Kundskabsprøven
En del af meningen med at indføre konfirmationen var at sikre, at de unge havde tilstrækkeligt kendskab til kristendommen
Selvom reformationen havde afskaffet den katolske firmelse, var der stadig et krav om, at man ikke kunne deltage i nadver, med mindre man havde tilstrækkelig viden om, hvad den indebar. Både kirkeordinansen fra 1537 og senere Danske Lov, slog disse ting fast.
Da konfirmationen indføres i 1736, kan den ses som en form for "adgangseksamen" til at deltage i det religiøse, men også det samfundsmæssige liv.
En ung mand eller kvinde kunne ikke blive konfirmeret med mindre de bestod en form for prøve i kristendom. Forud skulle konfirmanderne være undervist i mindst 3 måneder af præst eller lærer, og efter skoleanordningen af 29.7.1814, blev det også et krav, at den kommende konfirmand var udskrevet af skolen. Fra 1810 var det i øvrigt også et krav, at der skulle fremlægges en attest på vaccination mod kopper!
Når den tilstrækkelige viden var til stede, kunne konfirmationen finde sted. Den gang som nu blev konfirmanderne placeret i række i kirken, men hvor rækkefølgen i dag er uden betydning, var tidligere meget vigtig. Det var nemlig i reglen sådan, at de dygtigste stod længst fremme og blev konfirmerede først. I ældre kirkebøger vil man også kunne se, hvordan den indførte "Dom over Kundskab og Opførsel" harmonerer med konfirmandens placering.
Utallige er de erindringer, der fortæller om angst for overhøringen og om, hvordan man mente, at fx en rig gårdejer havde "købt" en bedre plads til ét af sine børn, ved fx at forære præsten et fedesvin.
Den tvungne, offentlige overhøring af konfirmanderne i kirken blev afskaffet med ny lov om konfirmation, som kom 1.2.1909.
Charlotte S.H. Jensen
