Menu
Forrige artikel

Varulve og andre farer

Kategori: Livets fester
Visninger: 10107

Varulve og andre farer

Der var mange farer, som lurede på vore formødre, når de var gravide

Den gravide måtte passe på når hun gik ud. Gik man fx. over et varmt hareleje, eller en dørsten hvor nogen havde hvæsset en kniv, så kunne man risikere at barnet fik hareskår.

Modermærker
Fosteret kunne også skades hvis den gravide blev forskrækket. Barnet kunne få et modermærke, som lignede det der havde forårsaget skrækken.
Helt galt blev det hvis kvinden af forskrækkelse slog hænderne op på kinderne, så var det her, modermærket ville komme. Ville man gardere sig slog man sig med hånden på fx. låret eller enden og sagde "Bliv dér". Så fik barnet mærket hvor hånden havde ramt, og hvor det ikke ville kunne ses. 

Varulve
En anden fare var varulve. I følge folketroen kunne en varulv forløses ved at drikke blod fra en ufødt drengebarn. Motivet kendes bla. fra visen om fru Kirsten der vil i julestue men overfaldes af en varulv på vejen. Hendes mand der leder efter hende møder ulven "med barnet i mund" og finder senere de sørgelige rester af konen. Også sagnene kender forestillingen. Ulven kan oven i købet være kvindens egen mand, hvilket hun ved, da hun har set hans sammenvoksede øjenbryn. En gang da de er ude at køre standser de og manden gør sig ærinde ind i skoven. Et øjeblik efter kommer ulven springende og vil op i vognen til den gravide kone. Hun slår fra sig med forklædet - til sidst må ulven give op. Da manden kommer tilbage har han forklædetrævler mellem tænderne.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kvindegilde
Kongelige i kirkebøgerne
Kvindegilde