Kirkebøger

Det var Fjerde Christian, som "opfandt" kirkebøgerne i 1645/46. De er nogle af slægtsforskeres vigtigste kilder.

Ingen slægtsforsker kommer uden om kirkebøgerne, som fra midten af 1600-tallet og helt frem til den nyeste tid, udgjorde personregistreringen i Danmark. Som regel er et sogns kirkebøger bevaret fra midten af 1700-tallet, men man kan være så uheldig at brand, mus eller andre ulykker har taget livet af alle kirkebøger frem til 1812/12, hvor der er en slags "sikkerhedskopi". 

For at finde oplysninger i en kirkebog skal du kende sognet, hvor en kirkelig handling (dåb, konfirmation, vielse, begravelse) er foregået. Du skal også have et omtrentligt årstal og vide nok om de relevante personers navne til at kunne identificere dem. Men det er navnet på sognet, der er indgangen til at kunne lede.

Kirkebøgerne er en del af den offentlige administration, og derfor afleveres originalerne landsarkiverne. Ældre kirkebøger findes mange steder i kopi. De nyere - efter 1891 - finder du på det landsarkiv, som sognet hører under. De fleste lokalarkiver har kirkebogskopier frem til 1891 for arkivets dækningsområde.  www.arkivalieronline.dk rummer elektroniske kopier af de ældre kirkebøger og alle statslige arkivlæsesale har et fuldt sæt af mikrokortkopier af ældre kirkebøger fra hele landet. Det gælder også de  anerkendte trossamfunds ministerialbøger.

Siden 1812/14 er kirkebøger ført i to eksemplarer, i særlige skemaer. Indførselsrækkefølgen er altid ens: fødte drenge, fødte piger, konfirmerede drenge, konfirmerede piger, vielse (til- og afgang) døde mænd, døde kvinder. Før da blev der kun ført én kirkebog, uden skemaer, hvor præsterne skrev indførslerne i den orden, som de nu fandt passende.

Charlotte S.H. Jensen