Bryllupsmønter
Den mønt, som blev præget i anledningen af Frederik og Marys bryllup bygger på en lang tradition
Traditionen tro er der præget en erindringsmønt i anledning af Kronprinsparrets bryllup d. 14. maj. Mønten er præget i to nominaler, en almindelig 20 kr., og en lidt større 200 kr. Forsiden prydes som vanligt af den regerende monark, Dronning Margrethe 2., mens brudeparrets dobbeltportræt findes på bagsiden. Begge mønter er gangbare og kan altså benyttes som betalingsmiddel ligesom vores almindelige mønter, men i praksis vil 200 kr. næppe blive benyttet.
Forbillede i antikken
Mønter med dobbeltportræt har været kendt siden den græske oldtid, for over 2000 år siden. Ptolemaios II af Ægypten (285-246 f.v.t.) udstedte tidligt eksempel på en mønt med regentparrets dobbeltportræt - endda på både for- og bagside: Forsiden viste ham selv og hans hustru Arsinoë (der også var hans søster), mens bagsiden viste deres forældre Ptolemaios I (305-283 f.v.t.) og Berenike. Mønten er ikke præget i anledning af et bryllup, men er alligevel et tidligt forbillede for den moderne mønt.
Bryllupsmedaljer fra 1600-tallet
I løbet af 1600-tallet blev det almindeligt at fejre et bryllup ved at præge en særlig medalje. Medaljerne adskiller sig fra mønterne ved ikke at være et betalingsmiddel. Medaljøren Johan Blum fra Bremen (f. 1599) har lavet en bryllupsmedalje, som synes at have været temmelig populære. Den er sågar blevet efterlignet af en dansk guldsmed, der også har fordansket det lille vers der ses rundt om for- og bagsidemotivet:
EN KLUK HØNE ELSKER SINE KYLLINGER I SÆR
JEG ELSKER MIN KIERESTE MEGET MEER
Opblomstring i 1700-tallet
Under 1700-tallets enevældige konger fik medaljekunsten en stor opblomstring. Det ses også i de mange bryllupsmedaljer, der er præget over hele Europa. De fyrstelige bryllupper var arrangerede fornuftsægteskaber, hvor storpolitiske alliancer blev beseglet. Det gjaldt i højere grad om at blive besvogret med den rette, end om at være lykkelig i ægteskabet. Og når en fordelagtig alliance var indgået, var medaljerne med til at gøre PR for den.
Et godt eksempel er en medalje skåret af den svenske medaljør Daniel Haesling (1707-1746) til Kronprins Frederiks (senere Frederik 5.) bryllup med den engelske og hannoveranske Prinsesse Louise. På forsiden ses Kronprinsparret i dobbeltportræt til højre iført tidens overdådige tøj- og parykmode. Omskriften giver parrets titler. På bagsiden ses en pompøs opstilling af parrets våbenskjolde stillet op ad en brændende alter. Den latinske omskrift betyder "pant(er) på blodets forening" og fortæller at brylluppet blev fejret i Hannover 10. november 1743.
Funkis-medalje til Frederik 9´s bryllup
Den fremherskende stilretning afspejles naturligvis i medaljekunsten. Ved Kronprins Frederiks (senere Frederik 9.) bryllup med svenske Prinsesse Ingrid i 1935 er den funktionalistiske stil slået igennem. Medaljen viser Kronprinsparret på forsiden og en opstilling af våbenskjolde på bagsiden - nøjagtig ligesom ved Frederik 5.´s bryllup, men udtrykket er unægtelig blevet anderledes. Medaljen er lavet af Harald Salomon og præget på Den Kgl. Mønt.
Både mønt og medalje ved Margrethe 2. ´s bryllup
Ved Prinsesse Margrethes bryllup i 1967 blev der lavet både en medalje og en erindringsmønt, begge udført af Harald Salomon, der en menneskealder tidligere havde skåret Frederik (9.) og Prinsesse Ingrids bryllupsmedalje.
På medaljen ses brudeparret på forsiden, mens bagsiden bruger det ældgamle symbol på forening: håndtrykket, som det himmelske lys i dette tilfælde stråler ned over. På mønten derimod følges den konvention, at regentens portræt altid skal være på forsiden. Brudeparret er henvist til bagsiden. På både medaljen og mønten ser man det usædvanlige træk, at brudens portræt er sat foran gommens. Det skyldes naturligvis brudens højere rang som prinsesse og tronfølger.
Litteratur:
Se om medaljøren Harald Salomons livsværk som billedhugger og som medaljør for Den kgl. Mønt i 1927-1968 i E. Rasmussen: Harald Salomon - en dansk medaljør og billedhugger, Nationalmuseet 2002.
Afbildninger af samtlige danske erindringsmønter fra 1875 til 2000 findes i Jørgen Steen Jensen: Danske mønter og sedler. Krone og øre fra 1875 til i dag, Aschehoug 2001
