Nedmaning
At "mane" var folketroens betegnelse for at binde et genfærd til sin grav ved hjælp af magi
Gengangere, der var bundet uafsluttede gøremål kunne være nemme at hjælpe. Når genfærdets problem var løst, forsvandt det ifølge sagnene som regel.
Var der tale om genfærd, der ikke kunne hjælpes eller genfærd af den særligt ondartede slags, var der som regel kun nedmaning tilbage.
Slanter-Laust
- Danmarks bedste nedmaner?
Nedmaning er folketroens betegnelse for at fjerne genfærd ved hjælp af magi. Handlingen udføres af en professionel, ofte en "klog" præst, der havde særlig viden, udover sin almindelige uddannelse. Om sådanne præster fortaltes bl.a., at de havde "gået i den sorte skole". Enkelte blev blev vidt berømte i folketraditionen, sådan som Laurits Worsøe i Blegind, i sagnene kaldet "Slanter-Laust". Han gav sig angiveligt "meget af med at mane Fanden", og "drog det halve land om for at mane".
Personer, der var "ufødte" dvs. født ved kejsersnit, kunne også have evnen til at mane.
Meget hemmeligt!
helt præcis hvordan en nedmaning foregår, fremgår ikke af sagnene. ritualet er tværtimod omgærdet af stor mystik og hemmelighedskræmmeri, og det fortælles ofte, at personer der vil lure på en nedmaning, kommer frygteligt galt afsted, og at nedmaningen er ved at mislykkes på grund af lureren. Tilsyneladende har man dog forestillet sig, at der blev læste i en eller flere bøger, og at læsningen fik genfærdet til at synke ned i jorden. Når en genganger var manet ned, kunne man øge chancen for succes ved -rent fysisk - at sætte et eller andet ovenpå. Den mest almindelige forestilling var, at man kunne hamre en pæl ned igennem genfærdet, når det var kommet ned, og derved holde gengangeren fast. Pælen måtte kke fjernes, da man i så fald risikerede, at gengangeren slap fri. Flere sagn fortæller, at gengangeren råbte "Ryk, så skal a tryk´" dernedefra, hvis nogen rørte pælen.
Billede: En genstridig genganger kunne manes af præsten, men man mente også, at visse præster ved begravelsen kunne se, om den døde var i himmel eller hekvede.