Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 43 - Mursten

Kategori: Artikler
Visninger: 2688

 

Alle ved, hvad en mursten er, men undersøger man sagen lidt nøjere, viser det sig, som så ofte, at der ligger en lang udvikling og en lang historie bag murstenen. I forsøget på at opklare den historie kommer museernes samlinger os til hjælp. Museerne har i deres magasiner en stor mængde mursten, som er kommet til ved udgravninger og nedrivninger eller som gaver fra folk med interesse for sagen.

Hvad er en mursten? Det er ler formet i en træform og brændt i en ovn.  Adobebyggeri, lerhuse bygget af ubrændte sten, fandtes i en stor del af verden. Men det går ikke i Nordeuropa på grund af vejret. I Danmark byggede man trækonstruktioner, bindingsværkshuse eller bulhuse. I bindingsværket blev væggene, tavlene, udfyldt med brændte eller ubrændte sten eller med lerklinede vægge, men altid med et beskyttende lag af kalk. Huse muret med mure af brændte sten kom først til i middelalderen. Teknikken med at brænde sten kom til Danmark fra Norditalien og Tyskland omkring 1160 og blev først praktiseret af indvandrede munke, som byggede klostre af mursten og brændte tagsten. Snart kom også de første murede romanske kirker. Under Valdemar Sejr blev murværk brugt til fæstningsbyggeri. Teglstensmuren ved Danevirke var en tid Nordeuropas største teglstensbyggeri. Senere rejstes de første murede borgerhuse i driftige købstæder som Ribe, Helsingør, Aalborg, Randers m.fl. steder.

De tidligste murstensfund er fra slutningen af 1100-tallet. Munkesten kalder man de middelalderlige mursten. De er brændt af rødler og har en størrelse på ca. 28 x 13 x 9 cm.

 Munkesten fra muret grav ved Fruering Kirke, Skanderborg Museum

Aalborg Museum har en munkesten fra renæssanceglasværket Glargårde, og Odense Bys Museer har mursten fra yngre middelalder, fundet ved udgravninger på Næsbyhoved Slotsbanke. Langelands Museum har fire sten fra omkring 1300 fundet ved udgravning af handelspladsen Købing ved Lindelse nor.  

Mursten blev lavet og brændt nær byggeriet, så transporten var kort. Fremstillingen var hele vejen håndarbejde, der startede med udgravning af leret. Leret blev derpå slemmet og æltet sammen med en passende mængde sand. Herefter kom det i en rektangulær træform, som blev strøget af, og stenen lufttørret og anbragt i en ovn, som blev stablet fuld af sten. Der gik store mængder brænde til hver brænding. Eksemplarer af håndstrygeforme findes i Roskilde Museum og Lolland – Falsters Museum, mens dobbeltstensforme findes på Giveegnens Museum, i Nordsjællands Museum og Ringkøbing-Skjern Museum. Der blev også fremstillet særlige faconsten til f.eks. gesimser, hjørner og hvælvinger. Mursten blev muret i forbandt dvs. stenen blev lagt, så ingen fuger lå over hinanden. I murskifte blev det også brugt at lægge et skifte med løbere (stenens langside), derover et skifte med kopsten, (stenens kortside), atter et skifte med løbere osv.

Nogle sten er stemplede med teglværkets navn, og enkelte gange findes et årstal eller en indskrift som en hilsen til eftertiden. Varde Museum har en sten med årstallet 1773.

 Mursten med årstallet 1700 indridset, format 25 x 12 x 6 cm. Datidens gængse format. Ringkøbing-Skjern Museum.

 Mursten med indskriften: Se der Murmester! Ringkøbing-Skjern Museum

En særlig type sten udvikledes i 1600- og 1700 årene. Det var en lille mursten som kun målte 22,5 x 11 x 4,5 cm. Den type blev importeret fra Holland med betegnelsen ”moppe”. Men teglværker omkring Flensborg Fjord begyndte at fremstille disse tynde sten og af samme årsag fik de små mursten herhjemme navnet flensborgsten. De anvendtes til murværk og som gulvsten, ofte kantstillede i sildebensmønster.

 Gulv af flensborgsten i sildebensmønster, Abelona Græsk skifer og natursten

Efterhånden var der teglværker overalt i landet, og teglværkernes produktion blev industrialiseret. Der blev nu tale om maskinfremstillede sten. Gravemaskiner udgravede leret, og æltemaskiner frembragte en ensartet masse, som blev presset i en lang stang, der maskinelt deltes i stykker af murstensformat. På de større teglværker havde man kontinuerligt virkende ovne, såkaldte ringovne. Brugen af disse ovne startede i 1867 på Kählers Teglværk på Halsskov ved Korsør.

Rødler fra overfladeler giver røde sten, mens det dybere liggende blåler giver gule sten. En stor ovn kunne omkring 1850 rumme 100.000 sten. Brændingen foregik ved temperaturer mellem 900 og lidt over 1000 grader. Man fik sten i lidt forskellig nuance, mørke for de mest brændte og lysere for de mindst brændte. Der sorteredes efter kvalitet. Nogle sten var facadesten, andre brugtes til bagsten. Mange teglværker stemplede nogle af deres sten – f.eks. har Nordsjællands Museum en sten stemplet Frederiksholm. Der var mange teglværker. Eksempelvis var ved Svendborg Tidselholt Teglværk, Øksenbjerg Teglværk og Heldager Teglværk. Men efterhånden blev teglværkerne større og færre, og de samledes i særlige områder med rigeligt godt ler. Et sådant sted var Egernsund, hvor der var en stor teglværksproduktion. Stenene blev udskibet til hele landet og var grundlag for beskæftigelsen af en lille flåde af skibe hjemmehørende i Egernsund. Nivå var et andet område med flere store teglværker, og her blev i 1870 en ringovn opført af teglværksejer Alfred Hage, Nivågård. Ovnen er den ældste eksisterende ringovn i verden og kan besøges.

 Den bevarede ringovn, Nivågård Teglværk

Standardstørrelse for mursten er i dag 22,8 x 10,8 x 5,4 cm. I dag benyttes to brændinger i såkaldte tunnelovne, hvor vogne med sten kører igennem ovnen. Murstenshuse præger de danske købstæder, og mange af husene har betydelig alder. Et muret hus holder, viser det sig. Under byggeriet blev sten båret op på stilladset af murerarbejdsmænd. Der blev brugt et særligt rygbærestativ, som kunne tage en dragt sten, som det hed. Museum Nordsjælland og Djursland Museum har bevaret eksemplarer af sådanne stativer, som længe blev brugt indtil elevatorer og kraner afløste slæbet med stenen.

En ganske sekundær brug af mursten er skikken med at lægge varme mursten i sengen. Stadig en gangbar løsning, når man vil undgå iskolde senge. Murstenen var udgangspunkt for Legos idé om, at børn skulle bygge noget selv.

 Kasse med Lego mursten, Sorø Museum

I et parcelhus på 120 kvadratmeter skal bruges omkring 8.000 mursten til facaden. Murede huse opføres som regel aldrig nu om dage. Det er for dyrt i arbejdsløn og materialer. En mursten kan koste fra 4 kr. op til 20 kr. En undtagelse fra reglen er et seksetagers kontorhus i Vejle Havn, som Kirk Kapital a/s har bygget. I dette byggeri er der ikke blevet sparet på mursten. Mange af dem er specialsten fra teglværkerne i Egernsund.    

En følge af stigende priser på mursten er, at der nu også sker genbrug af mursten. Et firma i Svendborg, ”Gamle Sten aps”, har fundet en metode til at rense gamle mursten, og der er en god omsætning af de gamle, ofte smukke mursten.

Vil man besøge et teglværksmuseum, så kan Cathrinesminde ved Flensborg Fjord anbefales. Her får man besked om den teglværksproduktion, som i mere end 200 år har præget egnen. Cathrinesminde Teglværk - Museum Sønderjylland (msj.dk)

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 1. august 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 62 - Lokkeænder
Museumsnumre 48 - Miniaturemalerier
Intro til ny artikelserie: MUSEUMSNUMRE