Tragtbægerkultur, ca. 4.000 – 2.800 f. Kr.
De første bønder i Danmark er opkaldt efter en af de nye typer keramik, der nu laves: Bægre med tragtformet hals
Bægrene har været anvendt til husholdningen, der nu hovedsagelig består af føde fra landjorden. C-13 isotopen sladrer igen. Mindre køkkenmøddinger og fangststationer kendes dog stadig fra kysterne. Nu optræder for første gang slebne flintøkser, som der har været hårdt brug for til den omfattende skovrydning, der bl.a. indebar fældning af træerne og følgende afbrænding af krat, Nogle af de flotteste økser er dog endt i moserne som offerøkser. Samme sted findes også lerkar og lange kæder af ravperler.
Store sten...
Hyttetomter og små huse kendes kun fåtalligt, meget mere almindelige er gravene. Først byggede man gravkamre af træ omgivet af langhøje, siden blev byggematerialet store sten (”megalitter”). Disse stenbyggede gravkamre, kaldet dysser og jættestuer eller under ét for megalitter, kendes ikke kun i Danmark, men fra en stor del af Europas Atlanterhavskyst, England/ Irland og Sverige. Arkæologer skønner, at der i Danmark i løbet af kun 300 år blev bygget op mod 30.000 sådanne grave. Nogle af dem kan heldigvis stadig ses i det danske landskab.
Rituelle samlingspladser
Samtidig med stengravene byggede man store rituelle samlingspladser, ”befæstede pladser”, der ofte var omgivet af palisader og/eller komplicerede gravsystemer. Meget tyder på, at begravelser både foregik på samlingspladserne og i megalitterne, og at den døde først lå på en åben plads og rådnede, hvorefter knoglerne, eller nogle af dem, blev bragt ind i gravkammeret. Dette kendes også fra samtidige kulturer i andre lande, så meget tyder på, at det var ”den normale” måde, at omgås døde på.
