Museumsnumre 94 - Cirkusvogn

Det 21. århundredes samfund er indrettet efter bilisme. Næsten al transport skal foregå på gummihjul, og vejnettet bliver overfyldt med lastbiler, varebiler, busser og personbiler. Når familien skal på ferie foregår det også på gummihjul med campingvogn og nu i stigende grad med autocampere. Sommerhuset er blevet rullende, og i nogle tilfælde er det en alternativ livsform, hvor fast adresse og bolig helt opgives.

Der er ikke noget nyt i tanken om at rejse med sit hus rundt i verden, men måden det i dag sker på er helt, helt anderledes end førhen. Vejene var førhen af en sådan beskaffenhed, at transport på hjul kun vanskeligt lod sig gøre. Hære benyttede vejene, og når de var undervejs, medførte de vogne til bagagen, der bestod af telte, rustninger, våben, proviant, tøj samt håndværkssvende, tjenerskab, kvinder og børn. Det gik langsomt og trænet, som man kaldte kolonnen af rustvogne, befandt sig altid bagest. Det omvandrende folk, sigøjnerne, som fra slutningen af middelalderen kom til Europa, brugte hestetrukne beboelsesvogne.

Cirkusfolket hørte også til den gruppe af mennesker der rejste fra sted til sted. De flyttede i sommerhalvåret rundt med deres cirkustelt og habengut og solgte billetter til deres forestillinger. Det var en begivenhed, når cirkus kom til byen, og børn var tit de første på pletten. Der var oplevelser med det samme. Teltet skulle rejses og der var dyr, måske elefanter, og spændende mennesker. For cirkusfolket gjaldt som for alle andre at have et sted, man følte sig hjemme, og hjemmet det var cirkusvognen. Der var alt efter størrelse af cirkus mange vogne og ordet karavane er derfor velanbragt, når cirkus var undervejs. Cirkusvogne blev også brugt af de omrejsende tivolier, som flyttede fra by til by med skydetelte, lykkehjul, karruseller og luftgynger. Om vinteren gik cirkus og diverse omrejsende tivolier i hi. Man havde steder, hvor man hver vinter opholdt sig. Cirkus Miehe havde vinterkvarter i Rold, hvor familien Miehe købte Rold Kro til formålet i 1894.

Cirkusvogne havde et hårdt liv og mange blev udskiftet og endte i baghaver, kolonihaver eller steder, hvor de fik lov at rådne op. Samme skæbne har en hel del godsvogne fået.

Hvordan var disse cirkusvogne, og er der bevaret nogle på museerne? Det sidste kan man betvivle, for en cirkusvogn kræver virkelig meget plads. Men ikke desto mindre er det tilfældet. Der er hele to specialmuseer for cirkus, nemlig Cirkusmuseet i Hvidovre og Cirkusmuseet i Rold. Det sidstnævnte har hjemme ved Rold Kro og benytter bl.a. et ottekantet ridehus fra 1912 som Cirkus Miehe opførte, mens museet i Hvidovre har til huse i den forhenværende kaserne i Avedøre.

Tegning af Cirkus Miehe udført 1907 af Franz Sedivy. Cirkusvogne er opstillet foran teltet

Museet i Rold har en cirkusvogn, som har tilhørt Wilhelm Fiedel fra Århus, der med sin familie rejste rundt med et tivoli. Han ejede en karrusel, der var hestetrukket og den blev transporteret adskilt på en pakvogn, som museet også har og nu bruger til udstilling. Sønnerne fortsatte som ”karruselkonger”, og vognen var beboet indtil 1986, da ejeren døde og skænkede vognen testamentarisk til cirkusmuseet.

Wilhelm Fiedel fotograferet foran sin cirkusvogn, Cirkusmuseet i Rold

Cirkusmuseet i Hvidovre har hjemtaget en ca. 100 år gammel cirkusvogn brugt som beboelsesvogn i Seden ved Odense, men oprindelig har den tilhørt Cirkus Benneweis. Odense Bys Museer har påtaget sig at bevare en beboelsesvogn fra samme sted.

Nationalmuseet har en cirkusvogn, som blev anskaffet på initiativ af politibetjent Anders Enevig, omtalt i Museumsnumre 14. Det er en gammel tysk cirkusvogn, som endte sine dage i en vognpark i Valby. Den er antagelig kommet til Danmark med artister i cirkus Schumann.

Lokalmuseerne har bevaret en stor mængde af de cirkusplakater, som annoncerede, at cirkus var i byen. Det er farverige og festlige plakater, men de udgør kun et lille hjørne af cirkushistorien. Til gengæld findes der i lokalarkiver mange erindringer om cirkus i byen.

Cirkusvogne var bygget på et chassis af træ med to hjulaksler og hjul. De gamle vogne var med træhjul, mens de nye fik gummihjul og blev trukket af et motorkøretøj. Huset var en trækonstruktion beklædt med brædder. Taget var afrundet og dækket med tagpap. Vognen havde i den ene ende plads til kusken og i den anden ende indgang. Indvendig var som regel to rum, et soveværelse og en stue med et lillebitte køkken. Opvarmningen klarede en brændeovn. Indretningen var helt forskellig alt efter beboernes smag, men der var gjort meget for hyggen, dvs. vognen havde tapet og gardiner, gulvtæppe, familiefotos osv.

Interiør fra cirkusvognen i Rold, Cirkusmuseet

En helt speciel vogn, en motoriseret rejsevogn, findes på Egeskov Museum i deres samling af gamle biler. Det er en vogn, som har tilhørt malerparret Agnete og Sigurd Swane fra Odsherred. De rejste med den rundt i Europa efter anden verdenskrig, på et tidspunkt hvor den slags var så godt som uset. Deres ærinde var professionelt. De søgte i Spanien og Portugal motiver, lys og farve til deres kunst. Det var Agnete som tegnede og indrettede vognen. Hun var akademiuddannet kunstmaler, men arbejdede også som arkitekt og havde tegnet deres hjem Malergården på Asnæs. Det var hendes idé med et hus på hjul. Dette hus blev anbragt på ladet af en Bedford lastbil og så var familien kørende. ”Casambu” kaldte de vognen, der kan beses og måske inspirere nogle den dag i dag.

Rejsevognen ”Casambu”, som den i dag står udstillet på Egeskov Slot, Egeskov Museum

Cirkusvognen er stadig aktuel, men ikke til cirkus. De eksisterende cirkus bruger campingvogne til beboelse. Cirkus Arena er det sidste større tilbageværende cirkus, og det har stadig enkelte cirkusvogne i brug. Derimod bygges cirkusvogne eller husvogne til brug for omkringrejsende håndværkere og til turister. Der er endda mulighed for at tilbringe en ferie undervejs i en prærievogn eller cirkusvogn. Noget tyder også på at cirkusvognen er ved at få et comeback som et bud på et ”tiny house”, et fænomen som er opstået som følge af overbefolkning og boligmangel i storbyerne.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 1. oktober 2024]