret af nazismen i Tyskland at marchere med bælter med skrårem og i store støvler. Under modstandskampen havde frihedskæmpere inde under frakken et bælte med hylster til deres pistol.

Bælte med pistolhylster brugt under krigen af Poul Christensen, der var aktiv i modstandsbevægelsen i Hvidovre, Struer Museum

I det civile liv vandt bæltet frem, da lange bukser med lav talje var moderne i mellemkrigstiden. Bukserne blev holdt på plads med en livrem. Denne var som regel af læder og for de modebevidste herrer gjaldt, at livrem og sko skulle passe sammen i farve, altså aldrig sorte sko og brun livrem. Spændet var enkelt af metal, forniklet eller forkromet. Andre typer af livremme dukkede op, f.eks. livremme af webbing, et tætvævet fladt bånd velegnet til bælter og stropper.

Kvinderne brugte også bælter til kjoler, og bælternes udseende skiftede med moden, men deres hovedformål var det samme: at fremhæve den kvindelige figur ved at stramme kjolen eller jakken ind i taljen. Damebælter var af silke, taft, fløj, bomuld, læder, skind m.m. og skulle passe til kjolen i form og farve.

Pink kjole med bælte fra 1960-erne, Rudersdal Museum

Livremmen blev af nogle husket med ubehag, fordi fædre engang brugte remmen til afstraffelse af ”deres uvorne unger”. Andre oplevede i kriseårene i 30-erne at spænde livremmen ind, hvilket var ensbetydende med at tabe sig, at spare. Thorkild Kristensen, Venstremand var i to omgange efter krigen finansminister. Hans spareiver på statens og borgernes vegne gjorde ham upopulær og han fik i folkemunde navnet Thorkild Livrem.

Skorstensfejerbælte, Museum Nordsjælland

Livremmens konkurrent var seler. De første seler var brugt under klæderne af franske aristokrater i Louis Seize tiden i 1700-tallet. Andre seler, ”suspenders”, kom frem i 1820-erne. De blev opfundet og solgt af modemanden, herreskrædder Albert Thurston i London. De var bånd af uldent klæde, ”boxcloth”, som gik over skuldrene og knappedes på bukserne fortil og bagtil. Thurston var et skrædderi for britiske gentlemen. Som Oscar Wilde udtrykte sig: ”I am a man of simple taste. Only the best will do.” Navnet Thurston er stadig, når det gælder seler det bedste af det bedste. Man brugte bukser med høj talje og derfor benyttedes seler i 1800-tallet. En anden forfatter, nemlig Mark Twain, var en ynder af seler og tog patent på justerbare seler. Der kom senere seler med elastikbånd og klips, som holdt dem fast i bukserne.

Seler forekommer på de danske museer i flere typer. Der er enkeltseler, altså to ens selebånd, h-seler, v-seler, y-seler og x-seler. Seler blev brugt af et bredt udsnit af befolkningen.

Vævede gråmønstrede y-seler, Vendsyssel Museum

I borgerskabets bedre kredse blev det blev ikke betragtet som ”comme il faut”, at vise sig i seler. Selerne holdtes skjult under jakke eller vest. Tog man jakken af fordi det var varmt og viste sig i skjorte med seler, var man i England og USA afsløret som en typisk ”white collar worker”.

Seler mistede meget af deres popularitet omkring 1920. Unge mænd var pga verdenskrigen blevet vant til at bruge bælter i bukserne. Men selerne forsvandt ikke helt. I 30-erne var seler populære i film om gangstere og Humphrey Bogart var selernes mand på det hvide lærred.

Røde seler fra et fiskerhjem i Snaptun, Glud Museum

I 1940-erne og 1950-erne var seler med broderet korssting på mode og de findes i adskillige danske museers samlinger.

Lærredsvævede seler af papirgarn fra besættelsen, hvor der var mangel på meget, bl.a. tekstiler. Djurslands Museum

Livremmen forblev det mest almindelige til at holde bukserne på plads. Under den økonomiske krise i 1970-erne var beskeden fra parlamentarikere at spænde livremmen ind, ikke nødvendigvis deres egen. Bandet Røde Mor lavede en kampsang imod parlamentarikerne med omkvædet: ”Spænd livremmen ind, vis samfundssind”. Apropos røde så optrådte tegneren Jørgen Clevin gerne i sine hyggelige børneudsendelser i tv med røde seler. Og selerne vendte tilbage i 1960-erne brugt af såkaldte skinheads. I 1970-erne tog forskellige show-folk farverige seler på for at få opmærksomhed. På film brugte Daniel Craig i rollen som James Bond seler. Også Olsenbandens tre medlemmer brugte seler. Til gengæld dukkede Indiana Jones op som barsk eventyrer iført livrem med skrårem og pisk.

Joggingbukser med indsyet elastik har bredt sig og slår både seler og livrem af marken. Der er dog ikke meget Humphrey Bogart eller Indiana Jones over joggingbuksemænd, så mon ikke kampen mellem livrem og sele går videre i det 21. århundrede. Der er aldrig en absolut vinder…

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 25. marts 2025]