Gravhøjene

I den ældre del af bronzealderen byggede man tusindvis af store gravhøje. Gravhøjen blev bygget af græstørv. For at få tørv nok, skulle man skrælle et stort areal for græs

Det var et meget stort arbejde, så det var kun et fåtal af menneskene der fik en høj rejst over sig. Den grav, som var årsag til at højen blev bygget, findes i midten. Her lå den døde i en kiste af sten eller egetræ. Senere begravede man ofte flere mennesker - måske fra samme slægt - i højen.

I nogle gravhøje i Jylland er kisterne og deres indhold bevaret helt utrolig godt. Det skyldes at højens midte har været fyldt med vand og indkapslet i et jernlag, som er dannet naturligt. Fra disse grave har man gjort en masse fund af tøj, skind og træ, som ellers er meget sjældent at finde. Vi kan se at menneskene gik i uldtøj, og at de havde fint forarbejdede træting. Også de dødes hud og hår er bevaret. En 18-arig kvinde fra en grav i Skrydstrup havde en meget indviklet, flettet frisure, som var holdt sammen af et fint hårnet i uldgarn. Her får man et indblik i en verden, der ikke var grov og primitiv.

I den yngre del af bronzealderen brændte man i stedet de døde, og begravede benstumperne i en urne. Urnen blev sat i jorden uden noget stort gravmonument, eller den blev sat i kanten af de gamle gravhøje.