Museum på Rejsen 37: Deutsches Museum og Pinakotekerne i München
München, Bayerns storby, er værd at besøge, og nogle kommer hvert år. Byen har en særlig gruppe af danske fans, som iført ”Lederhosen” og sjove hatte i oktober måned hvert år valfarter til ”Oktoberfest”. Festen har omkring seks millioner deltagere. Så flyder øllet i strømme, og der er vældig stemning i de opstillede telte. Hvordan folk kan rumme de store mængder fadøl, der bæres frem af armstærke kvinder i folkedragt, er lidt af en gåde.
Mindre kan jo gøre det, og uden for festdagene er der stadig god lejlighed til at nyde et godt bryg i et af Münchens mange traditionsrige værtshuse, f.eks. i ”Hofbräuhaus” et af de steder, hvor historiens vingesus mærkes, idet stedet var nationalsocialisternes foretrukne. Her i "Hofbräuhaus" blev NSDAP grundlagt i februar 1920, og Adolf Hitler bekendtgjorde NSDAP-programmet i en forsamling på 2000. Og det var i München, med udgangspunkt i et andet bryghus, nemlig "Bürgerbräukeller", at nationalsocialisterne med Adolf Hitler i spidsen foretog deres mislykkede ”Putsch” i 1923. Hitler landede ved den lejlighed i fængsel, hvor han skrev ”Mein Kampf”. Det er snart 100 år siden og alt sammen historie, men ”Hofbräuhaus” er en turistattraktion og øllet er godt. Efter årelange retsstridigheder bliver Hitlers fødehjem i Østrig nu nedrevet. De lokale myndigheder frygter, at huset bliver et samlingssted for nynazister. Forståeligt nok har man for længst fjernet statuer af Hitler, og det samme gælder i Østeuropa for Stalin, men hvor langt skal man gå? Skal "Hofbräuhaus” nedrives? Det sker næppe. Man kan ikke slette fortiden og heller ikke bruge den som et anklageskrift. I bedste fald kan man bruge den som lærebog.
Skænkestue i "Hofbräuhaus", München. foto om.
Så meget for det bajerske øl, som i øvrigt fås i syv lokale mærker. München er en kulturby med herlige besøgsmål for kulturisten. Her ligger et af Tysklands største og mange vil tilføje bedste museer: ”Deutsches Museum”. Adressen er Museumsinsel 1, en ø midt i Isarfloden. Museet er efter sigende verdens største museum for teknologi og videnskab og har omkring 1.5 millioner gæster hvert år. Bygningerne er store, arkitekturen solid, en tung art deco, som dog løftes af et tårn og en kuppel. Arkitekt var Gabriel von Seidl. Byggeriets ældste dele er opført i 1925, mens museet blev grundlagt i 1903, et godt tidspunkt, fordi Europa da stod midt i industrialiseringen og forbindelsen bagud var intakt.
Samlingerne er omfattende – 28.000 teknologiske genstande – og det er ikke nips, vi snakker om – men bl.a. flyvemaskiner og skibe. De dækker 50 forskellige temaer inden for teknik og videnskab. Pædagogik og kronologi er ikke glemt i den udmærkede udstilling. Man får glimrende overblik f.eks. i afsnittet om energiteknik, om udnyttelse af vand- og vindkraft, og den efterfølgende maskinkraft i form af dampmaskine og motor. Et flot blikfang er en rekonstruktion fra 1910 1:1 af James Watts dampmaskine. Emnet behandler også energiudfordringerne i det 21. århundrede og diskussionerne om fremtidens energi og den menneskeskabte klimaforandring. Karakteristisk for museet benyttes pædagogiske opstillinger, f.eks. er her en cykel, som skal trædes hårdt for at opnå bare en lille varmeeffekt.
Rekonstruktionen af brødrene Wrights flyvemaskine i "Deutsches Museum". foto om.
Flyvemaskinen er rigt repræsenteret - bl.a. brødrene Wrights maskine og en Messerschmidt Düsenjäger fra 1943. Den fløj til Schweiz ved en fejl under krigen og blev beslaglagt, men så fik tyskerne den igen efter krigen. Tyskland havde allerede før krigen udviklet jetturbinen og var bl.a. på dette punkt og på raketområdet langt foran andre lande.
Raket og rumfarts-afdelingen er omfattende og med genstande og oplysninger om erobringen af himmelrummet og rumkapløbet. En sammenligning af rakettyperne viser den russiske løfteraket "Sojuz" som den mest succesfulde med over 1000 flyvninger ud i rummet. Søvæsen er repræsenteret ved en Finkenwerder fiskekutter, som står med fuld sejlføring i udstillingsrummet. Den er gennemskåret i den ene side, så man kan se konstruktionen og de forskellige små rum under dæk. Der vises desuden diverse små fartøjer fra hele verden og en serie fine skibsmodeller. Man kan vandre videre fra afdeling til afdeling. Der er genstande og viden om papirfremstilling, trykkeriteknik, glasfremstilling, keramik, teglfremstilling og fotografering og meget mere. Vedrørende det sidste, fotografering, udstilles en række meget tidlige daguerreotypier.
Man kan godt blive træt i de store museer og her benytter nogle skoleelever en bænk til at hvile lidt ud. foto om
Hvis man skal se alle de mange kvadratmeter, har museet udregnet, at man kommer på en ni km lang vandring. Hele museet er under modernisering, men modsat museer andre steder lukker man ikke. Man moderniserer afsnit for afsnit. Moderniseringen ventes afsluttet i 2025.
Efter al den teknik er der sikkert plads til kunstoplevelser. Der er flere kunstpaladser: "Antikensammlung und Glyptotek", ”Alte und Neue Pinakothek" samt "Pinakothek der Moderne". At stifte bekendtskab med indholdet af dette overflødighedshorn kræver i det mindste en ekstra dag i München, men det lønner sig.
Glyptoteket er en museumsbygning, et "græsk tempel", som stod færdigt i 1830. Antiksamlingen består af græske og romerske skulpturer, mange indkøbt af Ludwig d. 1 af Bayern, som gjorde München til en europæisk hovedstad. De store hvælvede rum med et fint lysindfald giver buster og statuer plads og luft. Rummene er resultatet af en vellykket genopbygning efter ødelæggelser forårsaget af brandbomber i 1943. Det flotteste museumstykke her er de bevarede rester af gavludsmykningen fra et tempel på øen Aigina. Begge gavle er referencer til Homers Illiaden, dvs. belejringen af og kampen ved Troja. Tyske arkæologer udgravede ruinen af templet og hjemtog 1811, hvad de fandt. Aias og Achilles optræder på den ene gavl. Det er interessant at se, at de græske helte kæmper nøgne, mens fjenderne bærer tøj. Kæmpede grækerne nøgne? Næppe, der er tale om en idealisering. Athene, Athens gudinde, står midt i gavltrekanten.
Glyptoteket er rumligt og mht. udstillingsgenstande en stor æstetisk nydelse. Museet har desuden en rar kafé.
Athene er midterfigur i det der engang var gavludsmykningen på et tempel på øen Aigina ved Athen. foto om.
Næste runde er pinakotekerne, som er lige i nærheden. Man bør starte med "Alte Pinakothek", en samling af tyske og europæiske malerier fra senmiddelalder til 1700. Pinakoteket blev åbnet i 1836. Blandt renæssancens tyske malere er billeder af Lukas Cranach og Albrecht Dürer. Andre store navne er Pieter Breugel, Leonado da Vinci, Rembrandt og Rubens. To temaer er fremherskende i senmiddelalderen og renæssancen: Det religiøse og antikke, hvori der indflettes alt muligt af samtidig karakter. Flittigt benyttes diverse legender til at vise den nøgne kvinde, hvilket er nyt. F.eks. har både Lucas Cranach og Dürer malt Lucretia. Hun står på begge malerier nøgen med en kniv for brystet, klar til at begå selvmord. Venus var også et yndet motiv i renæssancen. En anden motivkreds er portrætter af magthaverne; først og fremmest fyrsterne og biskopperne, men efterhånden også velhavere som storkøbmænd. Omkring år 1600 kom der nye motiver ind. De flamske malere skabte billeder af byer og folkeliv, dog i starten som religiøse fortællinger. De religiøse motiver bliver med barokken mere sekulære og vil med deres pragt glorificere kirken. Man ser det på Rubens store lærreder med frembrusende engle og helgener.
Næste besøgssted burde være "Neue Pinakothek" med samlinger fra 1700, 1800 og 1900-tallet, men pinakoteket er lukket pga. ombygningsarbejde, som varer indtil 2025. Samlingen kan indtil da besøges digitalt. Den rummer 400 malerier og skulpturer, bl.a. skulpturer udført af Thorvaldsen, og mange dejlige malerier fra guldalderen. Motiverne er byscener, landskaber, portrætter og slagscener fra diverse bataljer. Ja, dengang var der ligefrem kunstnere, som havde titel af bataljemaler. Blandt de kendte navne er den franske maler David. Et portræt af digteren Goethe udført 1828 af Stieler er værd at kigge på. Også den nordtyske kunstner Casper David Friederich er repræsenteret med bjerg- og kystlandskaber. Andre malerier er af Paul Gaugin og van Gogh.
Tatra - bildesign på "Pinakothek der Moderne", München. foto om
"Pinakothek der Moderne" er hjemme i et kunsttempel af glas. Her er samlingen modsat de to andre pinakoteker mere diffus. Den omfatter nemlig kunst og grafik samt arkitektur og design. Ganske interessant er det at se biler som design. Der vises en Porsche og den flotte Tatra, lavet af tjekkerne før anden verdenskrig. Kunstsamlingerne har kubistisk og futuristisk kunst samt installationer. Navne er Matisse, Nolde, Kandinsky, Picasso, Klee, Francis Bacon og Joseph Beuys, hvis værker findes i flere sale. "Ich bin ein Sender", hævdede Beuys. Han fik betydning for moderne kunst ved at udbrede og mangfoldiggøre kunst og ved hans fastholdelse af kunst som noget kollektivt. Beuys tog initiativ til en række kunstnerkollektiver. Andy Warhol og Georg Büchner er repræsenteret, og den sidstnævnte citeret for sin parole: "Friede den Hütten, Krieg den Palästen!"
Særudstillinger opsættes løbende og ved vort besøg præsenteredes den schweiziske kunstner Stephan Melzl (født 1959 i Basel) med ca. 40 farverige, figurative småbilleder, sære ironiske kommentarer til det liv, som nu om dage leves og ikke leves.
Maleri af Stephan Melzl. foto om.
Museumsoplevelserne er hermed langt fra udtømt i München. Det er en halv snes andre museer f.eks. "Bayrisches Nationalmuseum", "Münchener Stadtmuseum", " BMV Museum" og hillemænd: "Bier und Oktoberfestmuseum". Guten Appetit!
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her
[Historie-online.dk, den 4. marts 2020]
