Museumsnumre 3: Natstol
Et praktisk og vidt udbredt møbel, der findes eksemplarer af i næsten alle museumssamlinger, er natstolen. Der findes et par hundrede stykker på museerne. Kært barn har mange navne og det gælder også for den populære natstol, som kaldes pottestol, toiletstol, vråstol, kammerstol, hemmelig stol m.v. Det er ikke et møbel, som man finder hos antikvitetshandlere. Dertil er møblet ikke fint nok, men ikke desto mindre fortæller det historie, en historie som starter omkring 1650 at dømme efter de eksisterende eksemplarer, men går tilbage til tiden omkring reformationen. I alt fald omtaler et testamente i Odense 1574 fra den sidste prior på Skt. Knuds Kloster: ”En natstol med kobberkedel”, som han testamenterede til mester Niels Jespersen, biskop over Fyns Stift.
Sagen er, at mennesker til alle tider har brug for at lade vandet om natten, især ældre har dette behov. Et møbel, der befandt sig i sengekammeret, og gjorde det muligt let og ubesværet at komme af med vandet, kunne kun blive populært, ja ligefrem uundværligt. Så slap man for i mørke og kulde at stavre bort til lokummet, som måske lå i betydelig afstand, ja ofte nede i gården. Princippet i natstolen er enkelt. En stol som har et aftageligt sæde og under dette et natsæde med passende stor udskæring, så der kunne anbringes et bækken eller en beholder, der kunne rumme urin og evt. afføring.
Der findes ikke en særlig standardmodel for natstole. De har gennem skiftende tider fulgt moden, og hvad der var praktisk og økonomisk. Man kan også se, at der har været særlige luksusudgaver til velhavende hjem og helt enkle og billige natstole til de uformuende.
En af de ældste og mest interessante stole befinder sig i Odense Bys Museers samling. Det er en kasseformet brunmalet stol lavet af massive fyrretræsplanker, som er udskåret med tungede sider og ryg. Udformningen er barok i stilen og den er formentlig fra sidste halvdel af 1600-tallet.
Denne solide, men plumpe og grove natstol har sit modstykke i en let og elegant rokokonatstol i bøgetræ på Gammel Estrup herregård. Her er tale om en luksusudgave med cabriole ben, svejfet sarg, dekorative udskæringer, medaljonryg, løst sæde, armlæn og smukke polstringer. Ved man ikke bedre, må man tro, at dette er en ganske almindelig stol, men under det løse polstrede sæde skjuler sig natsædet med plads til en potte.
En særlig type natstol er vråstolen. Den er bygget sådan, at man kan stille stolen hen i et hjørne af soveværelset, så den er godt af vejen, jævnfør udtrykket den hemmelige stol. Sædet er firkantet og stolen har et halvcirkelformet ryglæn. Typen var populær i 1700-tallet og findes med rokokoudskæringer. Odense Bys Museer har et fint rokokoeksemplar af vråstolen. Stolen har cabrioleben, svejfede sarg og drejede rundstokke, som fastholder ryglænet.
En almuemodel fra 1800-tallet er en natstol fra Svendborg eksempel på. Den har lave armlæn og sædet består af to simple brædder. Man kan se, at bækkenet i ældre tid ofte var et kobber- eller messingfad. Også fade af lertøj, fajance og zink brugtes i natstolene. Senere gik man over til at bruge emaljerede natpotter.
Efterhånden blev natstolen mere enkel. Måske fordi den var på vej ud af soveværelset. Det skete, da man i slutningen af 1900-tallet fik indlagt vand i husene og vandklosetter – wc. De seneste natstole var udformet som små bænke eller de var simpelthen natkasser, hvor et låg skjulte potten som stod i kassen. En natstol af den sene enkle type befinder sig i Kvindemuseet i Århus. Det er en skammel med plads til en emaljeret natpotte. Ejerne, et ældre ægtepar i Århus, købte natskamlen i mellemkrigstiden, da de som ældre ved sygdom ville undgå at skulle ned i gården, hvor lokummerne var. Hvordan udviklingen på det sanitære område efter 1950 har foretaget et kvantespring ses, når man sammenligner fortidens natstole og lokummer med nutidens luksuriøse badeværelser, der endda i det meste husbyggeri findes to af per familie.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 16. august 2022]
