Museumsnumre 119 - Osteklokke
Osteklokker findes på danske museer. De stammer fra tidsrummet 1850 til vor egen tid, hvilket tyder på, at osteklokken er et forholdsvist nyt fænomen. Søren Kierkegaard omtaler osteklokken i en filosofisk tekst fra 1843: ”… Folk, der betragter Himlen som en Osteklokke … og Menneskene som Maddiker” … Som symbol for det indesluttede og beskyttede har man længe talt om det problematiske ved at ”leve i en osteklokke”. Men faktuelt er osteklokken en praktisk genstand til køkken- og bordbrug. Som navnet siger drejer det sig om en klokke, som sættes over en ost, for at beskytte osten mod fluer og støv og samtidig kan den stærke lugt fra osten begrænses. Osteklokken består af to dele nemlig klokken og et fad til at stille osten på.
Osteklokke fra Fyens Glasværk, Holmegårds Glasværks samling
Hvorfor begynder folk først omkring 1850 at benytte osteklokker? Visse ostetyper går langt tilbage i vores historie. Det gælder rygeost, en blød ost lavet på syrnet mælk. Middelalderens klostre var betydningsfulde for udviklingen af oste, og nogle mener, at Esromosten går til bage til cisterciensernes kloster i Esrom. Faktum er, at først fra industrialiseringens tid blev osteproduktion af komælk sat i system og markedsført, og nye ostetyper udviklet og i den forbindelse var oprettelsen af andelsmejerier i 1880-erne og 1890-erne afgørende for udviklingen. Længe var ostefabrikationen underordnet smørfremstilling, som anvendte størsteparten af mælken, men fra omkring 1900 blev nye danske skæreoste fremstillet efter udenlandske forbilleder som schweizeroste og hollandske oste. De gode faste skæreoste, hvis navne vi i dag kender, er Danbo fra 1897, Havarti fra 1921, Samsø fra 1952, Maribo 1952, og blåskimmelosten Danablu fra 1927. Siden 1952, hvor ostenavnene blev godkendte, er der kommet flere oste til f.eks. Svendbo ost og danske brie- og camembertoste. Alt efter konsistensen taler man om skæreost, blød ost og friskost.
Osteklokke 12-kantet i presset glas ca. 1870, Ballerup Museum
Det blev altså mere almindelig at finde danske oste på bordet. Et andet forhold spillede en rolle for osteklokkens udbredelse, nemlig de danske glasværker. Osteklokker er med få undtagelser fremstillet af glas, mens fadet kan være keramik, fajance, træ eller glas. Glasvarer herunder osteklokker blev importeret, men omkring 1850 kom den danske produktion af glas i gang og mod slutningen af århundredet begyndte produktionen på store glasværker, bl.a. Fyens Glasværk fra 1873 og Kastrup Glasværk fra 1902. Glasværkerne sluttede sig sammen i De forenede Glasværker. I de kataloger som f.eks. Kastrup Glasværk udsendte ses osteklokker. Holmegård har også fremstillet smukke osteklokker. Kastrup solgte i 1910 ifølge kataloget en serie osteklokker med ætsninger. Det var med motiver af hjorte, storke og spurvefugle.
Osteklokke med ætset hjortedekoration, Kastrup Glasværk 1910, Næstved Museum
Blandt de ældste osteklokker ses mange i støbt glas, mens andre er mundblæst i klart glas og atter andre er dekoreret med slibninger. De allerfleste osteklokker er klokkeformede, men flerkantede og rektangulære forekommer også. De nyere osteklokker er i funkisstil uden slibninger og dekorationer.
Opaline osteklokke fra Kastrup Glasværk 1960, design Jacob E. Bang, Museum Sydøstdanmark
Keramiske osteklokker forekommer også og de er meget dekorative, men da man ikke kan se osten blev de aldrig særligt populære på bordet. I dag fås osteklokker i metal og plexiglas.
Dekorativ og morsom keramisk osteklokke, stemplet Grimstrup Keramik Næstved, ca. 1960, Næstved Museum. Grimstrup Keramik blev grundlagt i 1948
Osteklokker blev sommetider brugt til andre formål. Om en osteklokke i Glud Museum hedder det, at den var brugt af en urmager, som lagde sine rensede og reparerede ure under klokken, så de ikke blev støvede. Odense Bys Museer angiver at en bagermester Zeeberg i Varde havde den registrerede osteklokke og adskillige andre for at beskytte sine kager mod fluer og hvepse i sommertiden. I sine erindringer fra sin tjenestetid i hæren som ingeniørofficer beretter Otto Bauditz hvordan man i 1851 i lystigt lag også kunne bruge en osteklokke: ”Stemningen var den Aften mageløst overgiven, saa vi behøvede ikke for at bringe Liv i den at tye til vort Nødmiddel, nemlig at lade Brulot’en gaae rundt i en omvendt Osteklokke, som Ingen havde Lov til at sende videre, før han enten havde holdt en lille Tale eller sunget et improviseret Vers og drukket en ved Acclamation som tilstrækkelig stor anerkjendt Slurk af Osteklokkens Indhold.
Gamle osteklokker sælges som antikviteter og udbydes på de forskellige netauktioner, og hvorfor ikke finde en fin gammel osteklokke? Det er glaskunst, som ikke længere fremstilles. Klokkerne sælges på nettet til beskedne priser fra 100 kr. og opefter. Prisen afhænger af størrelse, dekoration og udformning.
Hvor udbredt brugen af osteklokker er i dag, er svært at vurdere, men mon ikke den kan spås en fremtid i et land, hvor voksne i gennemsnit hver spiser 16 kg. ost årligt. Vi er herhjemme en af de mest ostespisende nationer i hele verden.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 8. april 2025]
