Museum på Rejsen 9: Nordcypern

Levanten er det gamle navn for den østlige del af Middelhavet. I dette område findes nogle af de ældste kulturer og et vigtigt knudepunkt i Levanten var og er øen Cypern. Navnet har forbindelse til den råvare, som øen kunne levere i den ældste tid, nemlig kopper og allerede Hittiterriget i Anatolien forstod at udnytte og eksportere denne vare. Langt senere slog grækerne sig ned på Cypern, og endnu senere blev øen en vigtig del af det romerske rige som handelsknudepunkt for trafikken mellem rigets østlige dele og Rom. Velbevarede rester af en større romersk handelsby findes ved Salamis nordøst for havnebyen Famagusta.

En af de mange seværdigheder på Nordcypern er havnebyen Kyrenia. Det er en havn som går tilbage til antikken. Den nærmest cirkulære havn giver god beskyttelse mod vind og bølger og forskellige fartøjer ligger side om side ind mod kajen. En del af dem tager turister ud på en sejltur. Andre er lystbåde. Bag kajerne ligger fortovsrestauranter på stribe og bag disse en række gamle gamle stenhuse. Hele sceneriet er domineret af en stor gammel borg, som ligger ved indsejlingen til havnen. Borgen er i dag kulturminde og museum. Hvad er historien bag den?

Cypern er præget af sin til tider voldsomme historie. Der har været kæmpet om herredømmet på øen adskillige gange, og en af de store kampe fandt sted i 1500-tallet. Situationen var den, at de kristne var fordrevet fra det hellige land og en ny stamme af erobrere, tyrkerne, havde tage magten i Mellemøsten og Tyrkiet. Tyrkerne eller osmannerne, som de blev kaldt, erobrede i 1453 Konstantinopel og satte punktum for det over1000 år gamle Byzantinske rige. I 1529 nåede deres hær helt frem til Wien, som blev belejret. Men Wien holdt stand, og den store tyrkiske hær måtte trække sig tilbage.

Efter det byzantinske riges fald var der kun én europæisk magt som stadig kunne gøre sig gældende i Levanten, nemlig Venedig. Denne søfarts- og handelsby havde en veletableret handel med Orienten og havde sikret sig en række støttepunkter for deres handelsrute. Et af de støttepunkter var Cypern, som de sikrede sig i 1489. Øen lå meget bekvemt som sidste stop for handelsskibene inden de fortsatte til havne i Mellemøsten og Ægypten. Osmannerrrigets fremgang var en bestandig trussel mod Venedigs handel og sømagt, men republikken søgte ved diplomati, bestikkelse og ved oprustning at beskytte sine interesser. På Cypern blev et omfattende fæstningsbyggeri iværksat. Ideen var gennem nogle befæstede byer at kunne modstå større tyrkiske angreb, indtil hjælp kunne nå frem.

Den dag i dag findes store dele af de venetianske fæstningsværker bevaret på Cypern, især gælder det de to byer Famagusta og Kyrenia. Kommer man til disse to byer, er der noget at beundre. I Famagusta er store dele af den venetianske bymur bevaret, og i Kyrenia er det borgen ved havnen, som vidner om senmiddelalderens militære bygningskunst . Borgen er et rektangulært anlæg med 15 m. høje stenmure. Fra billetkontoret fører en løbebro af træ besøgende over til borgens portindgang, der typisk er krum og fører ind til den store borgplads. Ad trapper når man op til brystværnet, hvor der øverst er et flot udsyn over Kyrenia havn og by. Fire store hjørnetårne forstærker forsvaret. En oprindelig vandfyldt grav vender ind mod byen, mens borgens nordlige mure vender ud mod havneindløbet. 

 Borgen i Kyrenia set fra havneindløbet

Venetianernes fæstningsbyggeri skulle dog vise sig ikke at kunne modstå tyrkiske angreb. Øen lå omgivet af de tyrkiske besiddelser. I 1570 brød tyrkerne fredsaftalen og angreb med 350-400 skibe og en hær på 70.000 mand Cypern. Da den militære leder Mustafa Pasha havde erobret Nicosia, henrettet de mandlige indbyggere og sikret sig alle kvinder og børn til slavemarkedet, overgav forsvarerne af borgen i Kyrenia sig uden kamp, men i Famagusta gav de venetianske forsvarere ikke op. I håb om undsætning udholdt de belejringen i 11 måneder. Til sidst måtte forsvarerne give op. Den venetianske kommandant blev flået levende af tyrkerne som straf for sin modstand. Men erobringen af Cypern fik en koalition af kristne lande til at gå løs på tyrkerne. Ved Lepanto i Grækenland blev den tyrkiske krigsflåde nærmest tilintetgjort af den kristne flåde. Sejren betød reelt delingen af Middelhavet i en østlig tyrkisk del og en vestlig kristen del.

Kyreniavraget i borgen

Borgen i Kyrenia rummer en gammel kirke, et fængsel med fangekælder, samt en stor seværdighed: Kyreniavraget. I 1967 fandt dykkere et skibsvrag ud for havnen i Kyrenia. Vraget var velbevaret og havde stadig en del af sin last. Det lykkedes 1967-1969 med hjælp fra et amerikansk universitet at bjærge genstandene i vraget og hæve hele skibet, som blev opstillet i et stort rum i borgen. Vraget er 14 meter langt og dateret til omkring 300 fvt. Det er kravelbygget, dvs. at bordene ligger stødt op til hinanden og fastgjort til spanter, som tilsyneladende blev lagt i efter bordene var sat op. Fartøjet har haft dæk og en mast. Det sank mindre end en sømil fra land, mens det lå for anker. Fartøjet var ca. 25 år gammelt, og der var foretaget tætning af bordklædningen med blyplader. Måske sprang det læk?

Interessant er lasten i dette lille handelsskib. Den bestod af over 400 vinamfora. Takket være stempler i disse vinbeholdere af ler kan det konstateres, at vinen kom fra Rhodos og Samos. En anden del af lasten bestod af tusindvis af mandler fundet i lerkrukker samt 29 møllesten stuvet nederst i lastrummet pga. vægten. Disse møllesten kan spores til øen Kos. Desuden fandtes for og agter i vraget mandskabets brugsgenstande: oliekander, træskeer og lerfade til at drikke og spise af. Da disse genstande findes i antal af fire har besætningens størrelse sikkert været fire mand. Om bord var også en gryde og en kedel, men ingen spor af ildsted, hvorfor det antages, at mandskabet gik i land for at tilberede maden. Rester af et garn bevidner, at en stor del af maden nok blev hentet fra havet. At dømme efter bevarede rigningsdele var sejlføringen et enkelt råsejl.  Flere rekonstruktioner af fartøjet er bygget, sidst i forbindelse med olympiaden i Athen i 2004.

 Kort over det græske handelsfartøjs rejse før forliset ved Kyrenia

Det var et omfattende konserveringsarbejde at bevare træet fra vraget. Arbejdet stoppede i 1974, da nye konflikter – denne gang en tyrkisk invasion - ramte øen. Krigen, der siden har delt øen i nord og syd, skyldes nationale og religiøse modsætninger i befolkningen - de kristne grækere mod de muslimske tyrkere. Desuden skyldes delingen som førhen øens store militære betydning. Tyrkiet har i dag militærbaser på Nordcypern og Storbritannien har tre militærbaser, som har været flittigt benyttet af briter og amerikanere under de senere års mange krigshandlinger i Mellemøsten. De militære interesser opretholder en fortsat deling af øen.

Ole Mortensøn

(Se alle artikler i serien Museum på Rejsen her)

[Historie-online.dk, den 27. maj 2019]