Menu
Forrige artikel

Romernes største badeland

Kategori: Temaer
Visninger: 6760

 

Tæt på Stazione Termini ligger to store romerske museer, der begge bærer navnet Museo Nazionale Romano. Det ene har dog tilføjelsen Terme Diocleziano. I dette store kompleks findes den overdådige kirke Santa Maria degli Angeli e dei Martiri. Lige ved Piazza della Repubblica. Termerne blev opført i perioden 292 – 305 og var Roms største anlæg. Lidt over 130.000 m2 dækkede det. Men med Romerrigets undergang forfaldt også dette, der henlå i ruiner til midten af 1500-tallet. Så skete der endelig noget.

Her midt i september henligger Rom i varmen på over 31 grader i skyggen. Det kræver masser af vand, når man vandrer rundt i byen. Glædeligt er det dog atter at se turister fra hele verden fylde byrummet. Museerne er igen åbne. Men ikke uden coronapas og mundbind. Og de fleste steder skal man huske at booke tid for at kunne komme ind. Varmen understreger, hvor vigtigt det var for romerne, at de kunne benytte sig af byens store termer, bade, samtale, læse og gøre forretninger i de mange kontorer, der fandtes på stedet.

Rekonstruktion af Diocletians store anlæg

Den nødvendige ekspropriation

Området, hvor man ville opføre termerne, var bebygget, har udgravninger afsløret. Lidt ved vi også fra skriftlige kilder. Men når man nu bygger på kejserens ordre, er der ikke noget at gøre. Det minder lidt om, dengang Albert Speer ryddede centrale dele af Berlin, så man kunne opføre Hitlers vanvidsvision: Welthauptstadt Germania – der tak og lov aldrig blev til noget.

Syv år senere kunne det utrolige anlæg åbne.

Model af det store anlæg. (Foto Erik Ingemann)

Hver eneste dag året rundt blev der anvendt mellem 15.000 og 20.000 kubikmeter vand, der kom fra de rene kilder kaldet Aqua Marcia. Det blev via akvædukter transporteret godt 91 km.

Ser man på selve anlægget, er det opbygget symmetrisk - og i øvrigt forsynet med de samme afdelinger, som vi så i Caracallas termer. Men her er svømmehallen (natatio) af enorme dimensioner: 250 meter i længden og 180 meter i bredden. Til sammenligning måler en fodboldbane 105 meter i længden og 68 meter i bredden.

I øvrigt var der også opvarmede gulve. Under gulvene var der hulrum såkaldte suspensura. Gennem disse strømmede varmen fra de store ovne, der var anbragt rundt om i bygningskomplekset. På denne måde kunne de besøgende året rundt glæde sig over denne behagelige luksusanordning.

Som det fremgår af grundplanen, var der også dampbad, kolde bade og varme bade, motionsrum samt kontorfaciliteter. Og så var det overdådigt udsmykket med marmorvægge i flere farver, mosaikker og fresker. Rundt om var der marmorstatuer og buster. Sidstnævnte var blandt andet af filosoffer.

 

1: Caldarium

3: Frigidarium

4:Svømmebassin

6: Hovedindgang

7: Exedra – sal med bænke, hvor man kunne høre filosoffer, politikere med flere.

Forfaldet sætter ind

Efter Romerrigets sammenbrud i 537 satte forfaldet ind. Efterhånden henlå det store område som en ruin. Mange kom forbi for at tegne resterne som her Hieronymus Cock i 1551.

 

Romerne anvendte elementer af bygningerne til genbrug, så den dag i dag finder man resterne flere steder i byen.

Kirken tog over

I 1561 besluttede pave Pius IV, der i øvrigt er begravet i kirken, at ruinerne skulle bruges til at indrette en kirke. Opgaven blev tildelt den aldrende Michelangelo, der påbegyndte arbejdet i 1562 – et arbejde, der først var afsluttet omkring 16 år senere. Michelangelo nåede dog kun de to første år af processen. Han dør 1564 i en alder af 88 år.

Kirken set fra Piazza della Repubblica

Når man træder ind i kirken Santa Maria degli Angeli e dei Martiri ved Piazza della Repubblica går man ind i de rekonstruerede rum fra det store termeanlæg. Direkte i det såkaldte caldarium. I hovedskibet er der en række røde søjler, der bærer, som de gjorde oprindeligt.

De røde søjler på deres oprindelige plads

Når man forlader kirken ad samme vej og drejer til venstre, kan tydeligt se de genbrugte bygninger. Det samme gør sig gældende, når man går ind i forgården til Museo Nazionale Romano.

Inde i selve museet kan man se de fritlagte rum og udgravninger.

Så selv om Diocletians termer henlå som ruiner i flere hundrede år, så er meget bevaret den dag i dag. Takket være romernes utrolige genbrugsideer.

Tornerò tra 2 settimane con altro da Roma. Om 2 uger vender jeg tilbage med mere fra Rom.

Erik Ingemann Sørensen

Se de øvrige artikler i serien "Det hemmelige Rom" her

[Historie-online.dk, den 15. september 2021]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Dalla fredda Roma - det kølige Rom
Pompeius og romerske katte
Spændende start på efteråret i Italien