Trolovelsen

Frem til 1799 kan man næsten sige, at et bryllup var delt i to: Trolovelse og selve vielsen

Oprindeligt var ægteskab en helt verdslig affære. Der var tale om en aftale mellem to slægter. Ældre lovgivning, fx Jyske Lov opererede med en form for "papirløst ægteskab", idet en kvinde, der åbenlyst havde levet med en mand i tre år, og haft rådighed over husholdningen skulle regnes som ægtekone.

Trolovelsen lignede vielsen
Oprindeligt medvirkede præsten ved trolovelsen, og ritualerne ved trolovelse og vielsen mindede meget om hinanden. Med Frederik d. 2's ordinans fra 1582, fik kirken får fuld kontrol med ægteskabet, og det krævedes, at en præst skulle medvirke ved trolovelsen sammen med fem vidner.
I de kirkebøger, som Christian den Fjerde indførte i 1645-46 blev trolovelserne skrevet ind. Når parret et stykke tid senere blev viet, eller "copulereret", blev vielsesdatoen føjet til. Trolovelsen var langt mere formel end senere tids forlovelse. Man kunne ikke uden videre hæve en trolovelse for fx at gifte sig med en anden. At få trolovelsen hævet krævede en tamperretsdom, dvs. en afgørelse ved en særlig, gejstlig domstol. Her blev der bl.a. lagt vægt på, om nogen af parterne havde løjet fx sygdomme, eller om de var blevet tvunget ind i forholdet.

Trolovede flyttede sammen
På landet var det meget almindeligt, at trolovede flyttede sammen, og i øvrigt opførte sig som mand og kone - dvs. at man begyndte at have sex med den kommende ægtefælle. I 1783 blev trolovelsesgilder forbudt, og folk der flyttede sammen skulle straffes som ved "fortidlig Sammenleje". Allerede 8 år efter måtte der blødes op; parret slap for bøden, hvis de nåede at gifte sig før deres barn blev født. 
Et tilbagevendende problem for præsterne var, om man nu burde døbe børn af trolovede som "ægte" eller "uægte". Afgørelsen kunne have stor betydning for barnets fremtid, fordi man fx som uægte født kunne blive nægtet optagelse i håndværkerlavene. Præsternes afgørelser i disse sager kunne variere fra egn til egn.
Efter at trolovelsen blev afskaffet fortsatte folk på landet endnu ind i 1800-tallet med at flytte sammen, efter at man var "skrevet sammen" hos præsten, dvs. at brylluppet var bestilt. 
I 1799 blev trolovelsen afskaffet, -vielsen blev den eneste ceremoni i forbindelse med ægteskab. Men folk holdt fast ved den gamle tradition, og trolovelsen gav de samme rettigheder som tidligere. Ca. halvdelen af bondesamfundets brude var gravide.

Charlotte S.H. Jensen