Lokalhistorie

Det kan være spændende at lære sit lokalsamfunds historie at kende. Og det er en opgave, som alle kan kaste sig ud i.

Det naturlige sted at starte sit virke som lokalhistoriker er på biblioteket. De fleste folkebiblioteker har en større eller mindre samling af historiske værker, der handler om det område, som biblioteket dækker. Dette gælder uanset om der er tale om et landområde eller en by/bydel.

Særlig interesse?
Mange lokalhistorikere har en særlig interesse, fx bestemte typer af bygninger og erhverv, eller bestemte, lokale begivenheder og personer. Men det er naturligvis ikke nødvendigt. Der er også mange, der driver lokalhistorie ud fra en bredere interesse i byen, sognet, egnen eller regionen.

Få overblik over egnens historie
Som ny vil det ofte være en god idé at læse lidt generelt om det område, man interesserer sig for. På den måde får man et overblik over lokalitetens historie, og dermed en god grundviden. Samtidig kan et generelt overblik også være med til at give inspiration til særlige emner at arbejde med og fordybe sig i.

På arkiv og bibliotek
For lokalhistorikeren er folkebiblioteket og lokalarkivet de oplagte steder at arbejde med sin interesse. Lokalarkiver rummer arkivalier af privat oprindelse, dvs. fra fx enkeltpersoner, foreninger og virksomheder. Disse arkiver har i reglen også en samling af lokale aviser, fotografier m.m., som kan hjælpe lokalhistorikeren. Normalt findes kirkebøger og folketællinger samt måske realregistre også her i kopi. Ligesom i alt andet historisk arbejde er det vigtigt at være omhyggelig med indsamlingen af oplysninger og at være kritisk overfor kilderne.

"Målet" med aktiviteterne er for mange lokalhistorikere simpelthen selv at blive klogere på egnen eller byen, og dens befolkning gennem tiderne. Men mange bruger deres resultater til at skrive små bøger eller artikler, og får på den måde deres arbejde ud i en større kreds.

Hvorfor er lokalhistorie så spændende?
		Bente Jørgensen er sekretær i Odsherreds kommunale IT-afdeling i Asnæs og bor i Fårevejle Stationsby: "..Når man har lokalhistorie som interesse, tror jeg man ser på sin egn på en helt speciel måde. Man forestiller sig hvordan folk har levet før i tiden

KORT & KLART:

Hvordan starter man?
Har man ikke på forhånd en konkret interesse, starter man i reglen med at læse lidt generelt om det område man er interesseret i. Det er en fordel at få et overblik.

Forkundskaber?
Nej, egentlig ikke.

Hvor findes de oplysninger man skal bruge?
Arkiver (dvs. statslige- og lokalhistoriske arkiver samt stadsarkiver)
Bibiloteker - det lokale, som dækker området man arbejder med, er som regel det bedste sted at starte.
Nettet rummer også historiske databaser m.m., som kan hjælpe med fx personoplysninger. Navnlig når man er kommet længere tilbage i tiden.

Er det svært?
Det kommer naturligvis meget an på det emne, og de kilder man skal i gang med. Hvis man vil arbejde med autentiske arkivkilder, kan den gammeldags gotiske håndskrift give problemer i starten. Men i mange tilfælde er der gode oplysninger i trykt litteratur.

Lærebog på web
Findes desværre ikke

Debatfora på web
Findes desværre ikke

Ressourcer på web
Mange af de ressourcer, der kan bruges af slægtsforskere kan også være interessante mht. lokalhistorie – måske især:
www.arkivalieronline.dk  (gengivelser af originale kilder)

www.danpa.dk  (Danmarks Nationale Privatarkivdatabase)

www.ddd.dda.dk  (folketællinger m.m. i database)

Institutioner
www.lokalarkiver.dk 
www.sa.dk  (Statens Arkiver)

Foreninger
Dansk Lokalhistorisk Forening har ikke en egen hjemmeside, men her på historie-onlines linksider finder du indgang til en lang række lokal- og amtshistoriske foreninger

Magasiner, blade
Journalen

Litteratur for begyndere
Jens Fleischer: Politikens håndbog i lokalhistorie, Politikens Forlag, 1991

Skal man være med i en forening?
Er man lokalhistorisk interesseret, vil man helt sikkert få meget ud af at være med i en forening, der dækker det område, som man er interesseret i. Foreningerne arrangerer foredrag, ekskursioner og udflugter. De fleste udgiver desuden ofte større eller mindre bøger og blade om egnens eller regionens historie.