Museum på Rejsen 25: Khabarovsk Regionale Museum

Da man som barn læste Anders And, så var der et meget fjern sted som Anders flygtede til, når det var gået helt galt for ham hjemme i Andeby: Timbuktu. Det er ikke et sted, man i dag ville flygte hen med de krigeriske tilstande dér, men ideen om af komme langt væk fra de vante omgivelser trives nok stadig. Et af den slags fjerne steder er russisk fjernøsten. Det er langt borte fra Andeby.

Byen Khabarovsk med omkring 600.000 indbyggere ligger ved den store flod Amur i russisk fjernøsten. Byen ligger kun 30 km fra grænsen til Kina. Den transsibiriske jernbane går gennem byen, som også har en udmærket lufthavn. Vi ankom med fly og kørte med bus linje 18 ind til byen. I marts måned er det stadig koldt på disse kanter. Minus 17 grader. Heldigvis er russerne vant til kulden, og bussens varmeapparat fungerede upåklageligt. Busserne er billige og går ofte. Da bebyggelsen er meget spredt, er der lange gåafstande, så busser er nødvendige. Det er heller ikke længe, man udholder at færdes udendørs i den sibirske kulde, især ikke hvis det blæser. Et halstørklæde må op for munden. Butikker og museer bliver derfor meget interessante mål for ens færden. Butikkerne findes på hovedgaden, Muravyov Amursk, og her finder man også gode spisesteder, noget det tit kniber med i Rusland. Folk spiser gerne hjemme. Maden er god, f.eks. fik vi rødbedesuppe, derpå bulgur med svampe og lidt kød og "blinis", pandekager. Russiske byer har som regel også et stort marked, der er værd at besøge. I Khabarovsk hedder det Vyborg og ligger ved jernbanestationen. Der er mange nyttige sager at købe: Hjemmestrikkede huer, vanter, strømper, smukke tørklæder og desuden et stort udbud af friske fødevarer, der som i Sverige og Finland sælges fra faste butikker i en stor fødevarehal.

 I Khabarovsk må det gamle vige for det nye. Der er store fremskridt inden for bolig og transport, men bagsiden af medaljen er tab af lokal arkitektur og håndværk. 

Vi gik ned til byparken og den mægtige Amurflod. Dér lå den - dybfrossen! Et forundeligt skue. Alt var is fra bred til bred. Brrr. Vi skyndte os hen til det nærliggende museum, inden vi selv blev til is.

"Far Eastern Regional Museum" hedder byens største museum. Det åbnede i 1994 i sin nuværende form og befinder sig i en rød murstensbygning fra 1894 med en nyere tilbygning. Der er kun tekster på russisk, men man kan få en rundvisning på engelsk.

Museet har en stor naturhistorisk samling. De udstoppede sibiriske dyr er vist i deres naturlige omgivelser, dvs. i en malet kulisse, et illusionsnummer som naturhistoriske museer har benyttet overalt i verden. Det er effektfuldt: Oddere boltrer sig i et vinterlandskab ved en flod, mens hvalrosser er anbragt sammen med måger, skråper, alker og andre havfugle i et kystsceneri. Størst indtryk gør sceneriet med en sibirisk tiger og en bjørn samt et sceneri med en mammut og dens unge. Tigre lever stadig herude i fjernøsten, hvor der er få mennesker og meget natur. Samlingerne omfatter også fisk, sommerfugle, fugle osv. Desuden findes en geologisk samling. Det er tydeligt, at det pædagogiske her er naturhistoriens udgangspunkt.

Sceneri med tiger og hunbjørn parat til forsvar af sin unge. Tigeren blev oprindelig æret af lokalbefolkningen, som ikke drev jagt på den.

Som regionalt museum rummer Khabarovsk Museum en folkloristisk samling. Her er kåten, man engang boede i om sommeren, bjælkehusets stue med indbo og bageovn, forskellige både af træ, gamle dragter og redskaber. Den spirituelle folkekultur repræsenteres ved votivfigurer af dyr og mennesker. Ånderne i bjerge, skove og floder krævede ofre, og dem skar man i træ. Det var shamanen, som stod i forbindelse med ånderne og den magiske verden. Museet i Khabarovsk har en lang tradition for folkelivsforskning.

Et afsnit af museumsudstillingen giver et kalejdoskopisk billede  af Khabarovsks historie fra ca. 1880 til perestrojka, Gorbatjov og  Jeltsin. Der vises miljøer som borgerskabets stue med grammofon og samovar fra 1910 og en stue med lænestol og fjernsyn fra 1960-erne og datidens ungdomskultur med dans og smart tøj. En skolestue er der også blevet plads til. Det religiøse liv er repræsenteret ved den russisk orthodoxe kirke med ikoner og bibler. En god del af det udstillede er lokalhistorie.

Fjernøsten var ikke forskånet for revolutionens blodige opgør med zardømmet. I fjernøsten stod de zaristiske styrker under admiral Kolchack stærkt, og de fik udenlandsk støtte, nemlig fra USA og Japan, som sendte soldater og våben. Bolsjevikkerne rykkede frem langs den transsibiriske jernbane, og det kom til adskillige kampe fra 1917 til oktober 1922, hvor de hvide styrker blev besejret og til sidst måtte overgive sig eller flygte ud af landet.

Panoramaer er et særligt russisk virkemiddel brugt i museumssammenhæng. I Khabarovsk Museum er et meget imponerende panorama udført af slaget ved Volochayevka i februar 1922. Slaget blev den sidste større træfning i revolutionskrigen. Et panorama er ligesom den naturhistoriske udstillings idé om at vise dyrene i de rigtige omgivelser et forsøg på at give et livagtigt indtryk, her af de voldsomme begivenheder i kampen mellem de røde og de hvide styrker. Sceneriet er en 180 grader fremstilling af slaget i en malet 43 m. lang og 6 m. høj billedfrise, som man betragter stående på en gangbro. Det er et meget imponerende og frygtindgydende skue. Bolsjevikkerne angriber de hvides stillinger i et snedækket landskab og øjnene kan vandre fra den ene detalje til den anden. Sådanne store panoramaer findes i andre russiske museer bl.a. af slaget ved Borodino i 1812, slaget ved Sevastopol 6. juni 1855 og fra slaget om Stalingrad på datoen 26. jan. 1943.

Panorama af slaget ved Volochayevka, foto russia beyond.

Udstillingen behandler videre revolutionstiden med de politiske forhold, stalinismen og den store fædrelandskrig mod vest, anden verdenskrig. Khabarovsk var et vigtigt militært støttepunkt og sendte soldater og materiel til overlevelseskampen i vest. Rusland indgik 1941 en ikke angrebspagt med Japan, som længe blev opretholdt, men mod krigens afslutning, da russerne var blevet stærke nok, angreb de japanerne, som havde besat Korea og Manchuriet og dele af Kina. 

Der sidder damer i næsten hvert rum og vogter over de regionale skatte, et tegn på rester af sovjettidens tankegang, hvor lønarbejde var en rettighed og ikke en udgift, man kunne reducere. Museet i Khabarovsk er i kraft af sin mangfoldighed interessant, og det fungerer for egnens befolkning og benyttes af skolerne. Besøgstallet ligger på 180.000 gæster årligt. Turister giver det indgange til forståelse af regionens natur- og kulturhistorie.

 Isskulpturer på Khabarovsk Ice festival, foto wikipedia.

Der findes andre museer i Khabarovsk f.eks. "Far Eastern Art Museum" med en malerisamling med værker, som overvejende er russiske fra zartiden, men museet har også malerier af verdenskendte navne som Rembrandt og Rubens. Khabarovsk er desuden berømt for sin festival for isskulpturer hver år i januar og vi var heldige at se nogle af de flotte kunstværker, som takket være kulden var blevet stående.

Is og sne er flot, men måske skal man hellere komme på besøg, når isen i maj måned smelter i Amur. Så kan man kan tage på en spændende flodsejlads ud i vildmarken. Vi gik om bord i den transsibiriske jernbane, hvor varmeapparatet også fungerede, og kørte sydpå mod Vladivostok.  

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen"

[Historie-online.dk, den 6. november 2019]