Konfirmationstøj - voksentøj!

Konfirmationen kan ses som et overgangsritual - fra barn til voksen. Tøj m.m. var tidligere én af de ting, som viste forandringen

Da konfirmationen blev indført i 1736 var der også tænkt på tøjet.

Det var en højtidelig handling, og det blev understreget især med de krav til påklædning som blev opstillet for pigerne. De kvindelige konfirmander skulle i følge forordningen bære en kjole af hvidt eller sort taft - eller andet stof. Kjolen skulle være enkel, og måtte ikke være udsmykket, med mindre udsmykningen var lavet af samme stof som kjolen selv. Desuden skulle den være syet sådan, at halsen var tildækket.

Den sorte "højhalsede" konfirmationskjole blev, navnlig for generationer af landbokvinder, den kjole, der også siden hen blev anvendt til festlige eller højtidelige lejligheder. Den sorte festkjole fik man som regel enten til konfirmationen eller til sit bryllup - hvis midlerne var til stede! På konfirmationsdagen fik den unge pige som regel også sat sit hår op i "voksenfrisure" for første gang.

I meget erindringsstof fra fx husmands- og arbejderhjem står problemerne med at skaffe "det rigtige" tøj og ikke mindst rigtige sko til konfirmationsdagen. Det gav skår i selvagtelsen, hvis man hørte til dem, der kom til at stå på kirkegulvet med træsko på.

Det nye tøj, syet i voksensnit, var vigtigt for pigerne, men naturligvis også for drengene. Langt frem i 1900-årene var det almindeligt, at drengene til lejligheden fik deres første rigtige sæt tøj, dvs. bukser, vest og jakke. Konfirmationstøjet skulle helst holde sig pænt længe, da det i reglen var det eneste pæne "voksentøj" som de unge havde. Efterhånden som hvide konfirmationskjoler kom på mode i løbet af 1900-årenes første årtier, begyndte begrebet "andendagstøj" til pigerne at vinde frem. Da den hvide kjole ikke var så brugbar efter selve konfirmationen, var det vigtigt, at pigen fik kjole, sko - samt måske frakke og hat, der passede til en voksen.

Charlotte S.H. Jensen