Museumsnumre 120 - Præstekjole
Præster har til alle tider og i alle trosretninger skilt sig ud fra deres menighed. De udlagde ordet, Guds eller gudernes ord til menigheden. De klædte sig anderledes end andre, så man kunne se, at her var en præst. På den måde føjer den præstekjole som bruges af præsterne i den danske folkekirke sig ind i en ældgammel tradition. Det paradoksale er imidlertid at nutidens præstekjole slet ikke blev til som en religiøs beklædning, nej præstekjolen var i årene efter reformationen i 1536 tidens modedragt for adelige og velhavende borgere: En sort folderig, lang kjortel med en hvid pibekrave ved halsudskæringen. Reformationen var et opgør med den gamle katolske kirke og dens ritualer og liturgi. Hans Tavsen og andre tilhængere af reformationen, klædte sig som tidens mænd. På hovedet havde man en flad hue, sommetider med et par øreklapper, når man skulle holde sig varm om vinteren.
Maleri af Martin Luther. Hans Tavsen var i 1523 i Wittenberg samtidig med Luther og den dragt, Luther her ses i, var også de reformatoriske danske præsters påklædning, wikipedia commons.
På de ældste billeder fra reformationen som alterbordsbilledet fra Thorslunde kirke fra 1561 ses præsterne iført sort kjole, og messeskjorte og messehagel, men ingen pibekrave ses. Den blev i hele Europa mode i anden halvdel af 1500-tallet. F.eks. findes på Frederiksborg en portrætbuste af Frederik d. 2 med rustning og pibekrave. Epitafiet over storkøbmanden Oluf Bager i Odense 1602 viser manden og hans sønner alle med pibekraver. Fra omkring 1600 optræder præsterne også med pibede kraver, og i kirkernes talrige store epitafier over afdøde præster i 1600-tallet ses de afbildede alle med sort kjole og pibede kraver, f.eks. i det wormske familieepitafium i Århus domkirke.
Portrætbuste i ler af Frederik d. 2 fra 1578, Frederiksborg Museet.
1500-tallets dragt blev fastholdt og pibekraven tilføjet. Herefter ændredes dragten ikke, selv om moden for mænd ændrede sig i løbet af 1600-tallet. Årsagen var, at der var en fordel ved at bære en dragt, som klart tilkendegav at her var tale om en præst, en kirkens mand. Uniformeringen blev ydermere nødvendig, da præsten under enevælden i stigende grad blev kongens embedsmand i sognet.
Gennem tiden holdt man fast i denne embedsdragt, som ud fra en praktisk betragtning i dag forekommer som en anakronisme. En fynsk præst udtalte i 2018 til Fyens Stiftstidende: ”Når jeg skulle iføre mig min præstekjole og efterfølgende tage min krave på, stod min datter og kiggede på mig med store forundrende øjne”. Præsterne, i dag også mange kvinder, er imidlertid godt tilfredse med præstekjolen. Den skal bæres ved gudstjeneste og andre kirkelige handlinger, undtagen når præsten er iført messeklæder. Ved de lejligheder trækkes en hvid messeskjorte over den sorte kjortel, en alba, kaldes dette klædningsstykke. Over skjorten trækkes derpå et slag, en messehagel. Disse messehagler har alt efter årstid og kirkelige højtider forskellige farver: rød, grøn, lilla, hvid og sort. Præsten er tjenestemand og hun eller han får af stiftet stillet en præstekjole til rådighed. Den skal leveres af særligt godkendte skrædderier, og hver ottende år har præsten ret til en ny kjole. Når de otte år er gået, betragtes kjolen som udtjent, og den bliver præstens ejendom. Af den grund er ikke så få præstekjoler kommet på museum, skænket af lokale præster. Andre ”pastores emeriti” beholder dog præstekjolen, fordi der af og til er bud efter dem i den lokale kirke til en gudstjeneste på grund af sygdom, forfald, ferie, o.l.
Håndvævet messehagel, silkedamask, udført af Elisabeth Hofman til Sædder Kirke, Elisabeth Hofman, Gadevang, Hillerød
Øhavsmuseet i Faaborg har fra pastor Knud Nygaard Hansen, Østergade 47 B i Faaborg modtaget en præstekjole fremstillet af Carl og Martin Larsen, Store Kongensgade i København. Der er benyttet silke og bomuld til kjolen og der er to tilhørende pibekraver.
Præstekjole, Øhavsmuseet
Pibekrave, Øhavsmuseet
Skive Museum har modtaget en alba, en lang kjole af bomuldslærred og med læg i siderne. Den lukkes med to perlemorsknapper i halsen. Kirkerne var tidligere ganske kolde om vinteren. De såkaldte vinterpræstekjoler var lavet af uld og foret med satin. Give Museum har en sådan kjole brugt i Givskud Kirke i årene 1981 – 2008.
Alba, Skive Museum
Fremmede og usædvanlige præstekjoler har en række museer. Ballerup Museum har et par russiske kjoler fra den ortodokse kristne kirke, mens Østsjællands Museum har en kjole, som har tilhørt digterpræsten Christian Richardt. Han blev kapellan ret sent i sit liv 1872 og var til sin død præst i Vemmetofte.
Billund Museum ejer en præstekjole, som markedsgøgleren Professor Labri havde fået af en præst. Ved hvilke lejligheder han brugte kjolen, melder historien ikke noget om. Samme museum har en anden præstekjole skænket til en anden gøgler, Cibrino af pastor A. Bork Hansen. Cibrino drog i mange år land og rige rundt med sin lirekasse og sit rottecirkus som også omfattede papegøjen Bølle. Han var en af de sidste omvandrende gøglere. Et gøglermuseum er oprettet i Vorbasse, syd for Billund.
Præstekjolen blev opbevaret i en lille kuffert og i Øhavet syd for Fyn kunne man opleve en mand komme sejlende i havn i egen båd, forsvinde ned i kahytten og dukke op iført fuldt præsteornat, parat til at gå til kirken for at holde gudstjeneste. På øen Drejø havde præsten tilnavnet femøerpræsten for hans sogn bestod af Drejø, Birkholm, Skarø, Hjortø og Hjelmshoved.
Der er bevaret mange billeder af præster på museerne. Viborg Museum har en skyggetegning af sognepræst i Veirum Jens Lind. Tegningen er fra 1840-erne og viser præsten i silhuet med kjole og præstekrave. Bakkehuset har en række skilderier med billeder af fremtrædende danske præster i deres ornat. Der findes også en lang række trykte litografier af danske præster, og de viser så godt som alle alvorsfulde kirkemænd med kjole og pibekrave og sommetider bærer de dannebrogsordens ridderkors.
Skyggetegning af pastor Jens Lind, Viborg Museum
Der er blevet færre medlemmer af folkekirken og en del kirker er slået sammen. Alligevel er der i dag flere præster end tidligere, ca. 2400. Præsterne har fået flere opgaver og i forhold til tidligere er deres arbejde mere opsøgende og socialt og kulturelt orienteret.
Præstekjolen er stadig skrædderarbejde. Kun små ændringer er sket, f.eks. var kjolen tidligere lukket med knapper, mens man i dag bruger lynlås. I øvrigt har den kongelige konfessionarius, landets 10 biskopper samt doktorer i teologi ret til at bære særlige præstekjoler af sort silke med sort velour på det forreste stykke. Disse præstekjoler kaldes ”fløjlsmaver”. I dag er Atelier 2000 eneleverandør af præstekjoler. Firmaet er også leveringsdygtigt i gallauniformer og andre uniformer.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 22. april 2025]
