Yuri Gagarin - Historiens Aktører nr. 63
Den kolde krig forblev heldigvis kold, skønt en verdenskrig flere gange truede, men stormagternes konkurrence om magten medførte på en lang række punkter og for en lang række lande krig og ødelæggelse samt spild af ressourcer til oprustning. En lille historie fra den ophidsede debat om anskaffelse af flere atomraketter under præsident Ronald Reagan lyder, at på et debatmøde rejste en ældre dame sig og sagde, at hun var opdraget på den måde, at man i alt fald først skulle bruge det, man havde, før man anskaffede sig nyt. Der blev stille i salen, for pludselig gik det op for folk, at man diskuterede, om man skulle ødelægge jorden to-tre gange eller tyve gange. Men på nogle områder ansporede konflikten mellem stormagterne dog videnskab og udvikling, som var i menneskehedens interesse. Et af de få områder var rumfarten.
Efter Tysklands nederlag i 1945 var sejrherrerne, de allierede, interesseret i at overtage den avancerede teknologi, som det tredje rige havde udviklet. Tysk industri og forskning var nemlig på flere område længere fremme end sejrherrerne. Det gjaldt f.eks. inden for våbenteknologien, hvor de nyeste tyske ubåde og de nyeste tyske jetjagerkampfly var adskillige skridt foran de allierede. Også hvad angik udvikling af raketter, havde Tyskland længe arbejdet på disse ”Vergeltungswaffen”. Det foregik i Peenemünde i Vorpommern, hvor man udviklede rakettyperne V1 og V2, som blev anvendt mod de allierede styrker. I 1945 nåede en V2 raket som den første ud i rummet. Fremstillingen af raketterne foregik med særligt udvalgte krigsfanger, som levede under slavelignende forhold. Mange døde under fangenskabet. Da Tyskland brød sammen, flygtede den førende raketforsker Werner von Braun vestpå, bort fra den fremrykkende røde hær, og trods hans ansvar for krigsforbrydelser og trods hans medlemskab af Waffen SS, blev han hilst velkommen i USA og blev rådgiver for det amerikanske raketprogram og i 1960 direktør for ”Marshall Space Flight Center”. Han var ledende i udviklingen af den amerikanske Saturn rakettype. Hans moralsk tvivlsomme dobbeltkarriere inspirerede i øvrigt Stanley Kubrick til filmen ”Dr. Strangelove”.
Sovjetunionen fik også del i den tyske raketudvikling. Peenemünde blev dog udsat for voldsomme bombardementer af vestallierede fly, hvilket resulterede i ødelæggelser af laboratorier, affyringsramper, produktudviklingsværksteder, beboelsesejendomme og tab af menneskeliv. De raketforskere, som ikke flygtede vestpå, blev af russerne med deres familie transporteret østpå og indgik nu i et sovjetisk raketforskningsprojekt. Både USA og Sovjet havde dog egne dygtige ingeniører, og i Sovjet blev de tyske forskere sendt hjem fra deres fangenskab i 1953. Ingeniør Sergej Koroljow blev i 1945 leder af den russiske raketforskning. Han var under Stalins vanvittige udrensninger i 1938 blevet sendt i Gulag-fangelejr, men blev under den store fædrelandskrig benådet og udviklede sammen med andre udrensede ingeniører fly og raketter til militært brug.
Raketforskningen udviklede sig fra militære formål til et civilt og videnskabeligt rumforskningsprogram såvel i USA som i Sovjetunionen. Russerne udviklede egne rakettyper og ideen var at komme ud i verdensrummet, idet man i raketspidsen gav plads til en besætning. Koroljow dannede en arbejdsgruppe, som indledte forsøg med at sende hunde op i raketter. Der blev udviklet særlig udrustning til hundene, og det lykkedes i forsøgene at få hundene ned i live efter luftrejsen, idet den særlige kapsel de sad i ved hjælp af faldskærme kunne landes på jorden. Første forsøg med to hunde var i 1951 og mange flere forsøg gennemførtes. Løfteraketten blev videreudviklet og i 1957 var man nået så langt, at man kunne opsende verdens første satellit: ”Sputnik”. Den vakte sensation. Amerikanerne var lige i hælene på russerne og kunne med deres Jupiter-raket opsende den første amerikanske satellit ”Explorer” året efter.
Russerne var stadig foran, og i 1957 kunne de sende en hund, ”Laika”, op i rummet. Amerikanerne effektiviserede og investerede. De sammensluttede rumforskningen i organisationen NASA og kunne i 1960 opsendte en abe i rummet. Der var hverken i øst eller vest tvivl om, at næste trin var opsendelse af et menneske i rummet. Hvem kom først?
Yuri Gagarin, fotograferet i 1961
Yuri Alexejevitsj Gagarin var født i 1934 i Klusjino vest for Moskva. Hans forældre arbejdede i landbruget på et kollektiv. Han blev uddannet som mekaniker og efterfølgende uddannet til jagerpilot, giftede sig 1957 og blev udstationeret i Murmansk. Han blev indkaldt til en undersøgelse foranlediget af rumforskningsgruppen. Man skulle finde egnede piloter til den kommende opgave, udsendelse af et menneske i rummet. Personen måtte ikke veje mere end 72 kg, ikke være højere end 1,75 meter og skulle være sund og rask og ikke over 30 år. Det var de fysiske betingelser, hertil kom en lang række andre krav til intelligens, psyke og motivation. Ud af mere end tusind indkaldt til samtale udvalgtes 200 og af disse blev igen 20 udvalgt til fremtidens kosmonauter. Yuri Gagarin stod frem blandt disse pga. af sin intelligens, sin dedikation og sin fantastiske hukommelse.
Nu fulgte for kun seks udvalgte et omfattende hårdt træningsprogram med testflyvninger. Uheld blev man ikke forskånet for. Ved et raketforsøg i Baikunor i Kasahkstan eksploderede raketten på affyringsrampen, inden den skulle opsendes og mange, som havde taget ophold for tæt på rampen, omkom. Også NASA oplevede en række uheld med raketaffyringerne. I 1961 var Koroljow og hans team efter en række vellykkede opsendelser af hunde klar til at opsende et menneske. Det skulle efter planen ske på arbejdernes international kampdag d. 1. maj 1961, men man besluttede sig for at fremskynde opsendelsen for at komme før konkurrenterne i Florida. Yuri Gagarin blev udvalgt til opgaven at flyve ud i rummet i den lille rumkapsel.
Den 12. april 1961 gik Gagarin om bord i rumkapslen i rumcentret i Baikunor. En af ingeniørerne skrev senere: ”Jeg så Gagarin og blev klar over at denne unge mand næste dag ville være berømt over hele jorden! …. Jeg forstod dog endnu ikke, at hvad der skete, ville blive starten på en helt ny epoke i menneskets historie”.
Raketaffyringen af Vostok 1 forgik som planlagt, og Gagarin rejste i rumkapslen jorden rundt, 1 time og 48 minutter. Da han atter var over russisk territorium begyndte opbremsningen og kapslens tilbagevenden til jordens atmosfære. Under sin rumtur noterede Gagarin alt det, han oplevede, bl.a. turen ind gennem atmosfæren, hvor han så et stærkt violet lys og sansede, at der var en meget høj temperatur omkring kapslen. Kapslen fortsatte mod jorden. En bremsefaldskærm tog farten af, hvorpå Gagarin blev katapulteret ud af kapslen og landede med en faldskærm. Koroljow var i telefonisk forbindelse med præsident Khrusjtjov og rapporterede, at Gargarin var ved at lande. Khrusjtjov spurgte: Lever han, lever han? Det gjorde Gagarin. Han blev det første menneske, som kom ud i rummet og tilbage til jorden.
Kosmonauten Yuri Gagarin
For Sovjetunionen, for rumforskerne og Gagarin personligt blev det en kæmpe sejr. Gagarin rejste verden rundt som ambassadør for russisk teknologi og rumforskning, og han kom såmænd også til lille Danmark sammen med sin hustru, var i audiens hos Frederik d. 9. og blev i Forum omsværmet af drenge, der så ham som et stort idol. Gagarin fortsatte sin karriere som kosmonaut og pilot og trænede nye folk til rumfart. Han var reservekosmonaut i forbindelse med opsendelsen af rumraketten Sojuz i 1967. Ved en ulykke omkom han året efter, da han sammen med sin copilot styrtede ned med et MIG fly. Han ligger begravet ved muren rundt om Kreml, Moskvas gamle fæstning.
Efter den kolde krig indledtes et internationalt samarbejde om rumfart med deltagelse af Rusland og USA, og den internationale rumstation blev et stort og vigtigt projekt, som viser hvor langt videnskaben kan nå, når man samarbejder. Også mindre lande har haft lejlighed til at deltage i rumsamarbejdet. Den første dansker i rummet om bord i den internationale rumstation blev Andreas Mogensen opsendt i 2015. Meget tyder desværre på at samarbejdet om rumstationen ophører. En ny kold krig med sanktioner og oprustning ruller over verden, og Rusland og Kina søger sammen under konfrontationen med USA, også hvad angår rumfart.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Historiens aktører” her
[Historie-online.dk, den 22. marts 2022]
