Museum på Rejsen 59: Nice
Nice er en by, som man let og billigt kommer til med fly fra Danmark. Det er en by ved rivieraen, som man siger på dansk, og dermed mener kysten i Provence og det italienske Liguria. Engang var det mondænt at rejse til rivieraen, men i dag kan man uden store penge på lommen holde ferie i det sydfranske. Der er ganske vist stadig steder, hvor mondæniteten trives, og hvor de rige og nyrige tumler sig. En spadseretur langs kajerne i havne langs rivieraen gør det klart, at rigdommen har mange ansigter. Her drejer det sig om lystbåde, så store som færger og med besætninger iklædt hvide kedeldragter, travlt beskæftigede med at vaske snavs ned og pudse diverse messing. Lystbådegiganterne sejler sjældent, men har repræsentative formål og mange champagneglas tømmes om bord. De er registreret under bekvemmelighedsflag, dvs. på Bahamas, Jamaica og Panama. Hvorfor betale skat, når man kan lade være! I et hjørne inderst i havnen i Antibes ligger en beskeden lille motorbåd. ”Christianshavner jollen” hedder den, og er åbenbart ejet af en dansker. Dem er der en del af på disse kanter, for Provence er et skønt sted med behageligt klima, og derfor er forfrosne danskere og andre nordboer flyttet hertil.
Nice er besøgt af mange gæster, men det er ikke en turistby, derimod en velfungerende sydfransk by, ren og køn og livlig med et eneste minus: de mange biler. Dem kan man undslippe ved at gå ind i "Vielle Ville", som har snævre gader, gamle huse og mange små butikker. Her finder man "Palais Lascaris", et borgerhus fra barokken med overdådige dekorationer indvendig og en fornem samling af musikinstrumenter. På torvet ligger katedralen, en barokkirke fra 1699, indvendig fyldt med udskæringer, forgyldninger og bemalinger, rigtig italiensk, og italiensk var byen indtil 1860 som en del af kongeriget Savoyen. I forbindelse med Italiens samling blev Nizza og Savoyen afstået til Frankrig.
Udsigt over Nice med den gamle bydel og strandpromenaden, wikipedia commons
Udenfor er torvet fyldt af folk, som spiser frokost og lytter til musik. Nice svinger. Det skorter ikke på restauranter, gode fødevarer og forfriskende vin. Byen har også dejlige udsigtspunkter at byde på, f.eks. fra La Tour Bellanda og Mont Boron og hertil en lang badestrand med den berømte strandpromenade "Promenade des Anglais".
Musée Matisse i Nice, foto om
Men vi må se nogle af byens museer. De findes i forstaden Chimiez. Her kan vi møde en af Frankrigs store malere. "Musée Matisse" ligger i en prægtig gammel genuesisk villa. Museet blev startet i 1963 med en samling af værker skænket af kunstneren til byen Nice samt værker skænket af arvinger. Det er den unge Henri Matisse, vi møder her, altså ikke Matisse som del af fauvismens fortrop sammen med folk som Dufy og Braque, ikke den farveglade kunstner vi kender i portrættet af ham selv (1906) og hans hustru (1905) ophængt i Statens Museum for Kunst i København. Fauvismen var omkring 1905 en ny mere koloristisk og frigjort malemåde. Malerierne i museet er præget af impressionisme eller tilhører hans senere forenklede mere dekorative periode. For mange gæster, som kender hans hovedværker, virker udstillingen derfor lidt skuffende.
Matisse var født i 1869 i Chateau Cambresís i Nordfrankrig, søn af en velhavende købmand og begyndte at male i 1889 under et længerevarende hospitalsophold. Han fandt derved sin "metier", blev uddannet som kunstmaler, men arbejdede også som billedhugger, grafiker, keramiker og arkitekt. I 1917 flyttede han til Nice pga. kronisk bronchitis, og her fortsatte han med at male og fremstille skulpturer indtil hans helbred i 1930-erne forhindrede ham i det. Så gik han i gang med at klippe i papir. Han døde i 1954 på Hotel Regina, et hotel navngivet efter en hyppig gæst: dronning Viktoria. Der er lavet adskillige film om Henri Matisse. En af de bedste, en dokumentar fra 1945, hvor han selv medvirker, kan ses på Videoteket i Gothersgade, København.
I nærheden af "Musée Matisse" findes bevarede ruiner af romerske bade og en arena. Her lå den romerske hovedstad Cemenelum i provinsen Alpes Maritimae, der oprettedes under kejser Augustus. "Musée Archaeologique de Nice-Chimiez" rykkede i 1989 ind i en lav betonbygning. Museet rummer en god samling fra den lange romerske periode. Mange udgravede genstande dvs. meget keramik, enkelte statuer, et par romerske milepæle og gravfund. I det 1. og 2. århundrede brændte man de døde, mens disse i det 3. og 4. århundrede blev begravet enten i en dyr sarkofag eller under skråtstillede teglsten. Til begge tider brugte man at have et lille alter, en sten på sokkel, hvor der var indhugget afdødes og efterlevendes navne, ofte en kort rørende afsked med en elsket datter, søn, hustru eller mand. Soldatergrave angav soldatens rang og legion.
Musée des Beaux Art er et kunstmuseum i en herskabelig villa bygget af en russisk prinsesse i 1878. Museet viser malerier fra 15. århundrede helt frem til det 20.århundrede. Det er overvejende værker af lokale kunstnere f.eks. Charles-André van Loo, som malede i 1700-tallet og var født i Nice. Store lærreder med historiske motiver er malet af den lokale Jules Chéret, som ellers er mest berømt for sin plakatkunst. En anden lokal maler er Gustave Adolphe Mossa, der malede a la Gustav Klimt, men med en kritisk religiøs og morbid undertone. Han blev konservator for museet, da salget af hans malerier ikke gik godt.
Nice rummer muligheder for dejlige udflugter, og man bør ikke forsømme en rejse med Koglebanen, "Le train des pignes", en smalsporet jernbane, der følger floden Var gennem et naturskønt område. Endestationen er Digne. Men det anbefales, at stå af toget ved Entrevaux, hvor man kan udforske en middelalderlig biskoppelig by med byporte, bymur, torv og højt over byen en fæstning bygget af Vauban i 1690. I juli måned er her middelalderfestival.
Den middelalderlige by Entrevaux og floden Var. foto om.
En kulturhistorisk mærkværdighed findes i byen La Turbie. Derhen kan man komme direkte med bus, men tag dertil via Monaco. Denne lilleputstat er meget tæt bebygget og er verdens næstmindste land med kun godt 2 kvadratkilometer og omkring 40.000 indbyggere. Stedet er kendt for sit casino og en trediedel af beboerne er multimillionærer. Man betaler ikke indkomstskat, og selskabsskatten er lav. Til gengæld er der dyrt i Monaco, som bruger Euro, men ikke er med i EU. Når man har betragtet fyrstepaladset med skildvagterne og stirret ned på havnebassinnet, som er fyldt med...ja gæt ... så kan man tage en lokal bus til "Jardin Exotique" og her studere alverdens flotte kaktus og sukkulenter. Fra dette sted kan man vandre op ad bjerget ad "Via Alpine", en vandrevej, som går helt til Trieste ved Adriaterhavet. Vi fik nok efter 1 times opstigning. Med passende udsigtspauser krydsede vi landegrænsen og ankom til La Turbie, hvor vi stod foran den antikke kolos "Tropaeum Alpium", kejser Augustus monument opført år 6 fvt. i anledning af romernes sejr over de talrige alpinske stammer.
Den lille by La Turbie og i baggrunden "Tropaeum Alpium", wikipedia org.
Tiden er ikke gået sporløs hen over det vældige bygningsværk af kalksten. Det, vi ser, er en ruin med partiel rekonstruktion. Monumentet lå ved den vigtige romerske hovedvej, "Via Julia Augusta", der førte fra Italien ind i Provincia Narbonensis. I middelalderen blev monumentet forvandlet til en fæstning. Det var den i mange hundrede år, indtil 1705, da fæstningen blev ødelagt af den franske hær. Derefter fungerede stedet som stenbrud. Man hentede mursten bl.a. til genopbygning af den nærliggende ødelagte kirke. I begyndelse af det 20.århundrede kom man på bedre tanker og restaurerede nænsomt en lille del af den kolonnade, som omgav bygningen. Indenfor er et museum med en film om monumentets historie og en fin model, som viser det oprindelige udseende. Man skal stige op til toppen af bygningen, for herfra kan man nyde udsigten til Alperne, Monaco og Middelhavet. I La Turbie finder man almindelige betalelige restauranter. Har man travlt er en lokal "sandwich" altid god at tage med sig. Bus går tilbage til "Gare Routiere" i Nice.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her
[Historie-online.dk, den 8. september 2020]
