Vestsjælland og Vestindien på Holbæk Museum
Ny udstilling på Holbæk Museum: Vestsjælland og Vestindien
Ny permanent udstilling på Holbæk Museum fortæller historien om Vestsjællands og provinsens rolle i Danmarks slave- og kolonitid.
Museum Vestsjælland fortæller historien om den rolle, provinsen spillede i Danmarks 250 år lange tid som kolonimagt i Vestindien. Det sker i en ny permanent udstilling ”Vestsjælland og Vestindien”, der åbner på Holbæk Museum den 2. april og markerer, at det i år er 100 år siden, Danmark solgte Dansk Vestindien til USA.
Udstillingen er historien om Vestsjællands betydning i dansk kolonihistorie. Samtidig er det den oversete historie om, hvordan landet uden for hovedstaden profiterede på kolonierne.
Kendt er de store palæer i København bygget af formuer tjent på sukker fra Dansk Vestindien, men resten af landet var lige så dybt engageret i kolonialhandelen, som bragte store rigdomme til Danmark, og sporene fra Vestindien findes i den grad også i Vestsjælland.
Det er også de menneskeskæbner, der knytter sig til 250 års historie. Det er præsten Kjeld Jensen fra Slagelse, der endte med at lede ekspeditionen til Sankt Thomas i 1666 og stiftede menigheden i det, der blev til Frederikskirken i Charlotte Amalie på St. Thomas. Og det er familien Andreasen, der rejste til Vestindien i år 1900. De vendte hjem efter salget af øerne og oplevede, at det var svært ved at blive anerkendt som danske statsborgere. Men det er ikke mindst historien om store rigdomme skabt på handel med sukker og sorte slavegjorte mennesker.
Saltede sild til slaver
Over alt i Danmark skabte godsejere og købmænd store formuer på at producere sukker i Dansk Vestindien eller på handel med varer til og fra øerne både før og efter slaveriets ophør. Og Vestsjælland var ingen undtagelse. Det var her Johan Lorenz Carstens, der var rådgiver for Christian den 6. om de kongelige plantager i Dansk Vestindien, købte godser for den formue, han bragte med sig hjem fra Vestindien. Købmænd i Holbæk og byens rederier profiterede af handelen, mens godset Lerchenborg ved Kalundborg solgte tøndevis af saltet sild fra Storebælt som kost til slaverne på sukkerplantagerne.
Selv dele af den købmandsgård, der i dag er en del af Holbæk Museum, blev opført for penge tjent på kolonierne. Det er slående, hvor meget samkvem, der var mellem Vestsjælland og Vestindien, og hvor store værdier handelen med kolonierne udgjorde. Da slaveriet blev ophævet, var man synligt utilfreds, fordi den lukrative eksport af saltede sild ophørte, og den lokale befolkning mistede en for dem vigtig indtægtskilde.
Velstand skabt af slaveri
Men velstanden havde en dyster bagside. Rigdommene blev skabt af sorte slavegjorte mennesker, som arbejdede i markerne, høstede sukkerrør eller tjente i huset for deres herskab i Vestindien og i Vestsjælland. Dette mørke kapitel behandler udstillingen også, og de vestsjællandske museer har flere genstande, der belyser slavernes forhold.
Blandt andet udstiller museet en sabel brugt af ridende militær i Dansk Vestindien, og ifølge oplysninger blev den anvendt under slaveoprøret i 1848. Der udstilles lænker af samme slags som dem, slavegjorte mennesker bar som straf.
Særudstilling: Hvad tænker du?
Museet har også inddraget en klasse fra Høng Gymnasium, som har været med til at lave en særudstilling i et rum ved siden af den ny basisudstilling. Eleverne forholder sig til begreber som frihed og slaveri, og hvor de forholder sig til spørgsmålet om en undskyldning til øerne, mens andre elever har set på Cirkel-kaffe-pigen, østeuropæisk arbejdskraft og sukkerets betydning for kolonierne.
For at lægge afstand til de mennesker, som europæerne gjorde til slaver, opstod en racisme, der fødte en forsimplet måde at se andre mennesker på. Museet har set på egen genstandssamling og viser i særudstillingen eksempler på et stereotypt menneskesyn, som vi i dag tager afstand fra.
Se mere på www.vestmuseum.dk
Historie-online.dk, den 29. marts 2017
