Forordning fra 1736

Konfirmationen blev indført af Christian den Sjette ved en forordning af 13. januar 1736, og er et resultat af pietismens indflydelse

Konfirmation kommer af latin "confirmatio", som betyder bekræftelse. Tanken er, at gennem konfirmationsceremonien bekræfter den unge sin dåb, og dermed sit tilhørsforhold til kristendommen.

Egentlig er der tale om genindførelse af en tidligere skik og ceremoni, firmelsen, som fandtes i den katolske tid, frem til reformationen i 1536. Den katolske firmelse var - og er stadig - et af sakramenterne.

Det var alt sammen skikke og tænkemåder, som blev afskaffet i den protestantiske kirke. Luther afviste dog ikke ideen om dåbsbekræftelse helt, men mente ikke, at der var tale om en hellig handling. I forordningen fra 1736 stilles der krav om kristendomskundskaber som forudsætningen for konfirmation. Men i bedste pietistiske stil lægges der også vægt på en vækkelse af de unge, en inderliggørelse og personlig tilegnelse af dét, som de blev undervist i.

Charlotte S.H. Jensen