Michail Kalasjnikov - Historiens Aktører nr. 39
I en af de tidligere artikler stiftede læserne bekendtskab med en dansk opfinder og våbenkonstruktør Rasmussen fra Rudkøbing. Hans mål var at forsyne de danske soldater med et moderne våben, så de kunne forsvare sig mod en overmægtig fjende, men revolvergeværet blev aldrig indført. Hans opfindsomhed blev ikke udnyttet.
Michail Kalasjnikov var en mand af samme støbning som Rasmussen, i høj grad selvlært, og hans mål var forsvaret af moder Rusland. Han var født i 1919 i landsbyen Kurya i Altai Krai. Hans forældre var bønder og moderen analfabet. Hun fødte i alt 19 børn. Kun 8 overlevede til voksenalderen. Drengen Michail overlevede med nød og næppe en alvorlig sygdom. I 1930 blev familien tvangsforflyttet til en landsby i Sibirien i Tomsk Oblast. Faderen døde, og en stedfader indtog hans plads. Michail deltog i landbrugsarbejdet og nærede stor interesse for alle maskiner, men han lærte også at gå på jagt og håndtere skydevåben. Med familiens velsignelse drog han sydpå til sin fødeby, hvor hans ældre søskende boede, og dér fik han en læreplads som mekaniker. I 1938 blev han indkaldt til hæren og blev mekaniker i en kampvognsenhed. Han avancerede hurtigt og blev kommandør for en kampvogn, og i denne tid gjorde han forskellige opfindelser som forbedrede kampvognstypen T-34. Han modtog et ur af general Sjukov som tak for sin indsats.
Michail Kalasjnikov da han konstruerede våben for den røde hær. Foto yaplacal.com
I 1941 overfaldt Tyskland Rusland. Stalin troede fuldt og fast på ikke angrebspagten, skønt han fra mange sider var blevet advaret mod, hvad der var under opmarch, og han havde desuden diktatorisk og brutalt fjernet ledende officerer, som han mente kunne være en trussel mod hans enemagt. Den russiske hær var dårligt ledet og dårligt forberedt. Resultatet var en række nederlag. Michail Kalasjnikov var fra krigens start i et kampvognsregiment, som efter panserslaget ved Brody i Ukraine i juni 1941 måtte trække sig tilbage. I slaget ved Bryansk under forsvaret af Moskva i oktober samme år blev han såret og lå på hospitalet til april 1942. På hospitalet hørte han, hvordan mange soldater klagede over deres rifler, som ikke fungerede tilfredsstillende. Han gik derfor i gang med at udvikle et nyt automatisk håndvåben, et stormgevær. Fra 1942 fik han af hæren til opgave at arbejde på udviklingen af nye håndvåben. Arbejdet foregik i adskillige år med forskellige forsøgsmodeller. Sovjetunionen havde andre dygtige våbenkonstruktører, bl.a. Georg Spjagin og det blev hans maskinpistol PPSj 41, som gav de russiske soldater et effektivt håndvåben i kampen mod tyskerne. Først efter krigen kunne Kalasjnikov præsentere Avtomat Kalasjnikova Model 1947 – kort AK-47. I 1949 blev dette stormgevær standardudrustning i den røde hær. Kalasjnikov konstruerede over 150 typer håndvåben.
AK - 47, foto moma.org.
AK- 47 blev et af verdens mest producerede og benyttede stormgeværer. Det er uovertruffen i sin pålidelighed, simple konstruktion og lette vedligeholdelse. I 2009 var produceret 100 millioner AK-geværer, og geværet kom til at spille en rolle i adskillige lande, hvor oprør efter verdenskrigen banede vejen for afkoloniseringen. I Vietnamkrigen viste det sin funktionelle overlegenhed over for det amerikanske M-16 gevær. 55 nationer har gjort brug af AK -47 og de efterfølgende modeller. Michail Kalasjnikov modtog æresbevisninger fra Sovjetstaten. Han fik medaljer og præmier, men opnåede meget sent patent på sit gevær. Han blev velhavende, men ingen rigmand. Efter den kolde krig besøgte han flere gange USA. AK geværet er blevet fremstillet i over 30 lande og har fået betegnelsen "the peoples gun", men er også blevet benyttet af terrorister og lovløse i hele verden. I dag er navnet Kalasjnikov verdenskendt.
Michail Kalasjnikov som ældre i unform og med dekorationer, foto thereaderwiki.com
Nu kunne man tro, at våbenkonstruktøren Kalasjnikov var en mekanisk geni uden samvittighed, men deri tror man fejl. I sin ungdom skrev han digte og Alexander Pushkin var hans favoritdigter. Han skrev selv seks bøger og var medlem i den russiske forfatterforening. I 1940 vandt han en pris med bogen Kampvognsmand. Samtidig var han et religiøst menneske, ortodoks kristen som de fleste af sine landsmænd opvokset på landet. Efter sovjetstatens sammenbrud kom denne side af ham til udtryk. Han kæmpede hele livet med sin samvittighed og med spørgsmålet om hans skyld i alle de mange døde, som kunne tilskrives hans våbenkonstruktioner. På sin 90-årsdag sagde han, at det var smertefuldt for ham at se, at kriminelle elementer af alle slags benyttede hans våben. Da han blev alvorligt syg i 2013, skrev han i et brev til den russiske kirkes patriark, at han var martret af spørgsmålet: Hvis mine våben har kostet mange mennesker livet, kan jeg - et kristent, troende menneske - så bebrejdes som værende skyldig i deres død? Det er et spørgsmål som alle våbenfabrikanter og folk som arbejder for våbenindustrien burde stille sig, og det er ikke sikkert, at de alle fortjener det svar som patriarken gav Kalasjnikov: At han havde konstrueret sine våben af patriotiske årsager, og at kirken ikke fordømte folk, som konstruerede våben til forsvar af fædrelandet. Michail Kalasjnikov afgik ved døden i december 2013.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Historiens Aktører” her
[Historie-online.dk, den 29. september 2021]
