Henry Bessemer - Historiens Aktører nr. 37
Vi tænker ikke nærmere over, at Danmark stadig har stålproduktion i Frederiksværk. Her startede i 1700-tallet et jernværk, som bl.a. støbte kanoner for kongen. Men stål kunne man ikke fremstille. Kulindholdet i råjernet var for højt, og det samme problem havde de mange jernværker i industrilande som England, Tyskland og Frankrig. Man kunne kun producere støbejern og smedejern. Men i 1855 fandt en mand, som i dag er glemt af de fleste, en måde at reducere indholdet af silicium og kul i jernet. Metoden drejede sig om at tilføre tilstrækkelig meget ekstra luft/ilt til forbrændingen, så jernet nåede temperaturer på over 1000 grader. Luft blev med tryk blæst ind i en særlig smelteovn med huller i bunden, så man nåede de høje temperaturer. Det var teknisk set en revolution.
Bessemer ovn med diverse tilbehør gengivet på en anskuelsestavle, foto Welcome Library, London.
Metodens opfinder var Henry Bessemer, født i 1813 i Charlton i England. Slægten Bessemer var hugenotter, flygtet fra det katolske Frankrig. Henrys far var metalstøber. Han fremstillede typer til trykkeribrug og Henry hjalp sin far og opnåede ad den vej viden om metal og støbning. England var på forkanten i industrialiseringen, og dampmaskinen var en engelsk opfindelse. Samtidig var England en verdensmagt med en stor hær og flåde, som skulle forsynes med våben og skibe. Med hensyn til skibene så var krigsskibene, linjeskibene, store træbygninger, der var kostbare og ikke særligt holdbare. Derfor søgte man at bygge skibe med jernskrog. Imidlertid kneb det med at skaffe jern i de mængder og af den kvalitet, der skulle bruges. I England var man begyndt at bygge broer i støbejern, men en række ulykker med sammenstyrtede broer, bl.a. broen over floden Dee i 1847, viste at støbejernet ikke duede. Man måtte fremstille en ny type jern, der kunne bruges til bygning af skibe, broer, kraner osv.
Henry Bessemer satte sig for at fremstille stål, og efter mange forsøg fandt han ud af processen med at tilføre ekstra luft under smeltningen. Han tog patent på metoden, men kunne ikke få de eksisterende jernværker til at omsætte metoden til produktion og valgte derfor selv at starte et stålværk i Sheffield. Værket blev en succes og "Bessemer steel" blev efterspurgt. Snart blev Sheffield et center for fremstilling af stål og vedblev at være det i 100 år. Som man lærte i folkeskolen, dengang man lærte sådan noget, var de store europæiske stålbyer Sheffield, Solingen og Eskilstuna og disse navne stod som kvalitetstempel på knive. I England taler man om en ”Second Industrial Revolution” i midten af 1800-tallet. Nu begyndte man at bygge såvel krigsskibe som handelsskibe i stål, og Englands overlegenhed til søs blev et faktum, som alle andre nationer måtte tage til efterretning.
Portræt af Sir Henry Bessemer, messotinte, Welcome Library, London.
Bessemerprocessen gav problemer i England, fordi man havde råjern som var fosforholdigt, og den svenske ingeniør Fredrik Göransson viste, at det svenske råjern var bedre egnet til stålfremstilling. Løsningen blev, at man i England fjernede alt kulstof fra råjernet og bagefter tilsatte den ønskede mængde kulstof ved stålfremstillingen. Denne fremstillingsmåde var Bessemer nået til takket være ingeniør Robert Mushets mange forsøg på jernværket Darkhill. Mushet havde intet økonomisk fået ud af sine forsøg. Da han blev syg og var uden midler, dukkede hans datter op i Henry Bessemers kontor i London, og anmodede om hjælp. Den fik hun. Mushet tildeltes en årlig godtgørelse fra stålfirmaet Bessemer & Co.
Henry Bessemer var en usædvanlig person, idet det sjældent forekommer at en opfinder, industrialist og forretningsmand findes i en og samme skikkelse. Han blev rig og adlet i 1879, men nåede aldrig den berømmelse i UK, som han fortjente. Han boede til sin død i 1898 på adressen Denmark Hill i London.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Historiens Aktører" her
[Historie-online.dk, den 14. september 2021]
